Blog

Godmodigheden selv, men hvor længe ...

”Forberedt på fremtiden 2” – En mission som en elefant i en glasbutik?

Folkeskolen skal sættes fri, og der skal være plads til ro og fordybelse. I regeringens udspil ”Forberedt på fremtiden 2” er initiativerne for folkeskolen samlet i 5 overskrifter med 35 underpunkter. Og denne gang er der en ide om, at tiltagene ikke er gratis, så der er afsat penge …

Offentliggjort Sidst opdateret

Stormen raser udenfor, stearinlys og brændeovnen er tændt og koppen er fyldt med kaffe. Jeg har nu læst regeringens 35 sider lange PDF med deres bud på folkeskolens fremtid

Det er jo svært at være uenig i udspillet, hvor de fem overskrifter er:

    • Frihed under ansvar 
  • Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
  • Mere indflydelse til skolebestyrelserne
  • Et styrket lærerværelse 
  • Stærkere fællesskab i klassen

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Elefanten i glasbutikken

Alligevel sidder jeg tilbage og tænker, hvem er elefanten? Er det udspillet, undervisningsministeren eller mig? Folkeskolen er glasbutikken fyldt med standardvarer, unikaglas og et kæmpe varelager.

Er ”forberedt på fremtiden 2” blot et udspil for at få gode bedømmelser på trustpilot? Eller er tilførslen af midler, som Black Friday – hvor forbrugeren måske lige er tilfreds på kort sigt…?

Ronkedor eller matriark for folkeskolen? 

Normalt har jeg set mig selv som en matriark for folkeskolen, den ældre, erfarne hun som sikre overlevelse og er et socialt dyr. Men tiden folkeskolen står i, får mig til at blive en ronkedor – en gammel aggressiv elefant -dog ikke af hankøn.

Endnu engang har folkeskolen fået flotte trykte PDF-filer med lovning på udvikling, frisættelse og måske midler. Men jeg har tabt troen på politikernes ord. Når jeg læser tallet 2,6 milliarder kroner til nye faglokaler, så er min første tanke ”hvor mange penge går denne gang til konsulenter?”! 

Der er SÅ STORE FUNDEMENTALE PROBLEMER i folkeskolen, vi bløder på trivsel både på elev- og lærersiden.

For at blive i elefanternes verden, så er elefanterne på savannen truet af krybskytteri, globalopvarmning og tab af deres habitater. Nogle elefanter bliver reddet og får en beskyttet tilværelse i et reservat eller dyrepark. 

Hvordan vil folkeskole se ud, hvis os, der har været matriarker, flygter til andre reservater? Hvad sker der med den ellers smukke savanne, når de små elefanter mister deres ledere?

Elefanter er et af mine yndlingsdyr og jeg håber, at vende tilbage som matriark en dag. Er dog i tvivl, om det bliver på savannen …

Kære Mattias

Endnu et opråb fra folkeskolen. Denne gang med elefanter som metaforer, måske vi skulle mødes til kaffe og konstruktiv dialog i zoo foran elefantburet. Du ringer, så kommer jeg til KBH. 

KH Mette

Fortsat god efterårsferie til alle læsere, både de små og store elefanter, ronkedorer, matriarker og andre der passer ind i mit elefantbillede.