Hvordan opprioriteres et fag i folkeskolen?

Flickr/ daniel.photo.me

For efterhånden mange år siden, da jeg var færdig uddannet lærer med fire linjefag – dansk, matematik, kristendom og biologi – blev mit yndlingsfag hurtigt biologi. Et naturfag i overbygning som sammen med fysik/kemi og geografi har haft stor politisk bevågenhed de sidste 10 år. Der er arbejdet benhårdt med implementeringen af nye prøver, tværfaglighed og generelt må man jo sige, at vi er i naturvidenskabens årti. 

I min optik er der ikke mange, som er forkælet i det danske skolesystem pga. manglende ressourcer. Er der nogen, som dog må siges at blive forfordelt mht. kurser, materialer, konferencer, fondspenge mm, så er det naturfagsgruppen. Ved godt, at dette ikke er gældende for alle naturfagslærer, men for en stor del af os.

Hvad sker der for natur og teknologi?

Et fag som ikke blev ramt af stor politisk bevågenhed, kurser, materialer eller fondspenge. Et fag som på nogle skoler er i en rivende udvikling pga. lokale ildsjæle og på andre skoler, er det et fag i frit fald.

Et fag, som er helt grundlæggende for elevernes nysgerrighed, interesse og dannelse i overbygningens naturfag.  

Lav linjefagsdækning, mangel på faglokaler, få timer, få ressourcer - udfordringerne er mange. Vi skal som faggruppe have råbt de ansvarlige op og problematiseret denne problemstilling. 

Problemstillingerne er kendte hos bl.a. UVM – men hvad skal der gøres? En del af udfordringerne koster fx eftervideruddannelse og faglokaler. Hvem er klar til at betale regningen? Her er en klar opfordring til fondene brug jeres penge til at opkvalificere lærere, udstyr og lokaler i natur og teknologi. Der er måske ikke prestige i det på den korte bane, men tænk at blive den fond – som på den lange bane var med til at opprioriter et fag.

Til de læsere, som er til en folkeskole uden fonde – det er jeg i princippet også. Men til et projekt som opkvalificering af natur og teknologi er min klare overbevisning, at vi ikke når i mål, hvis pengene skal komme fra en offentlige kasse - desværre. Hvis fondene skal betale, så er der jo en risiko for, at de også dikter outputtet. Den risiko synes jeg, at vi skal løbe, da den manglende udvikling som faget står i pt, er endnu værre. 

Et forskningsprojekt kunne være at kortlægge, hvad de skoler, som er i rivende udvikling gør. Her kunne kodeordene godt være: 

• Faglige kompetencer hos lærerne
• Organisering af lærere – fx faglærere fra overbygningen som underviser på mellemtrinnet
• Fagteammøder med hele af naturfagsteamet
• Rammefaktorer – udstyr, lokaler og udearealer
• Rød tråd i naturfagene fra 1. til 9. klasse

Hvis der sidder et fondsmedlem, Astra folk, kommunale naturfagsvejledere, skolechefer, skoleleder eller andre, som kan se ovenstående problemstilling og gerne vil være med til at ændre den – så ring eller skriv endelig. 

Dette er en supertanker som ikke blot skal vendes, men bygges først. Det forunderlige i folkeskolen er jo netop, at vi både kan vende og bygge, når blot de rette folk samles til opgaven.

Lad det blive natur og teknologiens årti!!

PS: Eftervidereuddannelse, mange klasser, mange timer og frem for alt elevernes nysgerrighed har gjort, at natur og teknologi de sidste år har været mit eget yndlingsfag.