I have a DREAM

Engang havde vi astrologer, der forsøgte at beregne sig frem til mulige begivenheder. I dag har vi økonomer, der med DREAM-modellen kommer med forudsigelser om befolkning og arbejdsmarked 30 til 100 år frem i tiden.

Astrologi var i sin tid, noget verdens ledere lyttede til og brugte som ledestjerne. Det er ikke meget anderledes med de økonomiske modeller. Det lidt pudsige er, at selvom vi ved, at de økonomiske modeller yders sjældent rammer rigtigt, så benytter vores ledere sig stadig af prognoserne, til at danne baggrund for beslutninger i samtiden.

Der er to farer ved denne tendens til at benytte ‘seersker’:

Den ene handler om, at beslutninger tages på baggrund noget vi tror måske vil ske, frem hvad vi ønsker skal ske. Én mulig fremtid ud af uendeligt mange, bliver pludselig bestemmende. Nogen kan have en frygt for, at der måske ikke vil være håndværkere nok i 2035, og for at undgå dette, satser man hårdt på, at de nuværende 5 til 18-årige vælger håndværkervejen, ved at fylde deres skolegang med håndværksfag, og med at tale håndværksfag op. Måske lukker man endda ned for andre muligheder, ved at sætte antallet af studiepladser ned på andre uddannelser. I 2035 risikerer man så at stå med en ordentlig bunke arbejdsløse håndværkere, fordi det meste håndværksarbejde nu varetages af robotter og produceres i Afrika. Jeg ved ikke om det bliver sådan, men det er et muligt scenarie. Sandheden er, at vi ikke kender fremtiden, og det der er utænkeligt i dag, kan være standard om fem år. Hvis vi benytter os af seersker som ledestjerne risikerer vi at ramme helt forbi skiven.

Den anden handler om, at vi risikerer at vi får formet vores fremtid efter DREAM-modellens fremskrivninger. Hvis fx DREAM-modellen peger på, at en af de vigtigste kompentencer man skal have for at få succes på det fremtidige arbejdsmarked er ‘robusthed’, jamen så kan vi risikere, at vi får fremelsket et par generationer, der er så ‘robuste’ at kreativiteten og følsomheden forsvinder. Vi kan så at sige komme til at forme et fremtidigt samfund, som vi slet ikke ønsker, men som er blevet en konsekvens af vores tillid til seerskens vision.

I stedet for at forsøge at kigge frem, via beregninger med fortidens og nutidens data, stjernernes positioner eller the-bladenes mønstre, bør vi drømme. Drømme om den fremtid vi ønsker, og arbejde hen imod den. Hvis vi drømmer om, at vores børn skal have fremtid, hvor de trives og udvikler sig, så er det det, vi skal holdes os for øje, når vi stykker vores skole og uddannelsessystem sammen. Så er det måske ikke robusthed og håndværksfag, der er det væsentlige, men evnen til at tænke sig om, og vælge det til, som får en til at trives. Og den evne udvikles et sted, hvor man bliver mødt, hvor der er omsorg og kærlighed, hvor der er hensyn og udsyn, hvor man tør prøve at gå andre veje, fordi der er nogen der hjælper en, når man falder.

Vi en nødt til at drømme lidt mere og prøve at forudse lidt mindre.