Folkeskoleforældre

Blog

Folkeskoleforældre om Folkeskoleudspillet. Initiativ 7. Forsøg med selvstyrende skoler

Flere aktører har været ude og kritisere eller støtte regeringens udspil til hvad der kaldes for en ”justering” af folkeskolereformen. Foreningen Folkeskoleforældre vil bidrage i debatten med kommentarer til hvert initiativ.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vores kommentarer vil blive foretaget ud fra følgende perspektiver:

1) Nytte. Vil initiativerne gøre en forskel ude på skolerne? Her tænker vi på en frugtbar forskel for eleverne først og fremmest, sekundært folkeskolen overordnet set.

2) Er forslagene understøttet af forskning?

Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældre arbejder tværpolitisk for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn. Folkeskoleforældre er for alle forældre til skolesøgende børn og andre, der deler vores fokus. Læs mere på folkeskoleforaeldre.dk

3) Pædagogiske perspektiver på forslagene, herunder hvilke temaer som ikke er berørt i udspillet

Analysen er taget med udgangspunkt i regeringens egne publikationer (se kildeliste) hvor vi har brugt selve udspillet og Faktaarket.

Initiativ 7. Forsøg med selvstyrende skoler

I udspillet står der:

”Regeringen foreslår, at der etableres et forsøg med en helt ny skoleform: Selvstyrende skoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser. Selvstyrende skoler minder om folkeskolen ved at være fuldt skattefinansieret, dog bortset fra sædvanlig forældrebetaling til SFO. Desuden skal skolebestyrelsen og forældrenes indflydelse styrkes. Regeringen vil etablere de selvstyrende skoler som et 10-årigt forsøg fra skoleåret 2019/2020. Formålet er blandt andet at få viden om, hvorvidt skoler med større frihedsgrader og mere rum til lokal ledelse kan løfte elevernes faglige udvikling og trivsel bedre end inden for folkeskolernes nuværende rammer for fortsat at udvikle og understøtte rammerne for en stærk folkeskole.” (Udspillet, s. 20)

Dette punkt har skabt debat – også hos Folkeskoleforældre. Der er mange perspektiver, hvor alle ikke kan dækkes.

For det første bifalder vi, at der sigtes mod skoler med større frihedsgrader og mere rum til lokal ledelse. Samtidig mener vi, at dette allerede burde kunne blive opfyldt via folkeskolens formålsparagraf. Problemet, som vi ser det, at folkeskoleloven ikke overholdes i dag. Dette blev meget tydeligt, da Undervisningsministeren udsendte et skolebrev til lærere, pædagoger, skoleledelser, skolebestyrelser og politikere i kommuners børne- og ungeudvalg ved skolestart i 2017. Dette skabte ballade i form af kritik fra daværende formand for Børne- og kulturchefforeningen, KL og Annette Lind (S) – som ligefrem indkaldte til et samråd (der dog blev trukket tilbage efterfølgende).

Vil forsøget med de nye selvstyrende skoler løse det egentlige problem?

Lad os forestille os, at forsøget bliver virkelighed. Lidt under 10% af skolerne får lov til at blive selvstyrende. Dette giver over 90% af folkeskoler, som skal fortsætte med at arbejde under forhold, som vi vurderer, er i strid med folkeskolens formål og folkeskoleloven.

I stedet ville vi foretrække, at ansvarsfordeling for ledelse og styring af folkeskolen blev tydeliggjort, så den var i overensstemmelse med folkeskolens formål. Eksempelvis er §40 stk. 2 i folkeskoleloven stadig et stridspunkt, idet der fremgår ” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed” som efterfølges af hvilke beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer på et møde. Men her vurderer vi, at der fortolkes udover, hvad folkeskoleloven foreskriver. Her tænker vi bl.a. på fordeling af ansvar for hhv. kommunalbestyrelse, skoleledelse, skolebestyrelse, som ellers er velbeskrevet i resten af folkeskoleloven.

Hvis formålet med forsøget er at sikre ” vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser” må regeringen og forligspartierne tydeliggøre rammerne i overensstemmelse med folkeskoleloven, især folkeskolens formål, så det kommer alle folkeskoler til gavn. Ellers vil det grundlæggende problem ikke blive løst.

Endelig bemærker vi i citatet ” inden for folkeskolernes nuværende rammer” hvilket åbner op for en stillingtagen til, om den nuværende ramme er god nok, i forhold til at folkeskolen som skal opfylde folkeskoleloven og undervisningsmiljøloven. Dette er ikke tilfældet i dag. Det burde være midlerne, som afspejler behovet – og ikke behovet som må underlægge sig midlerne.

Kildeliste:

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen og Faktaark om udspillet

Downloades på:

https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/sep/180911-nyt-folkeskoleudspil-skal-haeve-fagligheden-og-give-skolerne-mere-frihed

https://www.folkeskolen.dk/614768/balladen-over-riisagers-breve-hvem-ejer-og-leder-folkeskolen