Kommunalvalg 2017 - spørgsmål til kandidater: Digitalisering

Foreningen Folkeskoleforældre har spurgt forældre fra hele landet: Hvad er vigtigst for vores fælles folkeskole? Vi har spurgt medlemmer fra vores Facebook-side med over 3900 medlemmer og i forskellige grupper hvor folkeskoleforældre befinder sig. Forældre har også kunne sende os mails.

Du kan se vores Facebook-side her: www.facebook.com/Folkeskoleforaeldre/

Vi har indsamlet svar og præsenterer information, forskning og fakta. Desuden giver vi vælgere inspiration til spørgsmål til deres lokale kandidat. Vi præsenterer et tema dagligt op til kommunalvalget. Alle temaer er måske ikke lige relevante i din kommune, men meningen er, at du kan hente inspiration til at spørge din kandidat, lave læserbreve eller at du, kandidat, får mulighed for at gøre dig nogle overvejelser inden (og efter) valget.

Hent inspirationsmateriale

For at gøre det nemmere kan alle interesserede hente en billedfil eller pdf af de enkelte temaer. Du kan også hente en samlet folder (se link til sidst).

Alle ønskes et godt kommunalvalg

Vi ønsker alle et godt kommunalvalg 2017 - og de kommende kandidaters arbejde for vores fælles folkeskole.

Information, forskning og fakta

Digitaliseringen har fået en stor betydning i vores samfund, og har skabt mange forbedringer. Men digitalisering kan ikke fortolkes under ét. Det er udtryk for mange ting. I folkeskolen findes der overordnet flere områder, som får en betydning: Elevers digitale dannelse, redskaber til administration og kommunikation (kommende AULA blandt andet), læringsplatforme som udrulles i denne tid og digitale læremidler. Samtidig har BYOD (Bring Your Own Device) fået en betydning.

Vi er bekendte med, at folkeskoleloven ikke overholdes i forbindelse med BYOD nogle steder. Skolegang er gratis ifølge grundloven og folkeskoleloven, herunder IT udstyr. Det er altså skolen, som skal tilbyde det nødvendige udstyr. Skolerne kan opfordre til, men må ikke kræve, at eleverne medbringer eget udstyr. Hvad angår skolens udstyr gælder, at kun ved forsætlig og grov uagtsomhed skal eleven (forældrene) dække eventuelle skader eller tyveri.

Læringsplatforme hænger sammen med Fælles Mål, hvor forløb oprettes i læringsplatforme og elever skal bruge dem som primært redskab. Nyere undersøgelser viser dog, at tidsforbruget hos lærere er så højt, så de ikke har tid til at tilrettelægge undervisningen. Et eksempel fra en Rambøll rapport beskrev en lærer bruge 936 minutter pr. tre uger (dvs. 5 timer ugentligt) alene på at klikke evalueringer af.

Læringsplatformene kan have fordele, men også ulemper, hvilket er beskrevet af forskere indenfor digitalisering, pædagogik, didaktik og lærerne selv. Et væsentligt kritikpunkt er blandt andet, at måden eleverne skal lære på, bliver indsnævret med straf/belønning sur/glad smileys i systemet. En sådan pædagogisk tilgang kritiseres, da den virker demotiverende for mange elever. Ét er værktøjer, vi må forholde os til hvilke konsekvenser de får ude i virkeligheden: Fagligt, socialt og trivselsmæssigt.

Spørgsmål til dig, der er kandidat

Har kommunen en overordnet BYOD politik, som sikrer, at loven overholdes?

Får alle elever tilbudt IT udstyr, som fungerer tilfredsstillende?

Hvordan vil du sikre, at loven overholdes omkring BYOD og forsikringsansvar?

Tror du, at læringsplatformene kan stå for det meste af undervisningen?

Ved du, hvor meget tid det tager at bruge læringsplatformene?

Har du undersøgt fordele og ulemper af læringsplatforme forskningsmæssigt?

Hent inspirationsmateriale her:

www.dropbox.com/sh/t2b98q4kfgxi0w9/AAAJ0ToRNx4X0TNpdjwObi3ja?dl=0