Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Kan man lære at nøjes?

Hvis man er 80% forberedt til sine timer – er det så godt nok? Kan man lære at nøjes i sin undervisning – skal man lære at nøjes i sin undervisning? Hvis man hele tiden er bagud, kan man så miste arbejdsglæden?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indlægget skulle egentlig have handlet om denne uges naturvidenskabsfestival. Men så dukkede et to år gammelt minde op på Facebook. 

I opslaget står der: ” I morgen går det løs …

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Naturvidenskabsfestival for hele Sølystskolen. Vi er spændte, lidt nervøse og forhåbentlig velforberedte til at tage imod mere end 500 elever, der skal dele en dag i naturvidenskabens tegn.” 

En dag fagteamet havde planlagt i fællesskab for alle skolens elever. Et enormt projekt, som eleverne snakker om den dag i dag. En dag med fokus på naturfag og FÆLLESSKAB.

Dette års skolestart og mindet på Facebook fik mig til at reflektere over hverdagen lige nu. 

Har vi været til naturvidenskabsfestival i år?

Ja, men …

Alle årgange har haft ekstra fokus på naturfag i denne uge. Vores 6. klasser har været på gymnasiet til naturvidenskabsfestival. Fire klasser fra 8. og 9. årgang har været på VIA til naturvidenskabsfestival. Alle elevernes forældre har fået et nyhedsopslag om ugens events. Er det ikke godt nok? Måske … Jeg ved bare, at vi (fagteamet) kan gøre det bedre, men vi har simpelthen ikke tid og overskud i dette skoleår. 

Er dette et forbigående vilkår, eller skal jeg indstille mig på at nøjes? Skal jeg indstille mig på, at når hverdagen på skolen futter afsted på 80%, så er alt godt? 

Når jeg ser tilbage på de sidste otte ugers undervisning, så må jeg tilstå, at de 80% har været kendetegnet for min undervisning. Det er der 1000 forklaringer på – et stort tidsforbrug på primærlærerrollen, nye klasser, nye fag osv. Jeg kan mærke, hvordan det æder mig op at vide, at jeg kunne undervise bedre, men simpelthen ikke har flere arbejdstimer til rådighed. 

Eleverne har krav på velforberedte lærere, der har planlagt undervisningen. De har krav på at få deres opgaver rettet indenfor en overskuelig tidshorisont. Lærerne burde have krav på tid til at løse disse opgaver.

Og ja, jeg har også stået 100% uforberedt i dette skoleår, det står jeg gerne ved, men det gør mig ikke stolt. At være uforberedt er en af de faktorer, som rokker en del ved min arbejdsglæde. Min faglige stolthed lider et knæk, og jeg er frustreret over mit virke som lærer efter disse timer. 

Så det store spørgsmål efter dagens refleksion er: kan man lære at nøjes? Men endnu mere vigtig: SKAL man lære at nøjes, for at blive i folkeskolen?