Folkeskoleforældre
Blog
Folkeskoleforældre om Folkeskoleudspillet. Initiativ 4. Færre vikarer og justeret kompetencedæknings-målsætning
Flere aktører har været ude og kritisere eller støtte regeringens udspil til hvad der kaldes for en ”justering” af folkeskolereformen. Foreningen Folkeskoleforældre vil bidrage i debatten med kommentarer til hvert initiativ.
Vores kommentarer vil blive foretaget ud fra følgende perspektiver:
- Nytte. Vil initiativerne gøre en forskel ude på skolerne? Her tænker vi på en frugtbar forskel for eleverne først og fremmest, sekundært folkeskolen overordnet set.
- Er forslagene understøttet af forskning?
- Pædagogiske perspektiver på forslagene, herunder hvilke temaer som ikke er berørt i udspillet
Analysen er taget med udgangspunkt i regeringens egne publikationer (se kildeliste) hvor vi har brugt selve udspillet og Faktaarket.
Initiativ 4. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
I udspillet står der:
”En ny undersøgelse af folkeskolernes brug af vikarer viser, at ca. 11 procent af undervisningstimerne i normalklasserne samlet set ikke bliver gennemført som planlagt, men i stedet af en vikar. En af de vigtigste forudsætninger for et godt børneliv er klare rammer og struktur, hvor børnene er omgivet af nærværende og gennemgående voksne, som vil og kan tage myndighedsrollen på sig og sætte nogle faste rammer omkring børnenes og de unges liv. Samtidig viser forskning, at undervisning af høj kvalitet varetaget af kompetente undervisere er den vigtigste skolefaktor for gode elevresultater.” (Udspillet, s. 16)
Dette er vi enige i.
Der nævnes dog ikke andelen af ikke-læreruddannede, som er på 16% som ligeledes må være problematisk, hvis eleverne skal have en undervisning af høj kvalitet af kompetente undervisere”.
Hvad går udspillet så ud på?
Der fortsættes:
” Regeringen vil arbejde for større gennemsigtighed i omfanget af brugen af vikarer på skolerne, samt at der fastsættes en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer. Det forudsætter en årlig opgørelse af brugen af vikarer. En sådan opgørelse findes ikke i dag. Det skal bidrage til større kontinuitet, struktur og forudsigelighed for det enkelte barn i folkeskolen, da faste, gennemgående voksne er en væsentlig forudsætning for alle børns faglige udvikling og trivsel.” (Udspillet, s. 16)
På Faktaarket fremgår der hvordan:
”Regeringen foreslår derfor, at der fastsættes en politisk målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer – herunder særligt brugen af vikarer uden relevant uddannelse eller kvalifikationer.
· Regering vil etablere et datagrundlag, som gør det muligt at følge brugen af vikarer på en hensigtsmæssig måde, som ikke belaster skolerne med unødigt bureaukrati.
· Undervisningsministeriet vil gå i dialog med Skolelederforeningen og KL om at igangsætte initiativer, som kan bidrage til at nedbringe brugen af vikarer, fx gennem udbredelse af modeller for best practice.” (Faktaark, s. 2)
Ord som ”gennemsigtighed” – ”årlig opgørelse af brugen af vikarer” - ”politisk målsætning” – ”datagrundlag” indikerer en tilgang, hvor løsningen alene begrundes i politisk målsætning og dataindsamling. Løsningen kan tyde på den sædvanlige NPM-struktur, hvor politikerne udstikker (kvantitative) mål, som bruges som parametre.
Men løser det selve problemet? Og nytter data?
Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det løser problemet. Det store vikarforbrug er nærmere et symptom på en flersidet problematik, end det er selve problemet.
Mulige årsager er:
- Manglende mulighed for teamdækning ved videreuddannelse, ferie, sygdom m.m.
- Stress og demotivation hos ansatte
- Manglende rekrutteringsgrundlag
- Økonomi: Ansættelse af billigere medarbejdere end uddannede lærere
De såkaldte ”best practise” kan være en god tilgang, men så længe der ikke handles på årsagerne til vikarproblemet, vil data kun kunne bruges til at vise en forkert udvikling. Data er ikke nok. Heller ikke målsætninger, hvis der ikke kan eller vil handles på dem. Vi har flere eksempler på, at der ikke handles på data, eksempelvis:
- I dette tilfælde findes der allerede informationer – som der indledes med ” ca. 11 procent af undervisningstimerne i normalklasserne samlet set ikke bliver gennemført som planlagt, men i stedet af en vikar.” Så problemet er erkendt. Flere data vil ikke løse problemet.
- Et andet eksempel er elevers læsefærdigheder (det går i den forkerte retning)
- Dårlige normeringer i institutioner skaber problemer for børns udvikling og socialisering
- Mange elever befinder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Dette er en gammel problematik, som er belyst af forskere gennem flere år.
Ovenstående er eksempler på kendte problematikker med masser af viden og ”data”, men der handles ikke egentlig på dem. Vi vurderer der for, at initiativet ikke vil gøre en frugtbar forskel i praksis. Den vil måske snarere forskyde fokus på data og målsætninger.
Kildeliste:
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen og Faktaark om udspillet
Downloades på:
