Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Kan VM i håndbold bruges til landeskunde?
VM i håndbold ruller over skærmen. Spillere fra alverdens lande løber på banen. Er dette ikke bare en oplagt mulighed til at få landeskunde ind i enhver time?
Boksen i Herning koger, når de danske håndbold herre spiller landskamp. Mange af vores elever – store som små – følger opgørene. Alle har favoritter, snakken går, og det er oplagt at bruge denne optagethed i undervisningen.
Landeskunde
Frem med landkortet. Vi må starte med at finde ud af hvor i verden modstanderen kommer fra. Hvad ved vi om det givne land?
Har vi viden om plantebælter, klima, natur, dyreliv, vegetation, erhvervsliv, styreform, hovedstad, floder, seværdigheder, og hvad der ellers lige falder elever og lærere ind.
Begynd med den viden, som eleverne allerede har. Skriv deres viden op som mindmap – måske et mindmap med forskellige overskrifter. En god ide kan være at skrive mindmap på store stykker pap, så kan de hænge i klassen. Når nye kampe er spillet, kommer der nye mindmaps med nye lande op at hænge.
Når den eksisterende viden hos elever er udtømt, så må der søges på nettet.
I overbygningen kan befolkningspyramider, BNP, den demografiske transitionsmodel og Fouraties model indgå til at undersøge landene.
Afbræk fra den daglige undervisning
En sådan snak om forskellige lande kan bruges på alle klassetrin. Det kan være et vidunderligt afbræk fra den daglige undervisning. Det mest cool er, at den tager afsæt i en optagethed, som eleverne har.
Bare en ide
Denne undervisningside kan jo tilpasse, så det passer ind i hvert enkelte lærers klasse og niveau. For nogen lærere er det en god og brugbar ide. Jeg har altid været storforbruger af virkelighedens begivenheder i undervisningen. Det gør skolen mere ægte.
Så frem med kort, globus og god gammel fakta viden om verdens lande. Det står viste ikke direkte i ffm, men der er nu noget god gammeldags dannelse i at vide, hvor Angola ligger, hvordan den demografiske transitionsmodel udfolder sig i Egypten, eller at kunne fortælle om, hvor (og hvorfor) Rusland ligger i Fouraties model.
Så svaret er JA – VM i håndbold er en gave til undervisningen.
# Elsker LANDESKUNDE #