Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Bliver eleverne gidsler i dårlig vejledning til de mundtlige prøver?

Hvordan forholder man sig som censor til prøvemateriale, der ikke lever op til vejledningerne? Der kan ikke ændres i elevernes problemstillinger, prøveoplæg eller synopser – når først de er afleveret. Men skal eleverne betale prisen for lærere, som ikke har styr på formalia?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flickr/ Øjvind

Den grønne dug og friske blomster fylder bordene i landets 9.klasses lokaler. Eleverne bliver prøvet i deres viden og går derfra med en mundtlig karakter. Jeg er vokset op med parolen ”eksamen er en fest for den velforberedte elev”. Men er det nok, at eleverne er velforberedte?

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Lærens rolle som vejleder

I perioden hvor eleverne arbejder med deres prøveoplæg fungere læreren som vejleder. En opgave som betyder, at man har styr på formalia i ens fag og prøve. For at få denne viden skal Bekendtgørelsen om folkeskolens prøve og Prøvevejledningen til eget fag være læst. Denne læsning må være grundpillen i at føre elever til eksamen.

Frustrationer over censormateriale

At modtage censormateriale er for mig begivenhedsrigt og nervepirrende. Begivenhedsrigt fordi det er at se, hvordan andre kollegaer har varetaget opgaven kan give ny inspiration. Nervepirrende fordi der er så meget på spil, hvis formalia ikke er i orden.

Materialet som ikke lever op til formalia giver anledning til en del merarbejde. Procedurerne i dette arbejde er mig noget uklart. Det er klart, at man starter med at kommunikere med den pågældende lærer.

Men hvad så? Der er ting, der kan rettes op fx pensumlister, som er skrevet forkert. Men hvad med de ting, som ikke kan ændres? Det kunne være manglende opgivelser, problemstillinger som er ja/nej spørgsmål eller elever som i deres arbejdsspørgsmål ikke dækker alle tre naturfag.

Her er min pointe, at eleverne ikke må blive gidsler. Men hvordan undgår man det? De kan være nok så dygtige og arbejdsomme, men kan de reelt opnå de høje karakter – hvis deres problemstillinger og arbejdsspørgsmål er mangelfulde pga. dårlig vejledning. Så nok er det min pointe, at eleverne ikke må blive gidsler – men desværre sker den gidseltagning!

Kollegaer – på lige fod

Hvad er proceduren for censormateriale, som ikke er i orden? Efter endte eksamener er der nogen som informere deres leder om forhold som ikke levede op til formalia. Andre kontakter selv ledelsen på den pågældende skole. Andre lader det ligge og nogen kontakter læringskonsulenterne i UVM.

Vi er kollegaer på lige fod – og det er betydningsfuldt, at vi sammen bliver bedre. Eleverne må ikke ende som gidsler i denne problematik.

Kør du bil uden kørekort? Nej vel!

Så fører du vel heller ikke elever til prøve uden at have læst Bekendtgørelsen om folkeskolens prøve og Prøvevejledningen i dit eget fag…