Tilbage til Fagligheden

Folkeskolen tabte sine grundfæstede holdepunkter under reform og lovindgreb. Kan det vindes tilbage, eller skal vi ud i en helt anden boldgade?

Faglighed er blevet et udhulet begreb. 

Måske er det på tide at finde præcis dette enestående og særlige element frem igen. 

At bruge tid på at skaffe sig viden og udsyn netop her, kunne være et rigtig godt sted at starte.

70’ernes “fri mig for fagligheden”, var en udmærket optakt, til at udvide det faglige begreb, væk fra slaveopgaverne og ud i verden.

Reformen gav et dødsstød til fagligheden, bl.a. Ved at opfinde UU, som er den der underlige undervisning, hvor didaktik, pædagogik og fagligt grundstof er blevet adskilte dele. Iøvrigt til stor glæde for alle dem der ikke er uddannede lærere. Fordi atomiseringen blev forstået som en åbning, for andre faggruppers fagligheder. 

Kan vi genskabe noget med krummerne af det gamle?

Desværre blev den ægte faglighed fjernet og erstattet af testninger og andre regelbundne opgaver. Det som var grundlaget før 70’undervisningstankerne opstod. 

Hvad er undervisning og hvad er faglighed ? Må vi så spørge, igen.

Hvor mødes disse to og hvad skiller dem ad? Det var der tidligere ikke den store tvivl om, men usikkerheden om disse begreber har sneget sig ind som en hund i et spil kegler.

Og hvorfor mon?

Når undervisning og faglighed bliver erstattet af styring (via testning f.ex), er det faktisk helt ligegyldigt, at kende forskellen. Der er således god mening i at fastholdeusikkerheden, hvis man ikke ønsker at skolens lærere og medundervisere, skal finde vejen tilbage til skolens udgangspunkt. Med flere labyrintiske lag af uigennemskueligheder, fastholder man det udøvende skolepersonale i forvirring for at lade dem fare vild, gang på gang. 

På den måde fastholder man nemlig bedst det forkerte fokus. 

Glem lige alle de helt nye og “moderniseringsstyrede” vildfaringsbegreber et øjeblik. Glem lige alle de styringslag, der stopper det umiddelbare flow, der skaber en skole og dens meningsfulde eksistens.

Tilbage til fagligheden.

Og hold fast i den. De lærere der kan dette, pga lang erfaring med dna-dybt kendskab til eget fag samt skolens formål, har stadig fat i den lange ende.

Men skal vi brede det ud til flere, og helst alle forældrene, må vi lige stikke hovedet ned i skolens faglige Bikube.

Faglighed er substansen i skolens væsen. 

Det er både salt, mel, gær, olie og vand.

Fagligheden kan fremlægges enkeltvis eller i større eller mindre pakker.  Fagligheden er ALT det, der kræves for at fremvise, vinkle og formidle substans til de unge mennesker.

Brødet er det som bliver bagt i ungernes hoveder. 

Og det, der bager brødet bedst, er omhu i omrøring og perfekt varme under bagning.

Man kan altså ikke fjerne hænderne og hjerte fra læreren, imens det faglige formidles. Man kan heller ikke lave en test imens, man ælter sin faglige dej. 

Her kræves fokus, og øje på hver enkelt deltager, således at den samlede mængde faglige delelementer kan samles til et brød.

Fagligheden er både først og fremmest substansen, men der kommer intet brød uden en bager. Bagernes faglighed er fuld af kerner, mel, mælk og alt muligt andet spiseligt, men den er ligeså fuld af viden, om varme, sammensætninger, rumtemperaturer, hævemuligheder, maskinkendskab, hygiejne, udforskninger, erfaringer og handlekraft.  Og sådan er det med fagligheden. Den kan ikke deles op, og leve, hvis vi lægger hver ingrediens hver for sig.  Fagligheden er lærerens samlede erfaring, udforskninger, kendskaber og evne til at samle hvert fags særlige delelementer, til et levende hele. Og lade underet ske for hver elev, i hvert barn eller unge menneske. 

Og ja tak til det. Når det sker.

Det er ikke nogen let og uanstrengt opgave. Det er en opgave der kun løftes af engagerede fagbegavede lærere. 

Undervisning kaldes den simple ramme der sættes for udfoldningen af dette fænomen.  Undervisning er når læreren er igang med sit gebet. 

Her kan man godt kigge på dele, og vurdere om alle hjørner skal være lige runde.  Undervisningen, er det som ses på ydersiden. Men der foregår ingen undervisning uden faglighed.  Man kan tale, og lave grupper eller lade være. Man kan tegne på tavlen eller lade være. Undervisningen er formidlingen set, uden at gøre fagligheden relevant. Fagligheden er det iboende, det vi her kalder substansen, og  undervisning er den aktiverede faglighed.

Reformen, moderniseringsstyrelse og testudviklere, har solgt fagligheden og købt posen udenom. De har købt brødposen. Uden brød.

Der står så 70.000 mennesker og viser deres brød frem, og spørger, hvad med indholdet?  Det billede lader vi lige stå et øjeblik.  Men livet vil leves og brødet vil bages; så De stærke og de modige bager videre. Og lader ungerne få fingrene i dejen. De forskrækkede, leger med posen, og håber at ingen opdager noget. 

Men børn kan man ikke narre, med tomme poser. Heldigvis. Så tag brødet og dermed fagligheden tilbage, hvis I ikke allerede har gjort det….