Kommunalvalg 2017 - spørgsmål til kandidater: Høj faglighed

Foreningen Folkeskoleforældre har spurgt forældre fra hele landet: Hvad er vigtigst for vores fælles folkeskole? Vi har spurgt medlemmer fra vores Facebook-side med over 3900 medlemmer og i forskellige grupper hvor folkeskoleforældre befinder sig. Forældre har også kunne sende os mails.

Du kan se vores Facebook-side her: www.facebook.com/Folkeskoleforaeldre/

Vi har indsamlet svar og præsenterer information, forskning og fakta. Desuden giver vi vælgere inspiration til spørgsmål til deres lokale kandidat. Vi præsenterer et tema dagligt op til kommunalvalget. Alle temaer er måske ikke lige relevante i din kommune, men meningen er, at du kan hente inspiration til at spørge din kandidat, lave læserbreve eller at du, kandidat, får mulighed for at gøre dig nogle overvejelser inden (og efter) valget.

Hent inspirationsmateriale

For at gøre det nemmere kan alle interesserede hente en billedfil eller pdf af de enkelte temaer. Du kan også hente en samlet folder (se link til sidst).

Alle ønskes et godt kommunalvalg

Vi ønsker alle et godt kommunalvalg 2017 - og de kommende kandidaters arbejde for vores fælles folkeskole.

Information, forskning og fakta

Som forældre og samfund ønsker vi det bedste for vores børn, også fagligt. En god undervisning kræver, at læreren har tid til at forberede undervisningen, så den passer til elevernes forudsætninger og interesser. En god undervisning kræver også, at eleverne bliver undervist af en lærer, som har uddannet sig indenfor det faglige område der undervises i, men også pædagogik, psykologi, didaktik og forberedelse af eleverne til et demokrati og blive dannet som hele mennesker.

Men det er ikke nok at undervisningen skal forberedes. Læreren skal også have tid til at rette opgaver, og give eleverne en tilbagemelding, som eleverne kan bruge i forhold til deres undervisning. Læreren skal også have tid til at hjælpe elever med særlige faglige problematikker, eksempelvis ordblindhed.

I dag har lærere et ugentligt antal lektioner som ofte er 26-30 lektioner - eller mere! Lærere fortæller om, at de har fra 2-16 minutter til hver lektion i alt. Her skal der både tælles forberedelse og efterbehandling og ekstra støtte til elever i faglige, sociale eller personlige vanskeligheder. Konsekvensen af antal lektioner på 26-30 er, at antal afleveringsopgaver er faldet. Eleverne får derfor ikke de nødvendige tilbagemeldinger, så de kan forbedre deres faglighed. Eleverne oplever også undervisning, som ikke er forberedt. Eleverne oplever også ikke-læreruddannede og ikke-uddannede, som bliver sat til at varetage undervisningen for eleverne. Eksempelvis studentervikarer. Dette medfører en dårligere kvalitet fagligt, men også pædagogisk og trivselsmæssigt, da inklusionen har medført flere elever med særlige behov.

Pædagoger i skolen anvendes til understøttende undervisning og pædagogiske opgaver, men også til faglig undervisning og til lektiehjælp, selvom de ikke er klædt på til det. Pædagoger fortæller eksempelvis om, at de skal varetage lektiehjælp for matematik i udskolingen.

Spørgsmål til dig, der er kandidat

Ved du, hvem der underviser i folkeskolen i din kommune?

Får vores børn en undervisning, som læreren har haft tid til at tilpasse til elevernes forudsætninger?

Har lærerne tid til at hjælpe elever med særlige problematikker i samarbejde med forældre og øvrige aktører?

Får vores børn mulighed for afleveringsopgaver, hvor de får tilbagemeldinger de får gavn af undervisningsmæssigt?

Bruges der pædagoger til faglig undervisning eller lektiehjælp?

Hent inspirationsmateriale her:

www.dropbox.com/sh/t2b98q4kfgxi0w9/AAAJ0ToRNx4X0TNpdjwObi3ja?dl=0