Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Mit nytårsønske for naturfagene

Fagsproget i naturfag har sine udfordringer. Eleverne skal igennem kommunikationskompetencen bl.a. lære at bruge fagsprog. De skal både mundtligt og skriftligt kunne udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samspillet mellem naturfagskompetencer

I den daglige undervisning lære vi eleverne naturfag gennem de fire kompetencer. Undersøgelseskompetencen er for en del ”ægte” naturfag. Den naturvidenskabelig arbejdsmetode kommer i fokus og eleverne laver formål samt hypoteser. Herefter afprøver de hypotesen og af- eller bekræfter den.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Dette kan ske på mange niveauer. Her er min pointe, at sproget bliver den afgørende faktor. Der er elevgruppen, som forklar med den, dem og disse. I den anden ende af skalaen er eleverne, som bruger fagsproget til at forklare deres arbejde.

Kommunikationskompetencen

Kill your darlings – det har jeg ofte fået smidt i hovedet. Det vil jeg simpelthen IKKE. Kommunikationskompetencen er for mig klart den vigtigste i naturfagene. Hvis jeg skulle klassificere de fire naturfagskompetencer, så ville overbegrebet være kommunikation og herunder

  • Undersøgelser
  • Modellering
  • Perspektivering

Dannelse gennem sproget

Målet efter 9.klasse er også, at eleverne skal kunne indgå i vidensbaserede diskussioner og argumentere kritisk. For at kunne blande sig i samfundsdebatten, eller blot tale med ved aftensmaden – så skylder vi vores elever at lære dem fagsproget, som knytter sig til naturfag.

Ideer til ”fra hverdagssprog til fagsprog”

Eleverne skal igennem deres skolegang flyttes fra deres hverdagssprog til det helt specifikke fagsprog, som knytter sig til naturfag. Denne proces sker ikke af sig selv. Naturfagslæreren skal have fokus på elevernes sprog og dermed flytte dem fra hverdagssprog til fagsprog.

  • Lærerfokus på sproget
  • Billeder af materialer fra fysiklokalet med navn på fx et billede af en konisk kolbe og under billedet står der ”konisk kolbe”
  • Sprogbarometer i naturfagslokalerne – så der er fokus på de nye fagord
  • 3-kolonne notater til teksterne, hvor eleverne skriver begrebet, forklaring og et billede / tegning. De små elever kan lave dette i fællesskab med læreren, lidt ældre elever kan selv eller med en makker skrive (læreren kan med fordel have udvalgt begreberne), de store elever kan selv udvælge begreber og skrive forklaringer til dem.

Min påstand og nytårsønske

Hvis naturfagslærerne har sproglig opmærksomhed, så opnår eleverne sproglig bevidsthed. Hvis eleverne besidder sproglig bevidsthed i naturfag, så har de langt større chance for at forstå faget.

Hvem ved - måske en forståelse af faget vil føre til en større motivation?

Mit nytårsønske er, at en del af fremtidens midler bl.a. fra fonde skulle allokeres til fokus på kommunikationskompetencen i naturfag. Dette vil rykke vores naturfagsundervisning i verdensklasse – er min påstand!