Folkeskoleforældre
Blog
Folkeskoleforældre om Folkeskoleudspillet. Initiativ 6. Præcisering af § 16 b
Flere aktører har været ude og kritisere eller støtte regeringens udspil til hvad der kaldes for en ”justering” af folkeskolereformen. Foreningen Folkeskoleforældre vil bidrage i debatten med kommentarer til hvert initiativ.
Vores kommentarer vil blive foretaget ud fra følgende perspektiver:
- Nytte. Vil initiativerne gøre en forskel ude på skolerne? Her tænker vi på en frugtbar forskel for eleverne først og fremmest, sekundært folkeskolen overordnet set.
- Er forslagene understøttet af forskning?
- Pædagogiske perspektiver på forslagene, herunder hvilke temaer som ikke er berørt i udspillet
Analysen er taget med udgangspunkt i regeringens egne publikationer (se kildeliste) hvor vi har brugt selve udspillet og Faktaarket.
Initiativ 6. Præcisering af § 16 b
I udspillet står der:
”Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang de eksisterende muligheder for afkortning af skoledagen, som findes i folkeskolelovens § 16 b, i strid med intentionerne i lovgivningen. Dette kalder på handling, og vi kan ikke sidde overhørigt, at så stor en andel af skolerne anvender § 16 b i strid med lovgivningen. Regeringen foreslår derfor, at folkeskolelovens § 16 b præciseres, så der skabes fuldstændig klarhed over rammen for brug af paragraffen, så anvendelsen er i overensstemmelse med den oprindelige intention med folkeskolereformen. Det er derfor også den klare forventning, at der vil være en markant nedgang i brugen af paragraffen.” (Udspillet, s. 17)
Interessant nok fremgår det som om, at mange skoler har handlet ”i strid med intentionerne i lovgivningen” – og ligefrem ”i strid med lovgivningen”! En nærmest vred tone? Dette kan undre, da Undervisningsministeren selv har udsendt hyrdebreve for at give skolerne mulighed for at bruge paragraffen. Men nu må vi forstå, at der forventes ”en klar markant nedgang i brugen af paragraffen” med udspillet.
Da omkring 50% af skolerne benytter sig af §16b til at nedsætte skoledagens længde, vil udspillet medføre en LÆNGERE skoledag for eleverne i klasser, som ikke længere kan benytte sig af §16b. Desuden vil to-voksen ordning mistes for de berørte klasser.
Senere fortsættes der:
”Der vil fortsat være frihed til lokalt at konvertere understøttende undervisning til to-voksen undervisning i indskolingen og i helt særlige tilfælde på mellemtrinnet og i udskolingen for at understøtte særligt udfordrede klasser.” (Udspillet, sl. 18)
Alle skoler har skulle begrunde anvendelsen af 16§, så hvis deres praksis har været ”i strid med intentionerne” eller ligefrem ”i strid med lovgivningen” tyder noget på, at intentioner og lovgivning ikke har været klare nok.
Et væsentligt problem er formuleringer som ”helt særlige tilfælde” og ”særligt udfordrede klasser”. Hvordan skal disse fortolkes? Helt særlige tilfælde – i forhold til hvad? Særlige udfordrede klasser – i forhold til hvad?
Hvis normen er en velfungerende klasse, vil klasser med problematikker med:
- Flere elever, som forsøges inkluderet og ikke magter den lange skoledag
- Klasser i mistrivsel (mobning, socioøkonomiske problemer med brug for ekstra tovoksen-timer med interventioner)
- Klasser med flere elever, som har brug for ekstra hjælp (tovoksen-timer)
- Klasser med flere elever, som mistrives på grund af lange skoledage
- kunne betragtes som særlige tilfælde?
Overordnet set, fremstår tidligere hyrdebreve i modsætning til udmeldingen i udspillet, hvor skoler anklages for at handle i modstrid med intention og lovgivning. Kriterier er upræcise, så skolerne ikke har pejlemærker for, hvad ”helt særlige” egentlig står for. Endelig vil udspillet medføre en længere skoledag for de klasser, som ikke længere kan omfattes af §16b. Samtidig vil de miste deres to-voksentimer. Initiativet vil derfor få en overvejende negativ betydning for elevernes hverdag.
Kildeliste:
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen og Faktaark om udspillet
Downloades på:
http://folkeskoleforaeldre.dk/hvor-meget-kan-skoledagen-afkortes/
