Corona-kuller 1.0

I dag blev jeg ramt af Corona-kuller. Vi stod op som vi plejer, spiste morgenmad og så med LIVE fra Randers Regnskov. Herefter blev iPad og pc’er fundet frem – sammen med mobilerne, så der kunne internet deles. Vi er i den heldige situation, at vores normale bopæl er skiftet ud med sommerhuset. Her er lidt mere natur, vand og højt til himlen.

Jeg kunne mærke følelsen af kuller rumstere i min krop. Klokken blev 10 og det var AULA-tid her på matriklen. Men ak nej problemer med UNI-login. Jeg kommunikerer efterhånden mere med vores elever på Facebook i klassegrupper og Messenger. Man kan mene om de sociale medier, hvad man vil – men den sidste uge har de været stabile og den sikre kommunikationsvej til eleverne i overbygningen 24/7.

Ingen AULA, ingen MatematikFessor eller skoletube – kulleren var ikke længere bare noget der rumsterede i min krop. Så ringede telefonen. Min nærmeste leder – Han ville bare lige høre, hvordan det gik. Stakkels ham. Tænker, at han stadig sidder og fortryder, at han ringede mig op. Summa summarum min leder og jeg blev enig om, at det gælder om at komme igennem de næste par uger, og at der vil være ups and downs.  

Stadig ingen UNI-login, AULA osv. Kulleren brød løs. Væk, ud, ingen pc. Familien og hunden ind i bilen og så afsted. Allerede der var kulleren til at tæmme.

Vi kørte i højt solskin og blå himmel langs Mariager Fjord. Gjorde stop undervejs. Så på fugle, samlede muslingeskaller, snakkede, grinede og var sammen. Ingen PC eller iPad. Frokosten blev indkøbt i Valsgård. Så blev kursen sat mod Bramslev bakker. Her spiste vi frokost, hunden badede, vi gik tur og samlede fjer.

Nu er vi kommet hjem og min mand og vores yngste er gået til fjorden for at fiske. Jeg er kureret for den Corona-kuller, der ramte mig i morges. Naturen og familietid gjorde mit sind godt. I disse tider er det at være ”alene” (med sin familie) helt unaturligt for en person som mig. At være et udadvendt, socialt væsen uden nogen at være det sammen med er ganske forfærdeligt.

Jeg er helt klar over, at vi er sendt hjem med løn og skal arbejde hjemmefra. I dag var bare en af de dage, hvor jeg ikke var særlig produktiv. Yngste barnet har ikke lavet de ting, som er sendt ud fra hendes skole. Det når vi nok i morgen. Men vi har alle haft en dag fyldt med natur, sol og højt til loftet. Det var hvad jeg havde brug for. I morgen vender vi stærkt tilbage – hvis UNI-login tillader det…

Pas godt på jer selv derude, tillad dig selv dage med ups and downs og sænk barrieren. Vi skal højest sandsynligvis være i denne situation længere end først antaget.

Glæder mig til hverdagen rammer Danmark igen / Mette

PS: symptomerne på Corona-kuller er mange – tankemylder, kort lunde, surhed, vrede, indebrændt, følelsen af savn til venner, veninder, familie, kollegaer og/eller elever, PC-lede, AULA- aversion, ”gør-jeg nok-som fjernunderviser” og ikke mindst tanker om tidshorisonten…

Når/hvis du bliver ramt – så er mine råd: Brug naturen, ring til en ven og lad pc’en stå for en stund.

NB: Uni-login virker igen, alle mine mails er besvaret og produktiviteten er på vej retur.