Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Bliver 2019 året hvor alle får et værdigt skoleliv?

Tiden er fyldt med julemirakler samt håb og drømme for 2019. Inklusionen i folkeskolen har brug for mere end et mirakel. Håb og drømme for skoleåret 2019 lever, men hvad skal der til? Hvordan bliver håbet om et værdigt skoleliv en realitet? Er skolen blevet et sted uden drømme – for både elever og lærere?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flickr/ Marco Verch

Inklusionen rammer os alle i disse år. Elever, lærere og forældre. Oplevelserne er vidt forskellige, alt efter hvem der oplever inklusionen. Eleven, der er inkluderet. Forældrene, der har et inkluderet barn. Læreren, som skal inkludere eleven i sin klasse. Men fælles er, at ingen af disse har et værdigt skoleliv.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

 

2019

Et nyt kalenderår, men ikke et nyt skoleår. Dog er det tid til at stoppe op og spørge sig selv - Hvad er mine håb og drømme for mine elever/ min klasse/ min skole eller hele folkeskolen?

Et værdigt skoleliv er et liv, hvor hver enkle elev bliver hørt, set og kan leve op til de krav som stilles. Et værdigt lærerliv er et liv, hvor man ikke føler afmagt. Hvor man ikke bliver kaldt skældsord af hverken elever eller forældre. Et liv, hvor man føler stolthed over sin profession.

Forældrene til elever i folkeskolen skal opleve, at deres børn kan leve op til kravene. Men nu skal vi huske virkeligheden, og hvis kravene forbliver, som de er nu – så er der elever, som tabes i folkeskolen. De kan IKKE – af den ene eller anden grund ikke leve op til forventninger, krav og mål.

Der sidder elever som mistrives, fordi de ikke kan følge med. De er udfordret både fagligt og socialt. Vi har store klasser (det er jo godt for økonomien!), men den enkelte elev, når vi bare ikke altid.

 

Håbet

2019 skal blive året, hvor politikkerne indser, at inklusionen har drevet folkeskolen helt i knæ. Håbet må være – for alle parter – at de elever, som er inkluderet uden succes, får tilbudt et andet skoletilbud. Men også at forældrene siger ja til dette tilbud. At den enkelte lærer gradvist oplever, at der bliver tilført ressourcer i form af varme hænder og alternative skoletilbud.

 

Drømmen

Jeg drømmer ofte om den perfekte folkeskole. En skole, hvor alle trives både socialt og fagligt. En skole, hvor elever, forældre og lærere er stolte. En skole, hvor jeg hver dag kan gå hjem og tænker, at igen i dag har jeg hørt og set hver enkelt af mine elever. Have en vished i hjertet om, at mine elevers NUZO matchede undervisningen.

Mindre end den perfekte folkeskole kan også gøre det. Men hvis vi bare fortsætter som nu, så har det katastrofale konsekvenser. Elever, der mistrives og lærere med stress. Elever og lærere, der forlader folkeskolen – så er der jo ikke meget FOLKETS skole tilbage.

Så hvad er dit håb for folkeskolen i 2019? Har inklusionen slukket dine drømme, eller vil du dele dine drømme for folkeskolen?