Kommunalvalg 2017 - spørgsmål til kandidater: Inklusion

Foreningen Folkeskoleforældre har spurgt forældre fra hele landet: Hvad er vigtigst for vores fælles folkeskole? Vi har spurgt medlemmer fra vores Facebook-side med over 3900 medlemmer og i forskellige grupper hvor folkeskoleforældre befinder sig. Forældre har også kunne sende os mails.

Du kan se vores Facebook-side her: www.facebook.com/Folkeskoleforaeldre/

Vi har indsamlet svar og præsenterer information, forskning og fakta. Desuden giver vi vælgere inspiration til spørgsmål til deres lokale kandidat. Vi præsenterer et tema dagligt op til kommunalvalget. Alle temaer er måske ikke lige relevante i din kommune, men meningen er, at du kan hente inspiration til at spørge din kandidat, lave læserbreve eller at du, kandidat, får mulighed for at gøre dig nogle overvejelser inden (og efter) valget.

Hent inspirationsmateriale

For at gøre det nemmere kan alle interesserede hente en billedfil eller pdf af de enkelte temaer. Du kan også hente en samlet folder (se link til sidst).

Alle ønskes et godt kommunalvalg

Vi ønsker alle et godt kommunalvalg 2017 - og de kommende kandidaters arbejde for vores fælles folkeskole.

Information, forskning og fakta

Med inklusionsloven blev flere elever tilbageført til det almene skoleområde. I dag forsøger mange skoler at inkludere elever, som tidligere ville være henvist til specialtilbud. Der kan dog gå lang tid, før der handles på elevers og klassers mistrivsel.

Elever kan blive udadreagerende på grund af deres problemer, og dette rammer både lærere, pædagoger og klassekammerater. Elever kan også være stille og usynlige, og bære på deres problemer uden de voksne opdager det. 

Henvisning til specialtilbud sker ofte på baggrund af økonomiske hensyn på den enkelte skole, da skolen selv skal betale for henvisningen. Dette kan være beløb i hundredetusinder, som skolerne selv skal bekoste for en henvisning. Dette betyder, at vi har børn i folkeskolen, som forsøges inkluderet af økonomiske hensyn, men hvor der ikke er tilstrækkelige ressourcer til støtte, supervision og uddannelse i skolen.

Nogle elever vil heller ikke kunne lære og trives, fordi deres behov ikke kan rummes i miljøet. Dette kan bl.a. medføre øget risiko for eksklusion, herunder mobning af elever, som opfattes som anderledes eller ”provokerende” af klassekammeraterne. 

Forekomsten af elever med angst og stress er stigende. En tredjedel af børn med autisme kan ikke komme i skole, da folkeskolen ikke har mulighed for at imødekomme deres behov. 

En væsentlig del af problematikken omkring inklusion er forståelsen, at inklusion er det samme som placering i det almene skoleområde. Men den fysiske placering er ikke nok. Eleven skal også kunne lære noget, og føle sig som en del af et fællesskab. Erfaringer fra inklusionslovgivningens udmøntning fortæller om, at den gode intention om at inkludere reelt medfører stigende eksklusion af elever med særlige behov, herunder også mangel på støtte i skoleregi og i hjemmet.

Spørgsmål til dig, der er kandidat

Kender du til status i forhold til inklusionen i din kommune?

Skal skolerne selv betale for henvisning af elever med særlige behov?

Er der nødvendig støtte, supervision og efteruddannelse af lærerne?

Får eleverne i kommunen det rette skoletilbud, tilpasset deres behov?

Får hjemmet den nødvendige støtte i forhold til barnets problematikker?

Hvor mange børn i din kommune lider af angst og stress?

Hvordan vil du prioritere i forhold til at opfylde elevers behov?

Hent inspirationsmateriale her:

www.dropbox.com/sh/t2b98q4kfgxi0w9/AAAJ0ToRNx4X0TNpdjwObi3ja?dl=0