Folkeskoleforældre
Blog
Folkeskoleforældre om Folkeskoleudspillet. Initiativ 2. Igangsættelse af læsekampagne
Flere aktører har været ude og kritisere eller støtte regeringens udspil til hvad der kaldes for en ”justering” af folkeskolereformen. Foreningen Folkeskoleforældre vil bidrage i debatten med kommentarer til hvert initiativ.
Vores kommentarer vil blive foretaget ud fra følgende perspektiver:
- Nytte. Vil initiativerne gøre en forskel ude på skolerne? Her tænker vi på en frugtbar forskel for eleverne først og fremmest, sekundært folkeskolen overordnet set.
- Er forslagene understøttet af forskning?
- Pædagogiske perspektiver på forslagene, herunder hvilke temaer som ikke er berørt i udspillet
Analysen er taget med udgangspunkt i regeringens egne publikationer (se kildeliste) hvor vi har brugt selve udspillet og Faktaarket.
Initiativ 2. Igangsættelse af læsekampagne
Det går den forkerte vej med danske børn og unges læseevner. Fra udspillet står der:
”En international undersøgelse (PIRLS 2016) peger på, at danske børn og unge ikke læser lige så godt som børn og unge i vores nordiske nabolande. Undersøgelsen viser også, at gruppen af svage læsere i Danmark er blevet større siden 2011, og at Danmark er det nordiske land, der har færrest rigtig dygtige læsere. Særligt på mellemtrinnet (dvs. 4.-6. klasse) går det den gale vej. Resultaterne flugter desuden med tendenserne fra de nationale test i læsning på mellemtrinnet (dvs. 4.-6. klasse), hvor udviklingen også går den forkerte vej.” (Udspillet, side 15)
I næste afsnit fortsættes der med ” Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i andre fag. […]” hvilket er korrekt. Men samtidig gøres læsning instrumentel, idet den gøres til et middel. Den har ikke sin egen værdi.
Senere står der i udspillet på samme side:
”Kampagnen er særlig vigtigt, hvis vi skal lykkes med at mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater. Det er ikke alle forældre, der har forudsætninger for at understøtte deres børns skolegang tilstrækkeligt, herunder den daglige læsning. Læsekampagnen skal sikre, at alle børn får den hjælp, de har brug for, til at blive stærke læsere.”
Udspillet præsenterer nogle internationale undersøgelser og nationale test. Det er gået den forkerte vej. Men der præsenteres ikke forskning eller undersøgelser som beskriver, hvorfor udviklingen går den forkerte vej. Der præsenteres heller ikke forskning som understøtter, at en læsekampagne i sig selv skulle kunne ”løfte” elevers læselyst og læseevne.
I Faktaarket står der, at der afsættes 7,5 millioner kr. og der afsøges eventuelle yderligere midler fra folkeskolens parter og fonde. Kampagnen skal iværksættes med folkeskolens parter.
Tilbage i 2011 iværksatte DLF en kampagne ”Vi læser for livet” som senere blev evalueret af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut). Forskellige projekter med støtte fra A. P. Møller fonden har senere haft læsning som tema, og forskellige kommuner har læsning som tema. Tilbage i 2005 udkom EVA med undersøgelser og forslag til læsning i skolen. Blot nogle eksempler.
Idéen om en kampagne er dermed ikke ny.
Et spørgsmål der melder sig er, hvilken forskel vil en kampagne fra 7,5 millioner kroner kunne gøre? Vil en læsekampagne alene kunne sikre elevers læsefærdigheder og læselyst?
I udspillet står der i citatet ” Læsekampagnen skal sikre, at alle børn får den hjælp, de har brug for, til at blive stærke læsere.”. Vil en læsekampagne til ca. 7,5 million sikre ALLE børn den hjælp de har brug for? For der spørges ikke til, hvordan det kan være, at elevers læsefærdigheder ifølge undersøgelserne er faldet?
Vi kan umiddelbart komme i tanke om flere områder, som ikke er nævnt i udspillet, som vi ved, bl.a. fra forskning, har en betydning i det samlede billede:
- Manglende støtte til elever som er ordblinde
- Fejlslagen inklusion; mangel på støtte og fejlplacering
- Dårlige normeringer i institutionerne (sprogstimulering)
- Mangel på tid til at sikre velforberedt undervisning, som er differentieret elevernes behov
- Indførslen af fælles mål og uenighed om elevers tilegnelse af læsefærdigheder
- Indførsel af læringsmålstyret undervisning
- Præstationspres (bl.a. nationale test)
- Teaching to the test (bl.a. nationale test)
- Digitalisering og nedlæggelse af skolebibliotekers bogsamlinger
Udspillets læsekampagne vil være én blandt flere, i en folkeskole som i mange år har haft evalueringer, kampagner, samt nationale og lokale tiltag. Der er ingen grund til at antage, at læsekampagnen vil gøre en forskel for de elever, som har mest brug for det. Her er der brug for helt andre tiltag. Til gengæld er der elementer fra reformen (som nævnt ovenfor), som arbejder modsat intentionen.
Kildeliste:
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen og Faktaark om udspillet
Downloades på:
https://www.eva.dk/grundskole/vi-laeser-livet-virkningsevaluering-laeseindsats
https://www.apmollerfonde.dk/folkeskolen/projekter/
https://www.eva.dk/grundskole/laesning-folkeskolen-0
https://www.folkeskolen.dk/545084/laeseforsker-faelles-maal-i-laesning-var-ude-af-balance
