Folkeskoleforældre

Blog

Elevplanen er blevet til en uoverskuelig jungle af mål

Læringsplatformene får skabt nogle underlige logikker, hvor selve det, at man kan gøre noget, fx overføre målene fra lærernes årsplan til elevplanen, bliver til, at det er hvad man gør. Men mindre kan altså også gøre det, og det er ikke altid, at automatik giver mening eller letter processen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

“Jeg skal kunne sige tallene fra 1-50”

Ovenstående er et af de mål, der står i min datters elevplan, som hun skal arbejde hen imod at kunne. Ud over ovenstående læringsmål, står der yderligere 26 individuelle mål, som min datter enten har arbejdet med, eller skal arbejde med i første klasse. 27 mål i alt. Herudover er der også 138 såkaldte fællesmål. Mål som jeg går ud fra er fælles i klassen.

Min datters elevplan kan findes på læringsplatformen MinUddannelse. En platform som tilsyneladende stærkt understøtter en praksis med en sand jungle af mål. 

Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældre arbejder tværpolitisk for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn. Folkeskoleforældre er for alle forældre til skolesøgende børn og andre, der deler vores fokus. Læs mere på folkeskoleforaeldre.dk

Ideen med elevplanen er, at den skal være et samarbejdsredskab mellem skole, elev og hjem. Et redskab hvor man sammen aftaler nogle mål, som der skal arbejdes med. 27 mål er ikke bare i overkanten, det er skudt langt over målet. Det er på ingen måde realistisk, at et barn på 7 år, kan holde styr på 27 mål. Som forælder kan jeg afgjort ikke forholde mig til 27 mål, som min datter skal opnå, og jeg har svært ved at forestille mig, at lærerne kan holde styr på 27 mål pr barn i en klasse med 27 elever.

I folkeskoleloven (§ 13 b) står der om elevplaner, at de skal indeholde “individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.” Og på første klassetrin er det kun fagene dansk og matematik, som man skal forholde sig til. Det vil sige, at man i princippet kunne nøjes med 2 mål. 2 mål i stedet for 27. 2 mål, vil jeg faktisk mene at min syvårige vil kunne huske. Et mål i hvert af de store fag. Det vil jeg som forælder også kunne overskue at forholde mig til. Og mon ikke også det vil være nemmere for lærerne at skulle lave ét individuelt mål pr elev pr fag? Det vil sikkert også være enklere at lave en status og tage stilling til hvordan der følges op, hvis der kun er et enkelt mål.

Når man udarbejder mål, så behøver man ikke at have mål for hele paletten af, hvad der findes af fagområder i et fag. Det er urealistisk og direkte kontraproduktivt, at forestille sig, at man kan arbejde med 27 mål på en gang, og det er da heller ikke noget man gjorde forud for læringsplatformene. Ingen virksomheder ville nogensinde arbejde med 10 endsige 27 målsætninger på en gang. Man vælger ud. Udvælgelsen er en vigtig og afgørende del af processen, og noget børn og lærere vil have stort udbytte af at gøre i fællesskab.

Jeg vil foreslå en elevplan med i alt maximalt 2-5 individuelle mål. I første klasse ville et mål i dansk og et mål i matematik være rigeligt. Helst indskrevet på en A4-side som kan ses i forældreintra, gerne i et klart og tydeligt sprog, med en beskrivelse af nuværende status, og hvordan der følges op. Jeg tror faktisk at det er intentionen. Det er i hvert fald det der står i loven, og det er også hvad der giver mest mening herude i modtagerfeltet. Og mon ikke det kunne betyde, at lærerne kunne bruge den sparede tid på noget andet, der giver mere mening?