Praksisfaglighed, trivselskomite, skærmpolitik, besparelser, skolevægring eller afskaffelse af prøverne – hvad bliver omdrejningspunktet i debatten for dette skoleår?

Folkeskolen er ramt og vores image bløder. Kompleksiteten i samfundet stiger og der famles i blinde efter, hvad elevernes skal uddannes til. Hvilket samfund kommer de ud til? Hvilke kompetencer skal de dannes og uddannes til?

I dette skoleår har vi – mere end nogensinde – brug for at lærere blander sig i debatten. Vi skal blande os på et oplyst grundlag og ikke ligge os fladt ned.

Når der bliver nedsat en trivselskomite uden lærere eller pædagoger er min første tanke kejserens nye klæder og endnu mere akademisering af ”vores verden”.

Når politikkerne ved at et utal af elever sidder hjemme med skolevægring, og en stor del af eleverne ikke trives i skolen – er en trivselskomite uden lærere eller pædagoger så løsningen?

Når man på Sorø mødet snakker, diskutere og høre oplæg om praksisfaglighed – sidder jeg tilbage med et enkelt spørgsmål. Hvad betyder begrebet?

”Praksisfaglighed er primært et begreb, der knytter sig til ambitionen om, at skolen skal rumme mere undervisning i de praktiske fag samt være mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet.”

Således skriver Google om praksisfaglighed, men hvad betyder det for undervisningen?

Når man ønsker praksisfaglighed, men der er ikke råd til at komme ud af skolen, medmindre det er gratis, og at det er i gå/cykel afsted?

Når man ønsker at se på prøvestrukturen efter 9.klasse og nedbringe antallet af prøver, hvorfor har man så brugt et utal af ressourcer på at indføre valgfagsprøver?

Når man ønsker, at eleverne skal bruge mindre tid foran skærmen, men vores materialer stort set ligger online (i overbygningen), hvad så?

Når et utal af skoler dagligt mærker de kommunale besparelser, hvordan skal vi så skabe ”Verdens bedste folkeskole”?

Heldigvis er der også MANGE skoler i Danmark, som på trods af ovenstående frustrationer formår at skabe ”Verdens bedste folkeskole” for deres elever.

De politiske vinde, som blæser ind over folkeskolen, er anderledes. Personligt tror jeg, at der kommer både færre prøver, færre karakter, som erstattes af andre evalueringsformer og praksisfagligheden bliver gjort obligatorisk – på en eller anden måde.

For os, der har vores daglige gang i klasseværelserne, håber jeg, at vi er mange, der i fællesskab kan være med til at blande os i debatten om ”Verdens bedste folkeskole” i dette skoleår.

Specifikt på naturfagsområdet skal vi også blande os i debatten. Mit bud på de sprængfarlige områder i dette skoleår bliver teknologiforståelse, STEM, fonde, ny naturfagsstrategi og så min egen kæphest faglokaler.

Med håbet om et godt skoleår til alle kollegaer på de danske folkeskoler, håber vi mødes i debatter, indlæg, læserbreve, radio/tv-udsendelser eller andet.

Husk vi kæmper en fælles kamp om ”Verdens bedste folkeskole”. Jeg håber, at både statsministeren og undervisningsministeren vil huske glæden fra deres besøg på 1.skoledag, når de skal diskutere og træffe beslutninger om disse børns fremtid i folketinget.

God dag/ KH Mette