Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Kan projektbaseret undervisning rumme inklusionen ?

Naturfagsmaraton forberedelserne er i gang. Det mest presset tid på året for mig i natur og teknologi. Hvorfor? Fordi inklusion kan ende med eksklusion. Følelserne er adskillige – frustration, tanken om at give op, manglende kompetencer, for få hænder, fiasko og mest af alt ikke at kunne slå til.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man bare glæder sig til at noget er overstået – tja hvad skal man så stille op?

Jeg håber, at jeg er den eneste natur/teknologi lærer, der sidder med denne frustration. Naturfagsmaraton (eller andre frie/anderledes/projektbaseret opgaver) burde være en berigelse af vores undervisning. De fleste elever glæder sig til disse ”events” i løbet af skoleåret. Og jeg glæder mig på deres vegne, men ved efterhånden også, hvad udfordringerne er, og hvad denne form for projekter kræver af mig.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Når først opgaverne er forklaret, læst, forstået – så er de fleste elever tændt af den magiske naturfagsild. De skal bygge, undersøge, forsøge, forklare, forbedre og samarbejde.

Elevgruppen som ikke magter denne opgave (fordi de ikke har evnerne, er fejlplaceret, har brug for støtte, er ny udsluset fra modtagerklasserne eller en femte grund), hvad med dem?

I de seneste års fejlslået inklusionsskole er denne gruppe vokset. Hvert år når min undervisning bliver markant anderledes fx til Naturfagsmaraton bruger jeg uforholdsmæssigt lang tid på den udfordring, der opstår for en gruppe af elever. Forberedelserne til de timer er tunge, lange og ofte lykkedes jeg ikke.

Hvad er mulighederne?

  • Skal hele klassen gå på kompromis, fordi en håndfuld elever ikke magter denne form for undervisning?
  • Skal jeg eftervidereuddannes?
  • Skal jeg tilbydes ekstra hænder, så vi er flere om at løfte ALLE eleverne?
  • Skal jeg bare lade være med disse projekter?

Der er ikke noget jeg hellere vil end at alle elever – på trods af udfordringer – kan være med i min undervisning. Men jeg er heller ikke så blåøjet og naiv, at jeg tror på, at dette kan lade sig gøre.

Hvad kræver det, at alle mine elever kan være med til Naturfagsmaraton (eller lign.)? Det kræver ekstra hænder, altså en n/t lærer mere i perioder – men også en aflivning af den fejlslået inklusion. Ikke alle elever kan inkluderes i min undervisning med de nuværende ressourcer.

Fejlslået inklusion er i min optik det, som tager livet af lærere og folkeskolen.

Pt. oplever disse elever, som skulle inkluderes i klassen en eksklusion. Det er helt uacceptabelt situation for den ekskluderede elevgruppe, resten af klassen og læreren. For mit vedkommende handler det om overlevelse i disse timer de næste måneder.

Er det en måde at være lærer på?