Blog

Klar til debat om STEM i folkeskolen

STEM – hvad og hvorfor?

STEM er forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Er det et fag, en arbejdsmetode og/eller en didaktik? Hvordan skal de enkelte bogstaver forstås? Hvor mange af bogstaverne skal være i et undervisningsforløb, for at det er STEM undervisning? Skal vi undervise i STEM i folkeskolen?

Offentliggjort Sidst opdateret

Overstående spørgsmål er ikke entydige, og svarene er ikke enkelte.

Forskere og praktikker står i kø for at komme med deres bud på, hvad STEM er, og hvordan en STEM-didaktik ser ud.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Når man går ombord i litteraturen, ser man hurtigt, at der ikke er konsensus omkring meget i STEM diskursen. Kort sagt er der ikke en fælles definition på, hvad bogstaverne i STEM indeholder, og som følge af dette er der heller ikke en fælles STEM-didaktik.

For mig er indholdet (med min nuværende viden) af de fire: forskelligt bogstaverne følgende

Helt kort:

S – Science. Fagene natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi og de fire naturvidenskabelige kompetencer.

T - Technology. Her er der vidt forskellige tilgange – er det digitale artefakter, eller alt det mennesker har skabt for at løse et problem? Her mangler vi VIRKELIG en fælles forståelse. ( T kræver et blog-indlæg for sig)

E - Engineering. Handler om arbejdsmetoder. At kunne tilgå en udfordring på flere forskellige måder. Et bud kunne være designcirklen.

M - Mathematics. En formell videnskab med tydelige procedurer. Modelleringskompetencen er essentiel for M-et.

Hvad er STEM?

Det er jeg simpelthen ikke vidende nok til at besvare. Men forskellige brud kan jeg godt prøve at skrive.

  • Det er kontekstafhængigt
  • STEM er ikke det samme i hvert forløb
  • Ikke alle bogstaver er i gang i hvert forløb
  • Der er ikke kun EN definition og EN didaktik
  • STEM er kompleks

Virker STEM?

Giver det mening at stille det spørgsmål?

Vi ved at det motiverer mange elever, men ikke hvad de får med af læring efter STEM forløb

Da en stor del af STEM-undervisningen er kompetencevendt, kan evalueringen være kompliceret, da denne form for evaluering er knap så håndterbar og (måske) problematisk at standardisere.

Hvorfor STEM?

  • Fordi det motiverer eleverne?
  • Fordi fondene leverer midler til STEM-forløb?
  • Fordi erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med STEM-uddannelser?

Man fristes til at spørge – hvis vi skal undervise i STEM-forløb i folkeskolen, hvad skal vi så ikke undervise i? Eller skal alle naturfags- og matematiktimer konverteres til STEM-forløb, så fagene bruges i et specifikt forløb, og derved kommer vi pensum igennem?

Der er trængsel i timerne, som er godt fyldt op af fag, trivsel og et væld af andre aktiviteter. Og dem, som sidder og tænker, at vi kan bytte nogle af den allerede etablerede undervisning i naturfag og matematik ud med STEM-forløb, så vil jeg gerne give jer ret i at det er en mulighed. Men skal dette være op til den enkelte lærer / lærerteam eller skal det være politisk bestemt?

STEM-forløb i dagligdagen

Der bliver undervist i masser af STEM-forløb på skolen fra 0. til 9.klasse. I min optik er det på nuværende tid lærerafhængigt. Hermed mener jeg, at nogle elever oplever denne form for undervisning, FORDI deres lærer er med på STEM-bølgen. Det betyder også, at en stor gruppe af elever kan forlade skolen uden at kende til STEM. Ikke fagene – science og matematik – men arbejdsformerne, teknologierne og samspillet, samt samkøringen mellem emnerne, som ofte tages op i STEM-forløbene.

Fremtiden?

Mindst 100 spørgsmål melder sig, og det kan virke som en uoverskuelig opgave at blande sig i denne debat om STEM i fremtidens skole. En stor del af Danmarks lærte naturfagsfolk fra Professionsuddannelserne og Universiteterne er allerede i gang med denne debat, men undervisere fra folkeskolen skal med i debatten.

Kan man blande sig uden at have (meget) viden? Har vi tid til at sætte os ind i STEM? Har vi lyst til at blande os i debatten?

Visse ting er helt sikkert:

  • uden os på gulvet bliver eleverne aldrig introduceret til STEM …
  • uden eftervideruddannelse af læreren bliver undervisningen fragmenteret og vil ikke tilgodese alle landets elever
  • uden en debat om STEM-undervisning kommer vi ikke videre
  • uden politisk indblanding bliver STEM for nogle - men ikke alle

Lige pt kan jeg godt tænke, at dette er den største omvæltning i den naturfaglige blok i min lærertid. Større end da vi vendte undervisning til at blive kompetencevendt.

Skal vi STEM-undervisning i fremtiden – hele tiden eller i små forløb? Hvem ved …?

Men en ting er sikkert, vi SKAL have gang i en debat !!!

Og forsøgsfaget "teknologiforståelse" skal også lige kobles ind i denne debat ....