Folkeskoleforældre

Blog

Gælder persondatalovgivningen ikke for folkeskolen?

I den aktuelle debat om trivselsmålinger og de udeladte oplysninger om, at målingerne ikke er anonyme, rejser der sig andre spørgsmål: Nemlig det overordnede, om persondatalovgivningen ikke gælder for folkeskolen generelt? Og om grundlaget for nationale test er i overensstemmelse med lovgivningen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad os for klarhedens skyld starte med nogle grundlæggende oplysninger:

Der er intet i folkeskolelovens §56 og bekendtgørelsen om trivselsmålingerne der oplyser, at de er anonyme. Det er en rent kommunikativ konstruktion hvor UVM (Undervisningsministeriet) og STIL (Styrelsen for IT og Læring) har valgt at definere anonym som anonymiseretved videreformidling.

Som det fremgår af artiklen på folkeskolen.dk om trivselsmålinger (se links), indsamles der på cpr-nummer, fordi det gør det muligt at samkøre i forsknings- og statistiske sammenhænge.

Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældre arbejder tværpolitisk for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn. Folkeskoleforældre er for alle forældre til skolesøgende børn og andre, der deler vores fokus. Læs mere på folkeskoleforaeldre.dk

Her skal man bemærke, at netop forsknings- og statistiske sammenhænge tilbyder et helt andet regelsæt for omgang med data, hvor data kan flyde meget frit uden samtykke eller tilsagn.

Og det inkluderer, at "eksterne forskere og andre myndigheder kan få udleveret persondata" og at "Så længe data udelukkende bruges til statistiske og videnskabelige formål, har forældre ikke ret til at få indsigt i, hvilke data der er indsamlet om deres barn" og "at der ikke er pligt til at slette oplysninger"

Det ovenstående er en generel problematik på hele dataområdet, specielt på det offentlige område, hvor der bruges megen energi på at definere data ind i en forskningsmæssig og statistisk sammenhæng og dermed fratage borgerne kontrollen over egne data.

Min bekymring går ikke her på, hvorvidt der er blevet kommunikeret urigtige oplysninger om anonymitet til forældrene i forbindelse med trivselsmålingerne (dette er undersøgt og afklaret), men om

hvorvidt dataindsamlingen helt grundlæggende er i strid med persondataloven og den kommende persondataforordning.

Derfor er der også grund til at kigge nærmere på dataindsamlingen i forbindelse med nationale test og forældrenes ret til ikke at give samtykke, eller at trække samtykket tilbage.

I et høringssvar fra ministeren til Carolina Maier henvises der til §13, stk 3 i folkeskoleloven, som er samme paragraf der henvises til i forbindelse med bekendtgørelsen om nationale test, og til §35 "Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor"

Selve §13, stk 3 lyder:

"§13, Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene."

Det interessante er, at der her henvises til undervisningspligten.

Der foretages en kobling imellem de 2 paragraffer på basis af undervisningspligten.

Samme undervisningspligt kan i fri- og privatskoler opfyldes uden nationale test og trivselsmålinger. Dermed bliver lovgrundlaget i forhold til §35 i bedste fald tvivlsomt.

Konklusionen må være, at indskrivningen i folkeskolen implicit giver samtykke til dataindsamlingen?

Dette er dog i modstrid til både den gamle persondatalov og den nye persondataforordning der begge kræver eksplicit samtykke til dataindsamling.

Det må derfor være relevant at spørge, om hele dataindsamlingen i folkeskolen og efterfølgende hos Aula (kommende platform som samler data om elever og kommunikation m.m.) og STIL rent faktisk overholder de gældende regler for indsamling af personhenførbare data, og om det til enhver tid står forældrene frit ikke at afgive samtykke, eller at trække samtykket tilbage og kræve data slettet. Samtidig med at forældre og elever opfylder undervisningspligten.

For nuværende må alle data indsamlet via folkeskolen uden eksplicit samtykke fra forældremyndigheden betragtes som ulovligt indsamlet og derfor kunne kræves slettet.

Links:

https://www.folkeskolen.dk/622912/trivselsmaalinger-samkoeres-med-andre-test-via-cpr-nummer

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/riisager-ingen-vej-udenom-nationale-test https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191997

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1510

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192033

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=828

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/unu/spm/108/svar/1400788/1747569/index.htm

https://www.datatilsynet.dk/nyheder/nyhed/artikel/datatilsynet-offentliggoer-dokument-med-12-spoergsmaal-vedroerende-databeskyttelsesforordningen/

https://www.datatilsynet.dk/nyheder/nyhed/artikel/vejledning-om-samtykke/