Giv målene fingeren.

Billedet herover viser meningen med at holde skole. Meningen med hvorfor jeg er lærer.

Motivation og glæde findes.

Jeg er i skoven med 3. klasse. Eleverne leger “kram et træ” med bind for øjnene. De laver huler, går på line og ser efter spætten, der, med den karakteristiske hakken i træet, får manges opmærksomhed.

Jeg er glad. Sådan helt-ned-i-maven-glad. Det er længe siden jeg har følt det. På arbejdet, vel og mærke. En glæde, hvor det hele giver mening. Hvor mit liv som lærer giver mening. Det er længe siden jeg har mærket ildsjæle-ilden brænde. Desværre.

Jeg er, normalt, en meget motiveret lærer. Jeg er en ildsjæl, der brænder med en meget klar ild. Med en meget motiveret ild. Men.

Motivationen har trange kår.

Jeg gad ikke at tage i skoven i morges. Det regnede. Det var koldt. Jeg var ikke motiveret, men det var ikke pga vejret. Det er en følelse, som ofte finder vej til mig. Følelsen af ilden, der langsomt er i færd med at slukkes, og som kan dræbe ellers fede forløb. Langsomt. Grunden er simpel. Bl.a.: Målene i -, akademiseringen af -, manglende praktiskfaglighed i -, manglende tid i - folkeskolen.

Jeg har i dag fået tændt ilden. Igen. Fordi jeg gav det hele fingeren. Jeg gjorde hvad jeg havde lyst til. Gjorde hvad eleverne havde brug for at lære. Fordi meningen med at holde skole fandt vejen til mig. Igen. I det simple jeg gjorde med eleverne, i skoven.

Hvorfor holder vi skole?

Vi oplevede nærvær, fællesskab, tryghed, sammenhold, kreativitet og dannelse i et sammensurium, med læring som bindende led. Det kræver tid, praktisk tøj, praktiske hænder, der ikke er bange for at blive beskidte, en sav eller to, og en tro på, at eleverne lærer hvad de skal, selvom der ikke er blevet brugt synlige mål, kopieret fra ministeriet.

Vi skal huske på hvorfor vi har skole. Jovist, eleverne skal lære at læse og skrive. Men de skal i særdeleshed også lære at være menneske. De skal lære at hvile i sig selv. De skal lære at være i et fællesskab. De skal lære at respektere, og arbejde med, forskellige mennesker. De skal hjælpes til at finde lige præcis dét, de er gode til. Det er folkeskolen ikke gode til mere. Fordi det drukner i mål, tests og vurdering af eleverne.

Men vi kan bla. gøre det ved at komme ud. Væk fra klasserummets fire vægge, væk fra stole og borde, mål og bøger, og de faste roller i klassen.

Vi skal huske hvorfor vi har skole.

Vi skal huske at hjælpe vores elever med at finde dét, hver enkelt er god til. -det sker ikke altid ved at have næsen i bøgerne. Tro mig.