Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Har jeg lidt et didaktiktab under Corona?

Fagdag på 8.årgang. Idealistisk planlagt kun med undersøgelser. Faglokaler, materialer, hypoteser samt en lærer, som måtte sande et didaktiktab plus en rusten og uskarp tilgang til undervisningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flickr/ Paul Harness

Jeg har lige overtaget to 8.klasser fra en fraværende kollega. De ugentlige timer går fint, og vi er påbegyndt emnet ”globalt landbrug”. Emnet afsluttes på en fagdag i uge 25, hvor de skal prøve en light/forsimplet udgave af 9.klasses eksamen. De skal op i grupper, flere grupper i lokalet på samme tid, de 4 naturfagskompetencer er vurderingskriterierne og ukendte spørgsmål.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Eleverne arbejder bl.a. med bomuldsproduktion, urbant landbrug, konventionel kontra økologisk landbrug, horisontal/vertikalt landbrug, gødnings- og fødevarertyper.

Det lyder jo som et klasseeksempel på god naturfagsundervisning, MEN … Jeg ville så toppe forløbet med en fagdag i faglokalerne. Eleverne skrev en liste med, hvad de skulle bruge, og jeg fik på må og få indhandlet materialerne. Efter de første timer med Nationale test i geografi, så skulle der undersøges.

Fysik/kemi lokalet til den ene klasse og biologilokalet til den anden klasse. I rummet mellem lokalerne er alle materialerne, så eleverne ikke blev blandet.

Hypoteser, materialer og instruerende tekster

Eleverne var hurtigt i gang. De fik skrevet formål, hypoteser og fundet materialer. De fleste fik også skrevet en instruerende tekst til deres undersøgelser. Jord, potter, ærter, karse, lamper, gødning, hobbyknive, og ALT muligt andet grej var overalt i lokalet.

Og der midt i det hele stod jeg overmandet af at have tabt min undersøgelsesdidaktik. Jeg var rusten og absolut ikke skarp. Kunne ikke finde ting i faglokalet, manglede overblik, kunne ikke overskue at differentiere blandt eleverne. Kort sagt, jeg kunne ikke navigere i min egen undervisning.

Heldigvis var jeg sammen med en dygtig kollega – som var bedre til at navigere. Vi kom sammen igennem dagen. Alle elever fik undersøgt, og der blev ryddet op. Eleverne gav udtryk for en fremragende dag fyldt med læring. Jeg tror ikke, at de oplevede min didaktiske nedtur.

Hvorfor hæfter jeg mig ved ”didaktiktabet”?

Da eleverne lige var kommet tilbage fra den seneste coronahjemsendelse, var de fleste medier fyldt med begrebet ”læringstab” og hvilket eftersleb eleverne ville have. Efter at have reflekteret over mit didaktiktab må jeg sande, at det ikke kun er eleverne, der har mistet i perioden. Jeg er blevet rusten og uskarp, velvidende at rusten blive slebet af og skarphed nok skal vende tilbage – så er jeg alligevel rystet over, hvor hurtig med kan tabe sine ”lærer-skills”.

Er der mon andre end mig som har oplevet dette? Hvad gør det ved os som faggruppe, hvis en del er blevet rustne og uskarpe? Hvilke konsekvenser får det for eleverne? Kommer det til at påvirke prøverne til næste sommer? Vil følgeforskningen på prøverne vise, at vi lige er monomentale uskarpe?

Min didaktik er pt som en bjergetape i tour de France – bare uden nedkørslerne.