Hvis det her kommer til at vare i mere end to uger...

Samtlige af skolens undervisningsmaterialer er beregnet til klasseundervisning i et lokale med en lærer, også langt de digitale platforme. Her er undtagelsen dem jeg vil kalde lektieplatforme, men de er netop også mest beregnet til lektier.

Når eleverne ikke længere er der fysisk, så mister man som lærer en hel masse oplysninger, som man normalt går og samler ind uden at tænke over det, lyde og blikke, afstande og tæthed. Hvem snakker med hvem, hvem er urolig, hvor er der tavshed. Eleverne mister også interaktionen med hinanden og læreren, fællesskabet, de fælles frustrationer, de fælles grin.

Og stoffet, det man arbejder med i undervisningen, mister mulighed for at være det man er sammen om at undersøge.

Nu er nødundervisningen netop nødundervisning. Det er noget der er påtvunget, og derfor et vilkår i øjeblikket, og måske i en længere periode end fjorten dage. Så hvad stiller vi op, for at imødegå de udfordringer jeg lige har ridset op?

Jeg vil forslå at man:

Overvejer hvordan man kan skabe noget socialt over nettet. Både så man som lærer kan få talt lidt med sine elever, men også så eleverne stadig får talt med hinanden. Og sådan at man sikrer sig, at ingen er uden en eller anden form for social kontakt. Man kunne fx gøre dette via gruppearbejde og klassenstime for de større børn, og nogle frikvarterer med legegrupper for de mindre.

Tænker over, hvordan man kan tage højde for og måske endda udnytte, at eleverne ikke arbejder synkront med opgaverne, men ofte går til og fra på forskellige tidspunkter. Man kunne fx have faste tjek-in, og samtidig have små film eller skriftlige introduktioner, som kan tilgåes på alle tider af døgnet i løbet af ugen.

Kigger på fagenes formål, og overvejer hvilke områder, der bedst egner sig til en undervisning, hvor man som lærer er på den anden side af et digitalt signal. I dansk er det måske udtryks- og læseglæde der bedst egner sig, fordi man her har mediet ‘skriftsprog’ at kommunikere med, og det i forvejen er et distancesprog. I matematik er det måske færdighedsregningen der skal tages fat i, eller problemløsning.

Formålet med folkeskolen er bl.a. ‘at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.’

Hvordan skaber vi sådanne rammer og arbejdsmetoder i en Coronatid? Og hvordan gør vi det, uden at lærerne kollapser af stress?