Thomas Blachman kaster redningskrans ud til druknende folkeskole. Men er det nok?

Foto: Max Pixel

Kære Thomas Blachman

Tak fordi du blander dig i debatten om folkeskolen. Der er brug for at mediepersoner, som dig, gør det. Hvorfor? Den simple grund, at du råber højere end jeg, en lærer på gulvet. Og fordi du har en, i min optik, såre vigtig pointe.

Jeg ser det til dagligt, ligesom du oplevede i folkeskolen: elever der bliver mindre kreative og mindre idérige. Men mere vage og tvivlende. Og bange for at fejle. Som skrevet i mit sidste indlæg, er det klart hvad grunden er. Den massive vurdering af eleverne helt fra de går i børnehaven, til de går ud af 9.klasse. En vurdering der gør eleverne bange for at fejle. Vi har skabt et skole, hvor eleverne er genstande, der skal forbedres i den faglige retning. De skal fagligt optimeres for hver test der bliver taget. Hvad blev der af det enkelte barn, og dennes menneskelige udvikling? Hvad blev der af, at hjælpe den enkelte, med at finde lige præcis dét, hver elev er god til? Om det er at skrive, digte, regne, male eller save lige? Hvad blev der af kreativiteten, og dét at kaste sig ud på dybt vand, i skolen?

Langsom druknedød

Den druknede i tiden det tager at teste eleverne. Den druknede langsomt og smertefuldt, i takt med folkeskolens udvikling til en fagfaglig præstations kassetænkende institution. Hvor der ikke er plads, eller tid, til at skabe fantastiske udviklende idéer blandt eleverne.

Vi skal længere ind

Så kære Thomas. Dit højtflyvende forslag om et idéfag er strålende. Det er bare ikke godt nok. Vi skal længere ind. I alle fag. Ikke kun i den understøttende undervisning. I de boglige som praktiske. Med det samme.

Det gør vi, ved at skrue ned for den faglige vurdering af eleverne. Bruge tiden på at redde folkeskolen fra den sikre druknedøden, ved at smide højtflyvende idéer på skemaet i samtlige fag i folkeskolen. Fra 0. - 9. klasse.

Og til Jer der siger; “der er så meget eleverne skal kunne til prøven i 9. klasse, så derfor har jeg ikke tid til at skabe elever med idéer”. True, der er meget elever skal lære. Men jeg vil æde min hat på, at eleverne ikke tager fagligt skade af, ikke at blive testet i hoved og røv, og i stedet bruge tiden på at skabe vilde idéer. Og jeg er vil væde med, at eleverne i stedet kommer til at klare prøven til UG, ved at have fundet tryghed i netop at fejle, nytænke og skabe.

Jeg drømmer om

Jeg drømmer også om et bedre samfund, hvor jeg bliver piv stolt, når jeg møder mine gamle elever. Fordi jeg har hjulpet dem med at finde idéen og meningen med livet. Hvor jeg med stolthed kan sige, at jeg gjorde en positiv forskel.

Jeg drømmer om et samfund, hvor alle ikke røv keder sig, når de går uden for døren. At alle kan se idéer, frem for at lytte til de samme smålige problemer igen og igen.

De bedste hilsner

Katrine Diduch.

PS: Du er velkommen til at besøge vores kunsttalentklasser i 7. og 8. klasse på Skælskør Skole, hvor vi forsøger at skabe meningsfulde idérige elever i de boglige fag og i linjerne musik og kunst.