Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældre

Blog

Velkommen på Folkeskoleforældres bustur!

KL har afholdt en bustur for forskellige aktører i den forgangne uge. Vi håber, at de har haft en skøn dag. Vi var ikke inviteret med som forening, men vil da meget gerne bidrage til det ”fælles billede” med en bustur, som kunne være virkelighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Busturen fra KL blev arrangeret med et formål, som blev forklaret af Anna Mee Allerslev:

"Vi er mange aktører omkring folkeskolen, som i fællesskab skal løfte indsatsen med at skabe en mere motiverende og varieret skoledag. Det kræver, at vi har de samme billeder og fortællinger at tale og ikke mindst arbejde ud fra" (folkeskolen.dk)

OK, så formålet med busturen var inspiration i forhold til motivation og variation i skoledagen. Ligesom KL’s bustur tilbyder vi en dag med et tætpakket program, for der er mange ”billeder” vi ønsker at bidrage med.

Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældre arbejder tværpolitisk for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn. Folkeskoleforældre er for alle forældre til skolesøgende børn og andre, der deler vores fokus. Læs mere på folkeskoleforaeldre.dk

Programmet er som følger:

Skolebesøg i en større by. Klokken er 9.00. Vi besøger først en 3. klasse:

Læreren er sygemeldt i dagens første to lektioner, så der er vikar på. Det er en sød student. Klassen ser film. De har set filmen før. Det er anden gang. I pausen før tredje lektion bliver nogen af os trængende. Vi ser skoletoilettet. Der er 40 elever pr. skoletoilet. Dem af os, der trænger, får heldigvis lov til at låne et personaletoilet. I tredje lektion skal eleverne have matematik. Skolen har BYOD, så der er alt fra nye bærbare, og tablets med børnenes egne klistermærker, til de få, som får udleveret en gammel bærbar som virker – nogle gange. Der er problemer med netværket, så det tager et kvarter for læreren at starte dagens forløb op. Eleverne skal selv logge på deres læringsplatform og arbejde med dagens opgave. Fire elever har problemer med at logge på. Læreren hjælper dem med at komme på læringsplatformen. Der er gået 25 minutter. Hver elev sidder med deres enhed og har læringsmål som de skal opfylde i læringsplatformen. De klikker og skriver i læringsportalen. Der er stille i klassen, indtil elever spørger læreren om hjælp. Det kan være noget teknisk der driller, eller at eleven har brug for faglig hjælp. Efter 10 minutter får eleverne besked på at afslutte forløbet, og logge af læringsportalen. Der opstår uro, da eleverne skal logge af deres enheder. Det er tid til et brain-break. Alle elever skal op og hoppe i to minutter. Der opstår en larm, da alle elever hopper, griner og råber i munden på hinanden. En anden lærer ankommer, fjerde lektion skal til at starte. Eleverne bliver bedt om at sætte sig ned, for nu skal de logge på deres enheder.

Kl. 11.30: Inden vi besøger næste skole, slår vi et smut forbi en familie, hvor barnet er hjemme fra skole. Barnet har autisme, og kan ikke komme i skole – længere. Barnet har været hjemme i et år nu. Barnet er inde på værelset, idet forældrene giver en kop kaffen og en kort snak. Forældrene ved ikke, hvad status er på skolesituationen, fordi det er svært at få afklaret hvilket skoletilbud barnet kan komme i. Vi sender dem de bedste håb med på vejen, da vi drager videre.

Vi besøger en skole i provinsen og spiser frokost i personalerummet (det tidligere lærerværelse). Vi sidder i et hjørne ved et bord. Der er en del lærere og pædagoger som spiser, der er dog stille. De fleste sidder med en bærbar. Vi spørger dem, hvad de laver. De forbereder sig til næste lektion og tjekker mails.

Klokken er 13.15. Vi sætter os bagerst i en 6. klasse:

Der har netop været en konflikt i mellemrumspotentialiseringspausen. Fire elever kom op og slås, og læreren må bruge en halv time i et forsøg på at udrede konflikten. Læreren fortæller, at konflikter og uro er steget på grund af de lange skoledage. Især efter kl. 13 bliver eleverne trætte, uoplagte og risikoen for konflikter er større. En elev må følges op på kontoret, så eleven kan blive ringet hjem. Eleven har voldsom hoved- og mavepine. Det er tredje gang i denne uge, eleven må blive ringet hjem. Efterhånden, som tiden går, kan vi mærke et tiltagende ubehag. Luften er dårlig. Der er 30 elever i klassen, og selvom der luftes ud i mellemrumspotentialiseringspausen, er det ikke nok. Et par af os får hovedpine, inden lektionen er slut, og vi er lettede, da vi kan begive os ud i den friske luft. Eleverne er dog ikke færdige endnu, de får fri kl. 15 i dag.

Vi bliver på samme skole. Efter en kort pause med kaffe og en lækkerbid drager vi op til udskolingen i 8. klasse. Klokken er 15:

Skolen er med i et kommunalt projekt med mere fokus på mål i undervisningen. Så eleverne har mål i deres læringsportal, som de rutinemæssigt logger på i starten af timen. Foruden de faglige mål er der også opsat mål for elevernes adfærd og tilgang. Én elev skal ”være mere stille og ikke forstyrre så meget”. En anden elev skal ”engagere mig mere i undervisningen”. En tredje elev skal ”ikke være så perfektionistisk, så det hæmmer min læring”. En fjerde elev skal ”forsøge virkelig hårdt, indtil jeg lærer det”. Der er stille i klassen. En elev sidder og kigger ud af vinduet. Læreren går hen og lægger en hånd på skulderen og hvisker til eleven. Elevens opmærksomhed rettes mod skærmen igen. Der hænger også plakater i klasseværelset, som fortæller eleverne, hvordan de skal være. Der står blandt andet, at eleverne skal være motiverede og engagerede. Klokken er lidt i 16, da eleverne får besked på at pakke deres enheder sammen. En elev går hen til læreren. Det virker, som om eleven har brug for at snakke om noget. Vi bemærker på vejen ud af klassen, at læreren taler lavt med eleven. Et par brudstykker høres fra læreren ”ja, jeg ved godt opgaven blev afleveret for to måneder siden, men jeg kan desværre ikke nå at rette”. Eleven ser beklemt ud ”jamen, jeg skal jo vise progression”. Læreren lægger en hånd på elevens skulder og smiler ”vi skal nok klare det, bare rolig”. Eleven smiler tilbage.

-----

Vi håber, at vi med vores bustur kan bidrage til det ”fælles billede” af, hvordan det opleves at være i den danske folkeskole. Vi kunne også bidrage med fortællinger om skoler, hvor §16b giver kortere skoledage, skoler hvor læringsportaler ikke dominerer så meget (endnu), skoler som ikke er målstyret i så høj grad (endnu), skoler hvor inklusionen lykkes, skoler hvor der er ordentlige fysiske rammer, og skoler hvor eleverne ikke overlades til sig selv med ansvaret for egen læring og udvikling. Kan man finde et ”fælles billede” af den danske folkeskole anno 2017? På knapt 1300 folkeskoler? I 98 kommuner, som driver skolevæsnet mere og mere forskelligt? Hvilket formål tjener det ”fælles billede” egentlig? Som forældre vil vi nok foretrække, at der ikke er et ”fælles billede”, men at de ansvarlige forholder sig til, hvordan virkeligheden er.

Kilder:

https://www.folkeskolen.dk/615596/kl-inviterer-danmarks-laererforening-paa-bustur

Powered by Labrador CMS