Folkeskoleforældre om Folkeskoleudspillet. Initiativ 1: Flere fagtimer i folkeskolen

Vores kommentarer vil blive foretaget ud fra følgende perspektiver:

1. Nytte. Vil initiativerne gøre en forskel ude på skolerne? Her tænker vi på en frugtbar forskel for eleverne først og fremmest, sekundært folkeskolen overordnet set.
2. Er forslagene understøttet af forskning?
3. Pædagogiske perspektiver på forslagene, herunder hvilke temaer som ikke er berørt i udspillet

Analysen er taget med udgangspunkt i regeringens egne publikationer (se kildeliste) hvor vi har brugt selve udspillet og Faktaarket.

Initiativ 1. Flere fagtimer i folkeskolen

Kort sagt: En beskæring af understøttende undervisning med ca. tre timer, og samtidig 1,2 flere fagtimer. Netto ca. 1,8 timers nedgang om ugen.

Først lidt tal: Hvis vi sammenligner udspillet med timeantal før reformen, er der stadig en stor forskel:

• 1. kl.:  Før 21,1 Udspil: 27,8 - Difference: 6,7
• 2. kl.: Før 21,8 Udspil: 27,8 - Difference: 6
• 3. kl.: Før 24,5 Udspil: 27,8 - Difference: 3,3
• 4. kl.: Før 24,5 Udspil: 31,5 - Difference: 7
• 5. kl.: Før 25,4 Udspil: 31,5 - Difference: 6,1
• 6. kl.: Før 25,7 Udspil: 31,5 - Difference: 5,8
• 7. kl.: Før 26,6 Udspil: 33,5 - Difference: 6,9
• 8. kl.: Før 30,2 Udspil: 33,5 - Difference: 3,3
• 9. kl.: Før 28,4 Udspil: 33,5 - Difference: 5,1

Forskellige udtryk ”en begyndelse” – ”en åbning” – ”en sprække” – ”bedre end ingenting” har spredt sig i flere debatter. Men spørgsmålet er, om det vil gøre en frugtbar forskel?

Vi får løbende henvendelser fra forældre, som (fortsat) fortæller om udmattede børn, som ikke længere har et fritidsliv ved siden af skolen. Hvis man ellers følger forskellige debatter hvor forældre bidrager med fortællinger, opleves den lange skoledag fortsat som et stort problem. Dette problematiseres af nogle, som pointerer, at hvis blot skoledagen er spændende, varieret og motiverende nok, vil det ikke gøre noget, med en lang skoledag. Men virkeligheden er, at skoledagens længde reelt er for lang for nogle elever. Her tænkes især på elever i særlige vanskeligheder, som er sat på konstant overarbejde med en lang skoledag. Men også elever, som ikke er i særlige vanskeligheder, rammes af udmattelse og skoletræthed i en alt for tidlig alder. Samtidig er flere ikke opmærksomme på, at en mere spændende, varieret og motiverende skoledag kræver nogle rammer, som skaber en undervisning, der opfylder intentionerne. Sådan er virkeligheden ikke nu. Virkeligheden er, at vores børn ikke kan få en undervisning som er velforberedt, fordi lærernes undervisningstimetal er så højt, som det er.

Udspillet kan ses som en form for imødekommelse overfor den vægtige kritik der har været af den alt for lange skoledag. Som forældre til børn i skolen må vi forholde os til, hvordan vores børn oplever skolelivet. Og her er langsigtede strategier og politiske kompromisser ikke nok. Det handler om børn her og nu, som har fået frataget sig deres fritidsliv, og vi oplever at flere og flere børn lider under det. Hvis regeringen og de øvrige partier vil tage vores børns trivsel alvorligt, skal der skæres langt mere, end tilfældet er i udspillet. Udspillet vil ikke gøre en reel forskel, som kan mærkes i vores børns skoleliv.

Men ikke nok med det. Bemærk Initiativ 6. Præcisering af § 16 b! I udspillet står der:

”Initiativ 6. Præcisering af § 16 b Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang de eksisterende muligheder for afkortning af skoledagen, som findes i folkeskolelovens § 16 b, i strid med intentionerne i lovgivningen. Dette kalder på handling, og vi kan ikke sidde overhørigt, at så stor en andel af skolerne anvender § 16 b i strid med lovgivningen. Regeringen foreslår derfor, at folkeskolelovens § 16 b præciseres, så der skabes fuldstændig klarhed over rammen for brug af paragraffen, så anvendelsen er i overensstemmelse med den oprindelige intention med folkeskolereformen. Det er derfor også den klare forventning, at der vil være en markant nedgang i brugen af paragraffen.” (Udspillet, s. 17)

Interessant nok fremgår det som om, at mange skoler har handlet ”i strid med intentionerne i lovgivningen” – og ligefrem ”i strid med lovgivningen”! En nærmest vred tone? Dette kan undre, da Undervisningsministeren selv har udsendt hyrdebreve for at give skolerne mulighed for at bruge paragraffen. Men nu må vi forstå, at der forventes ”en klar markant nedgang i brugen af paragraffen” med udspillet.

Da omkring 50% af skolerne benytter sig af §16b til at nedsætte skoledagens længde, vil udspillet medføre en LÆNGERE skoledag for eleverne i klasser, som ikke længere kan benytte sig af §16b. Desuden vil to-voksen ordning mistes for de berørte klasser.

I udspillet indgår også en ekstra times faglig undervisning om ugen. Ifølge udspillet er ønsket begrundet i ” […] regeringens naturvidenskabsstrategi fra marts 2018, Teknologipagten fra april 2018, og igangsættelse af forsøg med teknologiforståelse som fag i folkeskolen fra 2018-2020” (Udspillet, s. 7). Det vil sige, at formålet med den ekstra times undervisning er begrundet i en instrumentel tilgang, fordi det forudsættes, at den ekstra time skal være med til at opfylde de forskellige ambitioner. Dette kan være legitimt, men vi bemærker dog at vi ikke ser nogen pædagogisk eller forskningsmæssig begrundelse.

Men hov, lige præcis samme aften som regeringens udspil, kan man læse en artikel i Politiken om en rapport fra Rockwoolfonden og VIVE; at flere faglige timer giver bedre resultater. Artiklens grafik beskriver udspillets områder. I artiklen står der:

”Undersøgelsen kommer, netop som regeringen har offentliggjort et folkeskoleudspil, der vil forkorte skoleugen med i snit 1,8 timer ved at give flere timer til naturfag og markant færre timer til understøttende undervisning, som er timer, der skal skabe variation i skoledagen.” (Politiken)

Undersøgelsen blev først offentliggjort alment samme aften som udspillet. Det fremstår som en begrundelse eller understøttelse af udspillet. Vi kender ikke til undersøgelsens forskningsmæssige kvalitet (bemærker dog at bl.a. Allerup kritiserer den). Men vi bemærker, at udspillet må være planlagt inden undersøgelsen kommer. Der har derfor ikke været forskningsmæssigt belæg for at indføre flere faglige timer.

Det viser sig, at undersøgelsen der henvises til, er dateret den 28. august 2018, og er et såkaldt ”Study Paper”. I diskussionsafsnittet står der, at:

”These back-of-the-envelope comparisons suggest that, while statistically significant, the marginal learning impact of an increase in instruction hours may be relatively modest, except for more vulnerable groups (pupils with low SES or non-western immigrant backgrounds), who benefit significantly more than the average pupil.” (Rockwoolfonden, s. 34).

Ud fra undersøgelsens eget diskussionsafsnit kan man diskutere, om indførsel af en ekstra times undervisning vil medføre en forskel for elevers faglige niveau generelt? Og man kan diskutere, om der ikke snarere er tale om, at elever med særlige behov har glæde af ekstra (vel)tilrettelagt undervisning, som tilgodeser deres behov? Undersøgelsen understøtter ikke, at en enkelt time for alle elever vil gøre nogen forskel.

Kildeliste:

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen samt Faktaark om udspillet

Downloades på:

https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/sep/180911-nyt-folkeskoleudspil-skal-haeve-fagligheden-og-give-skolerne-mere-frihed

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6697036/Flere-timer-i-skolen-giver-bedre-karakterer

https://www.folkeskolen.dk/636900/nu-veksler-hver-anden-skole-understoettende-undervisning-til-kortere-skoledag

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6697036/Flere-timer-i-skolen-giver-bedre-karakterer

http://folkeskoleforaeldre.dk/hvor-meget-kan-skoledagen-afkortes/

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/09/Study-Paper-131_The-Timing-of-Instruction-Time.pdf