Folkeskoleforældre
Blog
Folkeskoleforældre om Folkeskoleudspillet: Overordnet
Flere aktører har været ude og kritisere eller støtte regeringens udspil til hvad der kaldes for en ”justering” af folkeskolereformen. Foreningen Folkeskoleforældre vil bidrage i debatten med kommentarer til hvert initiativ.
Udspillet indeholder syv initiativer, som vi har kommenteret på her:
Initiativ 1. Flere fagtimer i folkeskolen:
Initiativ 2. Igangsættelse af læsekampagne:
Initiativ 3. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen:
Initiativ 4. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning:
Initiativ 5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens ledere:
Initiativ 6. Præcisering af § 16 b:
Initiativ 7. Forsøg med selvstyrende skoler
Overordnet set vil vi takke for, at folkeskolen og folkeskolereformen tages op til fornyet debat. Det er der brug for. Flere aktører siger, at folkeskolen har brug for ”ro”. Her kan man måske tilføje – ro fra ”hvad”? Det vil være uansvarligt, ikke at handle på hvad der sker ude på skolerne. At fremskynde evalueringen bifalder vi derfor også. 1-2 år er måske kort tid politisk og strategisk, men er en evighed for det enkelte barn i folkeskolen. Det skal alle aktører huske på! Folkeskolen er vores fælles kulturinstitution, men i folkeskolen har vi små mennesker, som skal udvikles, dannes og uddannes. Der arbejder voksne – lærere, pædagoger og skoleledere, som skal have et meningsfuldt og sundt arbejdsliv. Sådan er det ikke nu. Vi ønsker derfor ikke ”ro” – men tværtimod ”uro” omkring folkeskolen – da det bidrager til en fælles debat om vores fælles folkeskole.
Som vores kommentarer antyder, vil udspillets bestanddele ikke i sig selv gøre en forskel efter vores vurdering. Ét af initiativerne er forbundet med skolens formål. Andre er i mindre grad. Vi kunne godt ønske os, at folkeskolens formål og folkeskoleloven blev taget alvorligt af politikerne, KL og kommunerne.
Det er også tydeligt, at udspillet er farvet af forskellige, samtidige ideologiske hensyn og tilgange. Det er tydeligt, at vores undervisningsminister har ændret måden, folkeskolen omtales på. ”Læringsdiskursen” er veget, til fordel fra begreber som kundskaber, færdigheder, civilsamfund, frihed etc. Men én ting er, hvordan udspillet begrundes, noget andet er initiativerne og deres betydning. Her har vi svært ved at se pædagogikken – det tyder mere på en fortsættelse af den eksisterende kurs, overordnet set.
Samtidig er der svære problematikker, som ikke berøres, eksempelvis:
- Den fejlslagne inklusion
- Læringsplatformene og deres betydning for elevers udvikling, socialisering og ud/dannelse
- Omfanget af, og fokus på data og præstationer
- En anerkendelse af, at vores børn har krav på en velforberedt undervisning kræver tilstrækkelige ressourcer
- En udhulet SFO som har fået en negativ betydning for vores børns fritidsliv
- Elever som skal befinde sig i sundhedsskadeligt indeklima
Ovenstående kan måske betegnes som ”teknikaliteter” – men det er dybest set etikken, der er på spil. Det handler simpelthen om vores børns sundhed, vé og vel. Her kunne vi ønske en prioritering og mere helhedsorienteret tilgang til vores fælles folkeskole, og her tænkes der på vores børn, som tilbringer de fleste af deres vågne timer på hverdage i skoleregi. Vi kunne godt tænke os at de ansvarlige politikere spurgte – hvordan sikrer vi det gode børneliv? Og hvordan sikrer vi, at pædagogikken (igen) får plads i folkeskolens praksis? Og sidst, men ikke mindst – det mest åbenlyse – hvordan sikrer vi, at folkeskolens formål og folkeskoleloven overholdes?
Kildeliste:
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen og Faktaark om udspillet
Downloades på:
https://www.folkeskolen.dk/614768/balladen-over-riisagers-breve-hvem-ejer-og-leder-folkeskolen
