Folkeskoleforældre
Blog
Statssanktioneret mobning: Man gør børn fortræd
Alle taler om mobning, og der er gode intentioner. Men hvis lærere, pædagoger og AKT-ansatte får metoder stukket i hånden, som er anbefalet af DR, DCUM, Trygfonden og Undervisningsministeriet, som forstærker og skaber mobning, hvor er vi så henne?
På folkeskolen.dk var der 24/8 et indlæg om adjunkt Stine Kaplan Jørgensens ph.d, »Mobning og interventioner - positioneringsanalyser af gruppesamtaler med børn« som blandt andet afdækkede, hvordan forskellige metoder til håndtering af mobning rent faktisk kunne forstærke og forværre mobningen.
Det var trist læsning. For på trods af gode intentioner blev mobningen ikke bragt til ophør, men ligefrem forstærket. Så kan man tænke – hvor stammer alle disse metoder fra?
Vi har fået et tip!
I 2006 blev der i en storstilet mobbekampagne ”Attention mod mobning” i samarbejde med DR, DCUM, Trygfonden og Undervisningsministeriet udgivet en metodehåndbog til forebyggelse og håndtering af mobning. Den hed ” Er du med mod mobning? – 42 veje til bedre trivsel”. Flot produceret. Overskuelig. Med masser af metoder og inspiration. Eksempler på tilgange i metodehåndbogen er ”Den Gode Stol” og ”Ønskerunden” – eksempler som af Stine Kaplan Jørgensen er tilgange, som der er stor risiko for kan forstærke mobning.
Vi må derfor formode, at en landsdækkende storstilet kampagne med udgivelse af metodehåndbog som er sendt ud til alle skoler har medført, at lærere, pædagoger og AKT-medarbejdere har taget værktøjerne i anvendelse.
På trods af de bedste intentioner, har forskellige tilgange som anført i metodehåndbogen forstærket mobning, og ikke det modsatte. Der har faktisk også været kritik af eksempelvis ”Den Gode Stol” – i Unge Pædagoger 2013 nr. 1 ”Pædagogiske færdigretter. Spise? – Med hjem?” med en kritisk analyse af tilgangen, som afdækker nogle af de problematikker, som Stine Kaplan Jørgensen også har afdækket.
Det er en ulykkelig situation for danske skoleelever. Et barn som har været udsat for mobning præges resten af livet, og det har store menneskelige omkostninger. At skolen med sin tilgang ligefrem forstærker mobningen kan vi ikke være bekendt.
Derfor, kære lærere, pædagoger, AKT-ansatte, skoleledere, politikere og rådgivere:
Hvor var de kritiske refleksioner i forhold til hvilke tilgange som blev anbefalet?
Har man fulgt op på konsekvenser af de forskellige tiltag?
Er det ikke tid til refleksion i forhold til, at skolen anvender metoder, tilgange og værktøjer uden først at vurdere dem med kritiske øjne?
Kommer der en undskyldning fra de ansvarlige, som har sanktioneret tilgangene?
Hvem sørger for at advare alle ansatte i folkeskolen om, at værktøjerne kan være skadelige?
Hvem sørger for, at alle ansatte holder op med at anvende tilgange, som der er risiko for forstærker mobning?
Det er samtidig vores indtryk, at nyere dansk forskning, som har høstet international anerkendelse eXbus (exbus.dk), ikke i tilstrækkelig grad er kommet skolerne til gavn. Hvordan sikrer vi, at skolerne får indblik i forskning af høj kvalitet?
Der skal handles straks på baggrund af den opnåede viden!
Illustration: Maud Margrethe Pedersen
Kilder:
http://www.folkeskolen.dk/592029/naar-tiltag-mod-mobning-virker-modsat
http://laeringsuniverset.frederiksberg.dk/sites/laeringsuniverset/files/metodehaandbog.pdf
http://dcum.dk/dcum/attention-mobning
http://www.u-p.dk/default.asp?product=275
http://exbus.dk/