Afgangsprøven: Tak til Kalle, Oscar og Oskar

Efter tre år uden mundtlige prøver i naturfag, har vi igen i år været ”back in business”. Nogle lærere har ført til prøve for første gang, og andre har årevis af erfaring. Nogle elever har oplevet undervisning, hvor lærere har haft et samarbejde med naturfagskollegaer om en klasse. Andre elever har oplevet monofaglig undervisning uden sammenhæng mellem fagene. Den gruppe af elever, som nok har været hårdest ramt, er dem, som ikke har haft uddannet naturfagslærere eller blot timevikarer. Nogle lærere har haft et godt samarbejde med deres censor, andre har haft uenigheder. En gruppe af lærere har haft besøg fra STUK i form af beskikket censorer.

Ovenstående er en del af præmissen for 9.klasses lærere og eleverne i forhold til den mundtlig prøve i naturfag.

Alt i alt er det vel ikke letsindigt at konstatere, at betingelserne for både elever og lærere er særdeles forskellige rundt på landets skoler. Dertil kommer en enorm forskel i hvilke timer lærerne har til rådighed til forberedelse, både som lærer og censor. I min kommune har vi ”Silkeborg aftalen”, hvor der er aftalt timer til de forskellige fag – både som censor og eksaminator.

Her er det vel på sin plads at nævne, at de beskikkede censorer til de mundtlige prøver på landsplan ikke har en aftale om honorering. Hvilket betyder, at det er den enkelte skoleleder, der fastsætter, hvordan honoreringen af dette stykke arbejde skal være (MEN det er en helt anden historie …).

Har jeg empiri nok til at udtale mig om prøvesituationerne i år?

Det vil jeg mene! Har selv haft to klasser til prøve, og været hjælper/vejleder for to andre klasser. Og på censor fronten har jeg set cirka 50 elever i egen kommunen og cirka 50 elever på Sjælland.

Hvad er signifikant for mine oplevelser i prøvelokalerne i dette skoleår?

1) Alle steder jeg har været er det fysik/kemi læreren, som fører til eksamen. En del steder er det sammen med en anden lærer, som har biologi og/eller geografi. Det har fået mig til at tænke over følgende: Hvis det er klassens biologi og/eller geografilærer, som fører til prøve og censor er fysiklærer, hvem har så ansvaret i fysiklokalet? Er det så censor (altså fysiklæreren fra en anden skole), som jo har sikkerhedskurset, der har ansvaret i lokalet?

2) Stor forskel på, hvad der er til rådighed i lokalerne af udstyr.

3) KÆMPE forskel på lærernes arbejdsvilkår – både i forhold til det tværfaglige arbejde i årets løb, samt vilkårene de fører til prøve på.

4) Erfaring og mange undervisningstimer i naturfag hos lærerne gav dygtigere elever.

5) En karakterkurve, der ikke er fulgte normalfordelingskurven. Karaktererne lå generelt i den ene eller anden ende af skalaen.

6) Den kompetence, som jeg så den største forskel i – fra skole til skole – var undersøgelseskompetencen.

7) Stor forskel på bredden i de fælles faglige fokusområder

Jeg har sat mange oplevelser ind på kontoen den sidste måned, både de sjove, de trælse, de kedelige, de vilde, og så har jeg oplevede de dygtigste elever i min tid som lærer.

På en sjællandsk skole oplevede jeg faglokaler i top. Faglærere, der var motiverende og engageret sammen med de dygtigste, innovative, undrende og reflekterende elever.

Efter tider i prøveperioden, hvor jeg mere eller mindre havde tabt en del af forhåbningerne for Danmarks fremtid i et naturfagligt perspektiv, så rejste jeg med toget hjem fyldt med forhåbninger og gejst til at kæmpe videre for, at alle landets elever skal have gode forhold og dygtige lærere. Dette skal selvfølgelig ske i alle fag, men jeg kæmper kampen for mit hjertebarn, nemlig naturfagene.

Så tak til Kalle, Oscar og Oskar. 

I gav mig troen og kampgejsten tilbage.