Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Når timerne slipper op…
Arbejdspres, utallige arbejdsopgaver, kommunale besparelser (midt i et skoleår) og general uro om folkeskolen gør at tankerne myldrer, svarene bliver korte, smilene er der langt imellem og tungen bliver skarp. Kan du se dig selv i disse linjer? Så er du nok en del af den danske folkeskole – ligesom mig.
Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?
Som udgangspunkt elsker jeg den danske folkeskole og jobbet som lærer. Det hænder, at jeg oplever perioder, hvor jobbet dræner mig 110% for energi og lysten til at fortsætte i jobbet. Opgaverne som jeg skal løse – med den kvalitet som jeg mener er rimelig – hænger ikke altid sammen med mine timer.
Der er arbejdspukler i løbet af et skoleår – det ved vi, men kan man forberede sig på dette?
Det er vidt forskellige opgaver, som skal løse i jobbet som lærer. Undervisning, andre opgaver, vejlederfunktioner, klasselærerollen, møder, underretninger, elevplaner, forældremøder, skolehjem samtaler osv. Samtidig med disse opgaver udspiller der sig et drama på den fagpolitiske scene, UVM kommer med nye læseplaner, AULA søsættes i landets kommuner, sparerunder og et nye folkeskoleideal fra DLF har set dagens lys.
Hvis timerne er ved at slippe op – så kan man godt lige få tanken, hvor skal jeg begynde og hvor skal jeg ende? Samtidig med at jeg lige kan blive i tvivl om, hvor kassen med atlas til 4.c står, dem skal jo brug i morgen.
Dette er blot et lille rids af vores hverdag, som skal vise kompleksiteten i jobbet som lærer.
Efter en kommende hektiske uge, så er det jo efterårsferie. En ferie, hvor man kan få hovedet oven vande. Faktisk temmelig smart, så er man jo klar igen til uge 43…
Men i næste semester bliver det sikker meget bedre. Fra uge 43 til 51 skal vi blot give terminskarakter, skrive uddannelsesparathedsvurderinger, blive bruger af AULA, afholde skolehjem samtaler, afvikle projektuge og tænk om der blev tid (og råd) til lidt december-hygge… - Nå ja, der er jo også undervisningen
Sidste uges indlæg fyldt med lejrskole idyl er bristet. Hverdagen har ramt igen og denne gang hårdt. Jeg kender en mangfoldighed af lærere, men ens for dem er fightervilje. Hver dag kæmpes der for Danmarks børn og unge – deres dannelse og uddannelse. Vi kunne jo bare sætte kvaliteten af vores arbejde ned – men vi kan også lade vær. Når vi lader være – ja så slipper timerne op …
Er det kampen værd?