Censorfrokost a la 2024

Mit tilbageblik på prøveperioden 2024 og en enkelt undring

8 censordage på 4 forskellige skoler har været en del af min maj og juni. Vanen tro har jeg oplevet dygtige, innovative elever og andre elever, der af forskellige årsager ikke var forberedte. Hele karakterskalaen har været i brug, og de fire naturfagskompetencer er stadig i spil på vidt forskellige niveauer fra skole til skole.

Publiceret Senest opdateret

To folkeskoler, en privatskole og en efterskole har jeg besøgt som censor denne sommer. Billedet af mine oplevelser er ikke anderledes end sidste år. Nogle skoler og lærer/lærerteams har en naturfaglig kultur, der udvikler høj faglighed, kreativitet, problemløsningsevner og interesse hos eleverne. Dette mærkes tydeligt, når man træder ind ad døren til faglokalet på prøve dagen. Hvis man, som jeg, er en gammel rotte i gamet, så har man dog fanget dette allerede i det tilsendte materiale. Ofte er jeg mest interesseret i de ukendte spørgsmål, er de fagfaglige, er de kompetencevendte, er der mange af de samme – det er ofte en indikator for, hvad man møder til prøven. 

På Astras hjemmeside kan man læse følgende:

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
mettemellerup74@gmail.com

Fællesfaglige forløb og fokusområder

Læseplanerne fra august 2019 giver større frihed omkring de fællesfaglige fokusområder - og præciserer samtidig kriterier for fokusområderne samt kendetegn ved fællesfaglige forløb.

I løbet af 7.-9. klasse skal der gennemføres mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb, som det fremgår af læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi. Et fællesfagligt forløb drejer sig om et naturfagligt tema eller problemfelt, og dette kaldes et ‘fællesfagligt fokusområde’.

Et fællesfagligt fokusområde skal opfylde mindst to af de følgende tre kriterier. Det skal inddrage:

  • Elevernes egne undersøgelser i lokalområdet
  • Elevernes arbejde med teknologi
  • Interessemodsætninger, så eleverne har mulighed for at tage stilling.

Der har fra starten af denne prøve være 6 forskellige fælles faglige fokusområder, som er stillet fra ministeriets side. Det er:

· Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

· Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

· Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer

· Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

· Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

Disse går igen og igen på mange skoler. Mit primære bud er, fordi portalerne har undervisningsforløb, der passer til disse 6 fokusområder.

Men min undring er, hvorfor er der ikke flere ”hjemmelavet” fokusområder? Emner, der passer lige præcis til den skole, man er på. Hvor man tager udgangspunkt i sin skolehave, de lokale søer, stranden, landbruget eller andet, som giver mening for elever og naturfagslærere på deres egne skole.

Vi arbejder med følgende 4 fokusområder på 9.årgang

· Det livgivende vand

· Energi til dig, mig og verden

· Fra jord til produkt

· Jorden 2,0

 

På vores fagteammøder er vi i fællesskab kommet frem til disse 4 fokusområder, som vi alle har ejerskab til. 

Jeg kan drømme om, at dem som har andre ideer til fokusområder, vil skrive dem i en kommentar – så kan vi på den måde inspirere hinanden.