Folkeskolens naturfagsrådgiver

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvad er signifikant i et lærervirke?

Hvilke parametre er væsentligst for at eleverne lære og trives? Er der parametre, som går igen uanset fag, klasse og alder? Er dette ens for alle lærere, eller ser vi forskelligt på, hvad der skal være fokus på i en klasse?

Mette Mellerup

Om bloggen

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Ratepensioner og coronavaccinationer

Kan emnet spærre for læring? JA og det kan ikke blot spærre, men også blokere. Jeg havde egentlig glemt dette aspekt i undervisningen. Blev selv udsat for en situation, som fik alle alarmklokker til at ringe. For er jeg dygtig nok til at vælge emnerne til undervisningen?

Mette Mellerup

Kære Mattias Tesfaye

Aldrig har vi haft mere brug for DIG. Dine beslutninger bliver betydningsbærende for Danmarks børn og unge. Dine ideer og love bliver signifikante for landets fremtid. Og vi har brug for at du - ligesom os- arbejder hurtigt, meget hurtigt.

Mette Mellerup

Få nu styr på dine ting…

Det er mig en gåde, hvordan elever kan komme i skole uden penalhus og strøm på deres pc. I torsdags brugte jeg uforbeholden lang tid på at finde blyanter mm til eleverne, og til sidst fik jeg bare nok…

Mette Mellerup

Test dig selv og dine kollegaer

Hvad kræves der af eleverne, når de skal afslutte naturfagene til de skriftlige udtræksprøver? Hvad er det faglige indhold og niveau? Hvordan er prøvernes multimodalitet, og er der tid nok til at løse opgaverne? Prøv selv at tage de skriftlige prøver i naturfagene og prøv sammen med dine kollegaer i fagteamet. Det giver grobund for egne refleksioner og i naturfagsteamet.

Mette Mellerup

Corona & glædeligt nytår

Kære juleferie ! Er det mon muligt at få dig byttet - gerne til en ny ferie? Jeg ved ikke om jeg skal henvende mig på borgerservice, i en isenkræmmer, et byggemarked eller andet sted … Der er ikke lige et synligt byttemærke på min corona.

Mette Mellerup

Videnskabsår22 en (jule)-gave til naturfagsundervisningen

Videnskabsår22, ”Kometernes jul”, en YouTube-kanal forærer UTALLIGE TIMERS UNDERVISNING OG INSPIRATION. Et fantastisk univers kan åbne sig for dig og dine elever – god fornøjelse & glædelig naturfaglig december.

Mette Mellerup

Podcast – ny og opkvalificerende viden til naturfagslærere

NATURLIGVIS er historiefortællinger om videnskab og teknologi. Denne række af podcast omhandler (næsten) alle emner mellem himmel og jord samt Universet - og der kommer ofte nye afsnit. Lyt og blive klogere eller lad dine elever lytte.

Mette Mellerup

Kære undervisningsminister

Tillykke med valget! Når dronningerunden er afsluttet og lykønskningerne er over, så skal du trække i arbejdstøjet. Aldrig har vi haft mere brug for DIG. Dine beslutninger bliver betydningsbærende for Danmarks børn og unge. Dine ideer og love bliver signifikante for landets fremtid.

Mette Mellerup

Planter vokser bedst nedefra

Hvornår virker eftervideruddannelse i en lærergruppe? Hvorfor bliver alverdens projekter og tiltag ikke til en del af vores lærerDNA, men blot forbipasserende ildfluer? Hvordan er folkeskolen endt i et ”projekt-mareridt” fyldt med konsulenter?

Mette Mellerup

Hvad kan Explainer på DR1 bruges til i undervisningen?

På DR1 findes der et kort dokumentarprogram, som går i dybden med højaktuelle emner/temaer. Programmerne belyser et emne/tema med forskellige vinkler. Hvert program er 5-8 minutter og ligger på dr.dk. Naturfagene er rigt repræsenteret, og Explainer kan lige lidt ekstra i undervisningen.

Mette Mellerup

Juleaften på en torsdag i uge 39 #naturvidenskabsfestival

Når lysene tændes i elevernes øjne, koncentrationen emmer i alle lokaler, fællesskabet bogstaveligt kommer gående hånd i hånd mellem en 0. og 9.klasses elever og kollegaer fortæller, at de havde en fest – så ved man at årets naturvidenskabsfestivalsdag er VELLYKKET.

Mette Mellerup

STEM – hvad og hvorfor?

STEM er forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Er det et fag, en arbejdsmetode og/eller en didaktik? Hvordan skal de enkelte bogstaver forstås? Hvor mange af bogstaverne skal være i et undervisningsforløb, for at det er STEM undervisning? Skal vi undervise i STEM i folkeskolen?

Mette Mellerup

Når ”gammel vin på nye flasker” pludselig giver mening

Co-teaching med fokus på forskellige modeller, fælles planlægning, fælles fagligheder der skal sættes i spil, dette års fokusområde, synergieffekt, oplæg fra konsulenter! Gammel vin på nye flasker for de gamle rotter i faget, og et lidt træt mindset inden vi overhovedet var kommet i gang. Men denne gang tog jeg fejl…

Mette Mellerup

Nyt skoleår – hvad byder du på?

Efter utallige år i gamet, så har jeg stadig sommerfugle i maven i uge 31. Tankerne om det nye skoleår blandet med 1000 overspringshandlinger, manglende årsplaner og en fyldt kalender er de samme år efter år. Måske er jeg ikke alene om denne oplevelse i uge 31…

Mette Mellerup

Hvad kræver det at få ryddet op, gjort rent og få faglokalerne til at stå knivskarpt til næste skoleår?

Tid, hænder, en plan, ruller af sorte sække, rengøringsartikler, forplejning og kaffe er betydningsfulde faktorer i projekt ”knivskarpe faglokaler”. Samt en hjælpende hånd fra skolens pedeller.

Mette Mellerup

Hvilke naturfaglige kompetencer sender vi afgangseleverne ud med i år?

Dimissionsfester for afgangseleverne afholdes over det ganske land i disse dage. Vi holder taler for de unge mennesker – taler fyldt med anekdoter, historier, råd, poesi og filosofiske tanker. De er unge, smukke og hele livet ligger for deres fødder. En tid, hvor refleksionerne melder sig hos naturfagslæreren og tankerne kredser om de unge menneskers fremtid.

Mette Mellerup

Vi blev alle som børn igen

Sidste fagdag med to 9.klasser, ingen eksamensforberedelse, men derimod en opgave der gjorde, at vi alle fandt vores indre legebarn frem. Tværfaglighed fra matematik og naturfag gik op i en højere enhed. Designcirklen, Engineering, samarbejde, flow, faglig pointer, grin, bevægelse og en mindeværdig afslutning på naturfagsundervisningen blev summen af dagen.

Mette Mellerup

Hvilke faktorer har størst betydning i vores lærerliv?

Eleverne, kollegaer, ledelsen, glæden ved at undervise, frihed, udfoldelsesmuligheder, uddannelsesmuligheder, politiske signaler, samfundets strømninger eller noget helt andet...

Mette Mellerup

Hvad er den optimale lektionslængde?

30, 45 eller 60 minutter? Dobbelt- eller enkeltlektioner? Skal der lægges lektioner til hele fagdage? Er der konsensus mellem, hvad der er pædagogisk / didaktisk bedst for eleverne, og hvad der er muligt i skemaerne?

Mette Mellerup

Har du afprøvet elevproducerede spil i naturfagsundervisningen som evaluering?

Både på 6. årgang i natur og teknologi og 9.årgang i naturfag har vi i den sidste tid haft vores elever til at producere spil omhandlende forskellige emner i naturfag. Spillet var stilladseret og eleverne kendte til kravene. Selve spillene havde en stor grad af frihed, hvilket kom til udtryk i stor diversitet i spillene. En suveræn opgave, hvor eleverne udviste et forrygende arrangement.

Mette Mellerup

Holder du årsprøve, der ligner afgangsprøven?

1.april skulle 9.klasseseleverne have trukket deres fordybelsesområde i naturfag. Når eleverne ikke skal det – igen i år – skal vi så afholde årsprøver, der ligner afgangsprøven eller fortsætte med almindelig undervisning? Normalt har jeg en helt klar holdning til problematikker og opgaver i folkeskolen, men i dette spørgsmål er jeg simpelthen i tvivl!

Mette Mellerup

Mine elevers perspektiv på den aflyste naturfagsprøve

Da min skuffelse havde lagt sig efter at den obligatoriske mundtlige naturfagsprøve var blevet aflyst i 3. år i træk, spurgte jeg to af vores fire 9.klasser om deres synspunkter. Interessant at høre, så jeg spurgte dem, om de ville skrive deres synspunkter ned, så jeg kunne udgive dem i et blogindlæg. Det var de med på – så læs med og få et elevperspektiv på de aflyste prøver.

Mette Mellerup

Praktikanter – en ekstraopgave, en hjælp til kommende kollegaer eller bare en økonomisk gevinst?

Vores praktikanter har forladt skolen og taget tilbage til VIA. Nu sidder vi tilbage med spørgsmål! Er elevernes tid blevet spildt? Gjorde vi det godt nok som vejleder for de unge studerende? Vil vi sige ja til praktikanter næste gang? Vil vi gerne være kollegaer med de studerende en dag? Og mange flere tanker melder sig.

Når undervisningen giver energi og smil på læben

Bøvlet klasselæreropgaver, corona, skubbede møde, der presser sig på, planlægning af emneuge og skolefest, praktikanter og vejledning, vikartimer pga. forskellige omstændigheder – du sætter bare selv emner på, for at få de første linjer til at passe med din hverdag

2. åbne brev til Børne- og undervisningsminister

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil Syv dage har nogle været tilbage i skolen. Dejligt, at være sammen med elever, kollegaer og ledelsen igen. Dejligt, at være tilbage i sit rette element – for mig mit elskede naturfagslokale. MEN… Hvad sker der for teststrategien på skolerne? Blev forældrene, eleverne og personalet ikke lovet to ugentlige test? En gang på skolerne og så en hjemmetest til eleverne og personalet?

Åbent brev til Børne- og undervisningsminister

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil I morgen begynder skolen igen – to dage hjemme med online undervisning. Derefter møder eleverne ind på alle landets skoler igen. Hvad er det for en skoledag eleverne møder indtil midt i pandemien?

Anderledes undervisning, højspændte lærere og vanvittige elevresultater

Vol. 2 fra undervisningen i 8.klasse. De pivrøde øre er skiftet ud med en ægte stolthed og glæde på elevernes vegne. Vi vendte de elendige elevresultater og elevernes tilgang til egen læring og naturfag.

Det muliges kunst – nødundervisning, IGEN

Hvad fyldes lektionerne med? Hvor lang er skoledagene? Driller teknikken? Er alle elever på – online? Er der normal undervisning eller nødundervisning? Hvad er en god dag i hjemmeskolen for eleverne?

Pitch et fagbegreb ved brug af de 4 naturfagskompetencer

Ny undervisning ide, hvor eleverne får et centralt fagbegreb, tid til forberedelse og til sidst pitcher de begrebet foran klassen. I deres pitch skal de 4 naturfagskompetencer indgå.

Prima undervisning, sejrssikre lærere og elendige elevresultater

Eleverne blev præsenteres for et gennemarbejdet undervisningsforløb. Min makker og jeg var i den tro at alt gik godt, og læringskurven var opadgående. Så testede vi eleverne og fik piv røde øre – vi var total på røven!

Prima undervisning, sejrssikre lærere og elendige elevresultater

Teknologiforståelse – Et NEJ tak, der blev til et JA tak …

Hvem skal løfte opgaven? Hvem har den rette viden? Hvem har timer til opgaven? Hvem har interesse for denne opgave? Spørgsmålene står mere i kø end svarene.

Kan man lære at nøjes?

Hvis man er 80% forberedt til sine timer – er det så godt nok? Kan man lære at nøjes i sin undervisning – skal man lære at nøjes i sin undervisning? Hvis man hele tiden er bagud, kan man så miste arbejdsglæden?

Mette, hvad ønsker du dig? Et faglokale, TAK

Fysik i fysiklokalet, musik i musiklokalet, hjemkundskab i køkkenet, idræt i hallen/boldbanen – natur og teknologi i klasseværelset!!! Hvis elevernes undring og nysgerrighed skal vækkes og holdes i live i naturfag, så skal det ikke ske i et klasseværelse.

Når man kommer helt skævt fra start i det nye skoleår

12 års erfaring i folkeskolen, en tydelig voksen, fagligt og didaktisk funderet, gode kollegaer. Det var bare ikke nok for mig de første fire uger af dette skoleår. Utilstrækkelighed, manglende tid, søvnløse nætter, og en tur med tårer foran mine bedste kollegaerne, sådan har skolestarten været for mig

Hvad glæder du dig mest til i dette skoleår?

Jeg glæder mig til fællesskaber, kontinuerlig undervisning, ture ud af huset, samarbejde med eksterne aktører, Big Bang, eksamener, daglig snak, nye teamkollegaer og sparring med dygtige kollegaer.

4 uger uden skolearbejde

Ingen årsplaner, ingen undervisningsforløb, absolut INTET skolearbejde i denne ferie. Det har jeg ikke prøvet før. Troligt er tasken pakket med skolemateriale til alle de steder vi har ramt i løbet af sommeren, men intet er brugt – hverken skolematerialer eller pc’en.

Pendulet svinger mod … FERIE

Hvilket skoleår, hvilken omstillingsparathed, hvilken opfindsomhed og hvilken mæthedsfornemmelse af folkeskolen. I mit liv som lærer har ferien aldrig været så kærkommen. Men hvorfor lige netop i år?

Hvad vælger dine elever efter 9.klasse?

Sendes det samme antal elever til ungdomsuddannelser med fokus på naturfag efter sommerferien? Kan de gymnasiale uddannelseslinjer med naturfag mærke skoleår med corona? Sammen med corona har jeg fejlet – vores 9.årgang med næsten 100 elever har fravalgt naturfag i deres videre uddannelsesforløb. Jeg spørg mig selv igen og igen - HVORFOR?

Har jeg lidt et didaktiktab under Corona?

Fagdag på 8.årgang. Idealistisk planlagt kun med undersøgelser. Faglokaler, materialer, hypoteser samt en lærer, som måtte sande et didaktiktab plus en rusten og uskarp tilgang til undervisningen.

Fagfordeling: Man ved hvad man har, men ikke hvad man får

Nu er det atter den tid på året, hvor fagfordelingen er i gang. Hvad skal der ske næste skoleår? Skal man have en ny makker? Hvor mange nye elever skal man have? Nye fag? Skal man bare fortsætte med de samme elever, fag og makkere som i år? Tanker, refleksioner, håb og drømme fylder altid mit hoved i fagfordelingsperioden.

Jeg holder af hverdagen, MEN

En oplevelse af positive lærersind der krakelerer, manglende overblik, korte lunter, frustrerede elever, opgivenhed. At skulle forholde sig konstruktivt til nye regler, retningslinjer og skemaer uge efter uge. Hvornår er nok, nok?

Øh – hvad? Karakter i naturfag, del 1

Igen et år uden afgangsprøver i naturfag, samt et år med en del online undervisning. Så hvordan giver vi eleverne retmæssige årskarakter? Og hvordan afgiver vi en retfærdig karakter i den fælles obligatoriske mundtlige prøve?

Undervisningsidé til hjemmeundervisning, fysiskundervisning på skolen og til forskellige alderstrin

Omstillingsparathed, ændringer, nye retningslinjer – det er vores dagligdag. Mange lærere har fra uge 11 online undervisning og fysisk undervisning på de samme dage. I hvert fald de næste to uger, for mon ikke vi skal omstille os igen tirsdag efter påske!? Her kommer en undervisningside, som kan bruges både online og i fysisk undervisning.

Når eleverne er bedre kørende end læreren – i hjemmeskolen

Dyb respekt og stolthed over vores elever på 9.årgang. Deres arbejdsindsats, tilegnelse af viden og iver til stadig at lære på trods af COVID-19, hjemmeskole og aflyste eksamener imponerer mig dagligt. De er seje, tålmodige, omstillingsparate men også klar til at komme tilbage til virkeligheden.

Tak for udmeldingen – fra limbo til mavepuster

Ingen naturfagsprøver i år – hverken de mundtlige eller skriftlige. I fredags kom den længe ventet udmelding fra ministeren. Det er jo bare et job som lærer – som lige får en anden præmis end først ventet, men da jeg læste nyheden, trillede tårerne ned ad mine kinder.

Afslutningen på dette skoleår – meld ud NU

Kom så Mette & Pernille – VI SKRIGER på, at I melder ud om, hvordan dette skoleår skal afsluttes. Omstillingsparathed, ændringer og ny dagsorden kan lærere kapere, men uvished, venten og manglende viden kan trække alle kræfter ud af selv de mest slidstærke lærere.

Udfordringen mellem nødundervisning og folkeskolens afgangseksamen

Hjælp os nu og meld ud. Vi er sendt hjem og skal nødundervise eleverne. Endnu ved vi ikke, hvordan skoleåret skal afsluttes. Men om 50 skoledage må 9.klasseseleverne trække deres område til naturfagseksamen. Straks derefter i kølvandet bliver udtræksfagene offentliggjort og de skriftlige prøver begynder.

,l

min

kæ

Nødundervisningen skal udfordres – eleverne fortjener bedre…

Tiden med en global pandemi er usædvanlig for os. Der er spørgsmål, som ingen af os kender svarene på. Interessekonflikterne står i kø og holdninger krydser klinger i alle medier. Afgangseleverne bliver gidsler i manglende viden og kompetencer. Hermed en opfordring til, at vi sammen tage kampen op for elevernes fremtid.

Idéer til projektfremlæggelser i uge 51

Projektopgave i uge 50 og fremlæggelser i uge 51. Sådan afsluttes året på en del skoler. Dette bliver - som så meget andet for tiden - lidt af en udfordring. Her er et bud på en løsning. (inkl. plan til eleverne og forældrebrev)

Hvad er Covid-19 prisen- på sigt?

Isolation, test, hjemmeundervisning, nedlukket fritidsaktiviteter, ingen legeaftaler, afsavn til bedsteforældre, brud på årelange traditioner, venner som er smittet – dette er blot et lille uddrag af vores børns hverdag.

Juleudfordringen i naturfag

En to timers udfordring med fokus på designcirklen, programmering, kreativitet og julemusik. Materialer overalt, elever overalt, snak overalt – to perfekte timer.

Naturfagene – på trods af Covid-19

Pandemien raser om ørene på os, elever, årgange og lærere bliver sendt hjem pga. smitteudbrud, hånd- og overfladesprit er dagligdag og den ekstra rengøring lader vente på sig. Samtidig kører toget med undervisning og hverdagen bare afsted.

Corona – Hvem passer på mig?

COVID19 – en virus som ved, hvor betydningsfuld undervisning er. Det må den jo vide – siden den ikke findes på skoler og ungdomsuddannelser…

Terminsprøver - Brugbar stilladsering eller spild af tid?

Efteråret byder ofte på terminsprøver for skolens ældste elever. Afprøvning af af-gangsprøver i en situation, som skal ligne sommerens afgangseksamen. Karakter, som både bliver en del af de første standspunkter og elevernes uddannelsesparatheds-vurdering. Spilder vi en uges undervisning eller høster eleverne betydningsfulde erfaringer?

Terminsprøver - Brugbar stilladsering eller spild af tid?

Efteråret byder ofte på terminsprøver for skolens ældste elever. Afprøvning af afgangsprøver i en situation, som skal ligne sommerens afgangseksamen. Karakter, som både bliver en del af de første standspunkter og elevernes uddannelsesparatheds-vurdering. Spilder vi en uges undervisning eller høster eleverne betydningsfulde erfaringer?

Terminsprøver Brugbar stilladsering eller spild af tid?

Samarbejde – det er ikke raketfysik, men der-imod …

Veltilrettelagt undervisning, udnyttelse af kompetencer, elever med lyst til naturfag og en glæde til at undervise i disse timer. Dette er en opskrift på, hvordan fælles visioner kan føre til undervisnings-glæde – både hos elever og lærere.

Hvordan opprioriteres et fag i folkeskolen?

Politisk bevågenhed, lovgivning, kommunale strategier, ledelsesmæssig opbakning, ildsjæle, faglige kompetencer, rammefaktorer eller noget helt andet? Hvem skal råbes op, og hvem skal råbe op? Hvad er konsekvenserne af et fag, som er i frit fald på nogle af landets skoler?

Kære nye kollega

Velkommen til folkeskolen og din nye hverdag. Måske er du helt nyuddannet, måske har du skiftet skole. Snart tre uge inde i skoleåret har hverdagen meldt sin ankomst - på godt og ondt.

Kære nye kollega

Velkommen til folkeskolen og din nye hverdag. Måske er du helt nyuddannet eller måske har du skiftet skole. Hverdagen er begyndt, og vi er snart tre uge inde i skoleåret.

Den første uge – OG hvilken uge

Mikroudbrud af smitte med Corona i skoledistriktet, mødet med ni forskellige klasser, forhåndstilmelding til nye skriftlige prøver i naturfag, opstart på udvikling af teknologiforståelse, tur ud af skolen, forældrekontakt, samarbejde med kollegaer, møder …. Nå ja, havde nær glemt undervisningen.

Er dette skoleår forfærdeligt eller fyldt med lyspunkter?

Dette skoleår har været markant anderledes. Corona-virussen ramte også skolen, hvilket har budt på, hvad nogen vil kalde ”det forsømte forår” samt en afslutning på skoleåret, der kan karakteriseres som nærmest ikke eksisterende. Men er alt horribelt eller kan der faktisk findes lyspunkter fra dette skoleår?

Overskudsundervisning

Om 3 uger går eleverne på sommerferie. Vi fortsætter en uge mere uden eleverne. Hvilken stemning og moral er der på skolerne lige nu? Hvilke overvejelser gøres til næste skoleår? Kan det gode fra Corona-skolen tages med videre og måske endnu mere væsentligt – vil det blive taget med?

Årsopgave – tilpasset pga. corona

Efter 7. og 8. årgang afholder vi årsopgaver med faste emner. Dette års opgave er afstemt Corona-forholdene, og eleverne er i gang. Læs med her og bliv inspireret til årsopgaver. Det kan godt nås i år, og det giver måske god læring i denne tid med nødundervisning.

Corona, metaltræthed og hjemmeundervisning

Op- og nedture, Google Meet, hjemmebrygget kaffe, savn, bekymringer, frustrationer, elever der overrasker positivt, hjemmekontor i stuen, undervisning af egne børn, mangel på socialkontakt, arbejdsdag der flyder ud arbejdsaftner, elever på alle medier … Tanker og refleksioner står i kø for at komme ud.

PC’en - en balance mellem had og kærlighed

Et indlæg omhandlende mit forhold til folkeskolen eller min mand- ak nej. Emnet er min PC, den er hadet og elsket i disse dage. At sidde bagved skærmen skaber ambivalens, frustrationer, glæde og latter.

Naturfagseksamen 2020 – Hvad nu?

Bekymringer, ønsker, dokumenter, grupper, pensumlister, prøvevejledning - tankerne er mange i disse "coronaskolelukkedetider" Kalenderen siger april, eksamen står for døren - men bliver det en aflysning eller et hvordan?

Corona-kuller 1.0

Kære Kollegaer

Online undervisning og ideer til naturfag

To uger med fjernundervisning. Mange har allerede lagt planer ud til deres elever, men mangler du ideer så læs dette indlæg. Jeg har prøvet at samle nyttig viden til naturfagslærer. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du selv har gode ideer.

Refleksioner i en Corona-tid

Hjemsendt, AULA, elever, egne børn, fjernundervisning, portaler, netopgaver, mails fra skoleledelsen, opslag for kommunen, mad i køleskabet, toiletpapir i skabet, smittefare, aflysninger, skuffelse – mit hoved er på overarbejde.

Undersøgelses-udfordringen

Mit nytårsforsæt i 4.c er ingen timer uden undersøgelser. Eksperimenter, forsøg, hypoteser, gentagelser, naturvidenskabelig arbejdsmetode, udstyr, grej og en håndfuld spændte, energiske elever. Tilsæt dertil en lærer uden en rygsæk fyldt med erfaringer i natur og teknologis undersøgelsesverden, samt manglen på et faglokale.

Fondsmidler JA tak eller NEJ tak?

Folkets skole, interessemodsætninger, ideologier, loyalitet, vendekåbe, konsulenter, ekstra arbejde. Tankerne er adskillige, når debatten falder på fondsmidler til folkeskolen. Bliver fremtidens folkeskole kun en realitet, hvis fondene kommer med pengene?

Kan projektbaseret undervisning rumme inklusionen ?

Naturfagsmaraton forberedelserne er i gang. Det mest presset tid på året for mig i natur og teknologi. Hvorfor? Fordi inklusion kan ende med eksklusion. Følelserne er adskillige – frustration, tanken om at give op, manglende kompetencer, for få hænder, fiasko og mest af alt ikke at kunne slå til.

Mit nytårsønske for naturfagene

Fagsproget i naturfag har sine udfordringer. Eleverne skal igennem kommunikationskompetencen bl.a. lære at bruge fagsprog. De skal både mundtligt og skriftligt kunne udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber

Link til eksempelprøver i naturfag

Så er eksempelprøverne her - har ikke selv set dem, men glæder mig til vores debat her på siden om prøverne.

Kan eleverne blive udmærkede til naturfag uden motivation for faget?

Mangel på faglokaler, faglærere og timer, læsning på portaler, høje faglige mål samt de almindelige benspænd i folkeskolen, hvad gør det ved eleverne i naturfag? Min påstand er, at vi pt. skaber elever med en udmærket forståelse og viden for faget, men mange mangler motivation for naturfag.

Pisa 2018 – Tilbagegang i naturfag og hvad så?

Drøje hug i medierne – endnu engang til naturfagene. Vi er konstant i vælten. Fonde og erhvervslivet har om nogen brug for vores elevers viden. Eleverne har selv brug for denne viden for at blive livsduelige. Og 9 point i PISA – hvad betyder det egentligt?

Nyttig viden til naturfag pt

Et fag i vælden – det kan man roligt kalde naturfagene i disse år. Fra UVM er der kommet nye læseplaner, nye skriftlige afgangsprøver og ny prøvevejledning. Andre nyttige oplysninger er bl.a. fra Naturfagsmarathon, Engineering day og 99 arter.

Ugens gæst som faglærer

Hvad kommer først fagligheden eller relationerne til eleverne? Kan man som lærer skabe den nødvendige relation, hvis to timer om ugen er udgangspunktet? Eller skal faget dækkes af en af årgangens lærere? Er lærerdækningen natur og teknologis største udfordring?

Bliver undervisningen i naturfag til dommedagsfortællinger?

Klimaforandringer, mangel på rent drikkevand, affalds- og ressource problematikker, overbefolkning, plastik i verdenshavene - ja listen er lang med emner, der kan påvirke eleverne. Hvordan håndterer vi disse emner i vores naturfagsundervisning?

Når timerne slipper op…

Arbejdspres, utallige arbejdsopgaver, kommunale besparelser (midt i et skoleår) og general uro om folkeskolen gør at tankerne myldrer, svarene bliver korte, smilene er der langt imellem og tungen bliver skarp. Kan du se dig selv i disse linjer? Så er du nok en del af den danske folkeskole – ligesom mig.

Når virkeligheden overgår undervisningen

LejrSKOLE på Bornholm med 8.årgang. Dagene er pakket med oplevelser, som er skolerelateret. Inden turen har undervisningen bl.a. indeholdt vidensopbygning om Bornholm.

Større valgfrihed til de fællesfaglige fokusområder

De nye læseplaner, undervisningsvejledninger samt lempelsen af viden/færdighedsmålene giver nu mulighed for nye fællesfaglige fokusområder. Kravene er ændret og den enkelte udskoling har et større råderum, når eksamensemnerne skal vælges.

Hvad skal der til for at forandre egen undervisningspraksis?

Er vores daglige undervisningspraksis, vores metoder og tilgange mulige at ændre? Eller sidder vores repertoire og tilgang til undervisning som en fasttømret del af vores individuelle lærer-DNA?

Nye læseplaner i naturfag

I dag er de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i alle de obligatoriske fag blevet offentliggjort på EMU og med en nyhed på uvm.dk.

Når magien indtager 1. skoledag

Traditionerne er mangfoldige på landets skoler 1. skoledag. Eleverne møder op med sommerfugle i maven. De er fulde af forventninger, glæde og måske lidt nervøse. På Sølystskolen møder vi elever og forældre med hjertevarme, flag, smil og sang.

Lige løn for lige arbejde eller?

Dette års censorater er færdiggjorte. Både kommunalt og de beskikkede. Der er reflekteret over oplevelserne. Jeg sidder stadig tilbage med tankerne – hvornår får vi et opgør om kvaliteten af lærerne?

Et overbygningshjerte smeltede i indskolingen

Et skoleår går snart på hæld. Eleverne er blevet undervist – viden, færdigheder, dannelse og venskaber er fyldt i deres rygsæk. For nogen et helt specielt skoleår, hvor nye græsgange blev varsomt betrådt i skoleåret begyndelse.

Bliver eleverne gidsler i dårlig vejledning til de mundtlige prøver?

Hvordan forholder man sig som censor til prøvemateriale, der ikke lever op til vejledningerne? Der kan ikke ændres i elevernes problemstillinger, prøveoplæg eller synopser – når først de er afleveret. Men skal eleverne betale prisen for lærere, som ikke har styr på formalia?

Naturfagsprøven: Hvad skal du sende til censor?

I disse dage færdiggøres mængder af materiale til landets censorer. Det er for nogle en jungle og en anselig arbejdsbyrde – for andre bare afslutningen på endnu et skoleår. Her kommer en tjekliste til materialet som skal sendes.

Kære kommende undervisningsminister

Tillykke med jobbet. Et af de mest betydningsfulde job, hvor afsættene til Danmarks fremtid sættes. Ved tiltrædelse i et nyt job er udfordringerne tal-rige og opgavebunkerne høje. Om du er fra blå eller rød blok, om du ser tingene sort eller hvidt – så har vi brug for, at du bruger din sunde fornuft.

Naturvidenskabsfestival 2019 – skal I være med?

Uge 39 står i naturvidenskabens tegn. Det er jo først næste skoleår – men ansøgningsfristen for midler i festivalpuljen er den 16. maj. Har du eller fagteamet en idé til uge 39, så husk at få søgt midler hjem. Få idéer, inspiration og viden i dette indlæg.

Uddybende spørgsmål til den mundtlige prøve i naturfag! Hvad, hvordan & idéer?

Til den mundtlige prøve i 9.klasse møder eleverne uddybende spørgsmål under deres prøve. Spørgsmål som læreren har udformet og censor er bekendt med. Husk at disse spørgsmål skal vise elevernes kompetencer i naturfag – og husk alle fire kompetencer…

Naturfagenes ABC – Prestige eller praksisændrende?

Naturfagenes ABC er en del af den nationale naturfagsstrategi. Den er nu offentliggjort og indeholder 10 grundlæggende erkendelser i naturfag. 132 sider med inspiration til naturfagslærere. Spørgsmålet er om dette frivilligt ”materiale” med tiden kan blive praksisændrende for en faggruppe?

Hvordan ændrer gode intentioner hverdagens undervisning?

Lempelse af bindingerne i fælles mål, ny (bindende) læseplan, evaluerings-koncept i naturfag, Naturfagenes ABC, en ny naturfagsstrategi, nyt EMU.dk teknologiforståelse mm. Alt sat i verden for at højne elevernes interesse og viden. Men hvordan ændrer det vores dagligdag?

Undskyld er det dig eller mig, som skal til prøve?

Problemstillinger til den mundtlige naturfagsprøve bliver formuleret i disse dage. Vores rolle skifter fra at være lærer til at blive vejleder. Men hvem formulere problemstillingerne? Hvem har ansvaret for problemstillingen?

Stjæler Fortnite og Youtube elevernes evner i naturfag?

I naturfag er nysgerrighed, lysten til at være ude, fordybelse og viden om verden nøglebegreber. Er folkeskolen ved at tabe disse begreber? Og hvor er forældrene i denne problematik?

Kære skoleleder

Årets (måske) vigtigste opgave begynder i disse uger på skolerne. Det er nu du skal vise, hvad du dur til. Du skal være bevidst om, hvilken rolle du spiller i vores daglige arbejde. Fagfordelingen er nemlig skelsættende for vores arbejdsår.

Ny evalueringskultur --> bedre undervisning --> dygtigere elever?

Hvordan sker evalueringen af naturfagsundervisning? Har vi som naturfagslærere et overblik over elevernes kompetenceudvikling fra 1. til 9.klasse? Har du konstruktive ideer til et nyt evalueringskoncept – så er det nu!

At skabe fælles

En emneuge med fælles tema, skolefest, skuespil af 6.årgang, tivoli med boder af 7.årgang. En uge med kaos, komfortzoner der brydes og elever her, der og alle vegne. Men mest af alt en uge med uvurderlig fællesskaber, dannelse og traditioner.

At rejse er at (op)leve

Formår lærere at skille arbejde og fritid fra hinanden? Hvornår tikker tilstedeværelsen, når man træder ind på skolens matrikel eller når ens arbejde træder ind i ens tanker? Er vi lærere fra 8 til 16 eller 24/7?

Bliver man uprofessionel, når man bliver personlig?

En professionel distance har vi til de fleste af vores elever. Men enkelte elever går lige i hjertet på lærere - som mig. Jeg bliver uprofessionel, men menneskelig. Jeg bliver mor, i stedet for lærer. Ofte bliver jeg også ked af det og opgivende overfor systemet.

Det nye EMU – JA TAK

Emu.dk – Danmarks læringsportal er på banen med nyt layout og indhold. De har virkelig noget at byde på, men hvordan bliver dette site en del af vores hverdag?

Etik i naturfagsundervisningen

Et nyt forskningsprojekt vises, at lærer i folkeskolen forsømmer elevernes etiske dannelse. Grunden er at lærerne er bange for at indoktrinere deres elever. Jeg bliver endnu engang provokeret og fortvivlet på Folkeskolens vegne.

Må vi hejse flaget på onsdag?

En fagdag med fokus på vejr, undersøgelses- og modelleringskompetence på 7.årgang. Elever i flow fulde af arrangement, samt lærere der er lærende sammen. Dage som denne lagres i langtidshukommelsen og hives frem, når naturfagsundervisningen bliver læsetung.

Hvad kan modelleringskompetencen i naturfag?

Denne kompetence kan skabe kreativitet og omsætte uhåndgribelig viden. Eleverne kan gennem egne modeller opnå forståelse og stolthed ved egne produktioner. Tegning er et grundelement i min naturfagsundervisning, både for små og store elever.

Uddrag fra "Folkeskolens håndbog om sund fornuft"

Jeg bringer et uddrag fra den imaginære håndbog om sund fornuft. En bog som burde stå på Christiansborg, kommunekontorer og enhver skole. Ved trykning af næste oplag skal den distribueres til enhver, som kan træffe beslutninger – der vedrører den danske folkeskole.

Jeg bliver målløs, frustreret og vred

Regeringens stresspanel har anbefalet at lukke Forældreintra. Undskyld hvad? Vores mulighed for at kommunikere med forældre om deres børns skolegang – skal det lukkes?

Kan VM i håndbold bruges til landeskunde?

VM i håndbold ruller over skærmen. Spillere fra alverdens lande løber på banen. Er dette ikke bare en oplagt mulighed til at få landeskunde ind i enhver time?

Hukommelsesknagerne blev hængt op – af vikaren

Når livet tager en uventet drejning, må andre overtage undervisningen. På 7. årgang var stilladset bygget, og alle var klar til at hænge deres viden på hukommelsesknagerne. I hvert fald alle elever, men ikke læreren – så vikaren blev omdrejningspunktet.

Hjælp mine elever har tabt deres hukommelsesknager

Første time efter nytår. 7.årgang skal lige repetere, hvad de har lært i 1. og 2. semester i naturfag. Klasselokalet blev tavst og blikkene tomme. Alle hukommelsesknager var faldet på gulvet. Hvem har et problem eleverne eller naturfagslæreren?

Når skolen er elevens fristed

Snart møder landets skoleelever til første skoledag i det nye år. Begejstret, fyldt med oplevelser og fejring af jul og nytår med familie og traditioner. Men enkelte kommer også tilbage efter 14 dage med kaos, druk og en higen efter tryghed i skolen igen.

Der er ingen bånd, der binder mig…

Ingen jul uden Disneys juleshow. Men i år kom jeg til at se dette program på en helt ny måde. Mine tanker var ikke kommet helt på juleferie, så under showet fik jeg blandet arbejde, folkeskolen og Disney sammen.

Bliver 2019 året hvor alle får et værdigt skoleliv?

Tiden er fyldt med julemirakler samt håb og drømme for 2019. Inklusionen i folkeskolen har brug for mere end et mirakel. Håb og drømme for skoleåret 2019 lever, men hvad skal der til? Hvordan bliver håbet om et værdigt skoleliv en realitet? Er skolen blevet et sted uden drømme – for både elever og lærere?

Byt globalt med lokalt

FN’s verdensmål, plastik i verdenshavene, global opvarmning – store problemstillinger, både for elever og lærere. Måske er tiden moden til et skifte i den problemstillingsorienterede undervisning. Hvad nu hvis fokus kommer på vores lokalområder?

Ghettoskoler – stigmatisering eller hjælp?

Så er ghettoskolerne atter offentliggjort. 23 folkeskoler er på listen, inkl. min egen skole. Hvad betyder denne liste? En stigmatisering, en hjælp, en politisk bevågenhed eller et redskab til forældre om at vælge skolen til eller fra?

Da læringsmål blev til spontane klapsalver

Årets juleklippedag er over os. På alle landets folkeskoler bliver der fabrikeret guirlander, flettehjertet, stjerner, sne- og julemænd. En dag, hvor elever – og lærere kan få et pusterum fra mål, krav og test.

Hvad kan niveaudeling i natur og teknologi?

Er der et emne, der kan splitte lærere, så er det niveaudeling. Forskellige tilgange til elevernes skolegang, gør dette emne kontroversielt. Men hvis alle elever oplever succes – hvad er så problemet med opdelingen?

Kom med dine input til UVM

En rådgivningsgruppe er i gang med at udarbejde reviderede læseplaner og undervisningsvejledninger til skolens fag. I denne proces har Danmarks lærerforening kunne indstille medlemmer til de forskellige faggrupper. På torsdag er jeg en af naturfagenes stemmer, når rådgivningsgrupperne mødes med faggrupper for folkeskolens fag.

Inklusionen – vælter nogle dage min verden!

At komme hjem fra arbejde - energiforladt og følelsen af ikke at kunne slå til. Mangel på viden – både pædagogisk og didaktisk. De dag hvor lærerrollen går fra at være professionel til at være personlig.

Inklusionen – vælter nogle dage min verden!

At komme hjem fra arbejde - energiforladt og følelsen af ikke at kunne slå til. Mangel på viden – både pædagogisk og didaktisk. De dage hvor lærerrollen går fra at være professionel til at være personlig.

Hvordan kan man lære en gammel hund nye tricks?

Der løber en del vand i den naturvidenskabelige undervisnings å i disse år. STEM, teknologiforståelse, kompetencevendt undervisning, nye fælles mål, ny eksamensform, fokus på læsning og skrivning – er blot en lille del af vores hverdag. Er det muligt at følge med udviklingen? Eller må man som lærer af og til lade stå til?

Jamen – jeg har læst teksten

Ofte byder vi eleverne dårligt skrevne tekster i naturfag. De skal læse dem uden at kende læseformål og læseteknik. Hvilket kan ende i, at eleverne får afkodet teksten, uden at forstå det faglige indholdet.

Er lærergerningen lagt på hylden i ferien?

Efterårsferien går på hæld. Har du koblet helt fra? Eller ligger jobbet konstant i baghovedet? Glæder du dig til at komme tilbage på skolen eller ville du ønske at ferien ville vare ved?

Skulderklap til humanisterne

Projektuger, emneuge, tværfaglig undervisning, hvor de naturvidenskabelige problemstillinger ofte med overemnet FN´s verdensmål, ruller i disse år ind over undervisningen i folkeskolen. Disse forløb bliver ofte krydret med Engineering, kodning, DesignCirklen, 3-D printer osv. Men hvem skal undervise eleverne?

En skole uden fagteams er som en bager uden brød

”Ingen udvikling af folkeskolen uden udvikling af fagene” sådan skrev undervisningsminister Merete Risager i denne uge. Kerneopgaven skal i centrum, og der skal mere fokus på fagene. I min optik en kærkommen drejning, mest interessant er hvordan?

Der er en første gang for alt …

I uge 39 er der naturvidenskabsfestival, hvor cirka en tredjedel af landets grundskoler og mere end halvdelen af de gymnasiale ungdomsuddannelser deltager. Hvad kan sådan en festival bidrage med på skolerne?

Vi er Ultra:bidt af Ultra:bit

I mange af landets 4. klasser er kodning på programmet. Et projekt fra DR med økonomisk støtte fra Industriens fond. Over de næste tre år skal eleverne vha. Ultra:bits lære om teknologi og kodning. Kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft er kodeordene – når eleverne koder deres Ultra:bits.

Ro eller revolution?

En uge hvor folkeskolen ENDNU engang var i vælten. Regeringen kom med deres skoleudspil, som fik en blandet modtagelse. Forskellige foreninger bl.a. ”Skole og forældre” er ude og bede om RO til folkeskolen. . Vi her IKKE brug for ro, men en REVOLUTION.

Vil du med mig ud?

Børn og unge kommer ikke meget ud i naturen. Er det en forældre opgave? Hvem har ansvaret for det massive svigt, der sker mellem en hel generation og naturen? Og hvilken stemme har naturfagslærerene i denne problemstilling?

Hvem tager ansvaret?

Dagens undervisning i natur og teknologi på 3.årgang kan ikke slippe mine tanker. De skønne og glade elever tumler rundt i mit hoved. Jeg er udfordret på didaktikken – eleverne er udfordret på sproget.

Hvem skal lære eleverne at læse ”naturfagsk” ?

Hvem har ansvaret for, at eleverne indføres i naturfagsteksters kompleksitet gennem deres tid i folkeskolen? Hvem lærer eleverne om de sproglige registrer og genre, der er specifikke for naturfag? Hvorfor er dette en af grundstenen, hvis eleverne skal blive dygtige til naturfag?

Kan man få praksischok efter 10 år i folkeskolen?

Uge 1 af skoleåret er gået. En uge, hvor nyuddannet lærer er blevet budt velkommen på skoler rundt i hele Danmark. En uge med nye elever, nye fag, nye indtryk og alt for få timer i døgnet. Men også en uge fuld af liv, glæde og kollegaer.

Kan man få praksischok efter 10 år i folkeskolen?

Uge 1 af skoleåret er gået. En uge, hvor nyuddannede lærere er blevet budt velkommen på skoler rundt i hele Danmark. En uge med nye elever, nye fag, nye indtryk og alt for få timer i døgnet. Men også en uge fuld af liv, glæde og kollegaer.

Modellervoks, Post-it eller teamsamarbejde?

Uge 32 er i gang – hvad er formålet med denne uge? Er det en uge med eller uden mening for den enkelte lærer? Bliver du klar til skolestart eller har din ledelsen brugt tiden for dig og dit team i denne uge?

Tillykke – du har lavet en fejl!

Et nyt skoleår står for døren. Den enkelte lærer sidder i disse dage i sit tænkekammer eller sammen med sine kollegaer og planlægger det nye skoleår. Hvad skal være i fokus? Læsning, læringsmål, kompetencer, bevægelse eller noget helt femte? Mit fokus skal være FEJL. – Eller måske snarere manglen på FEJL.

Forført af lærergerningen

Sommerferien står for døren. Det er tid til at reflektere over det forgangne skoleår. Hvad skete der for folkeskolen – og hvad skete der for naturfagene? Er vi lykkedes? Er jeg lykkedes?

Når en praktiker omsætter dannelsesteori -til egen virkelighed

I Folkeskolen kan man i denne uge læse tre bud på dannelse. Det er rektor Stefan Herman, forfatter Knud Romer og Professor Lene Tanggaard, der hver især kommer med vidt forskellige indspark i dannelsesdebatten. Efter læsning, nærlæsning og tankevirksomhed kommer her mit bud på de betydeligste pointer.

Hvornår blev du dygtig?

Skoleåret går på hæld for elever i folkeskolen og på gymnasiet. De sidste prøver og eksamener er snart over. Og hvad så? Står vores unge tilbage reduceret til et tal? Kan det tal bruges til deres fremtidsdrømme? Eller brister fremtidsdrømmene inden fremtiden er begyndt?

Er der noget fælles i at være lærer?

I Danmark har vi en folkeskole, hvor vores børn går i skole fra 0. til 9.klasse. MEN - Er skolerne ens? Er forhold og vilkår for lærerne ensartet? Kan man overhovedet tale om ET job, som folkeskolelærer i Danmark?

Når lærerens faglige stolthed knækkes

Resultaterne af årets FP9-prøver lander i disse dage rundt på skolerne. Skriftlig biologi og geografi er landet her. Påvirkes lærer af prøveresultaterne? Eller er det bare en del af jobbet?

Hvorfor er jeg stadig lærer? - Part 1

I en tid fyldt med OK18 og afstemning. Medier der atter engang flyder over med omtale af vores profession. Må vi - hver især - reflektere over, hvilke parameter, der får os til at blive.

Har vi tabt slaget om kernefaglighed?

I mandags var landets 9.klasser til prøve i udtræksfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Tre års faglighed skal afprøves på 30 minutter i en multiple choice test. En test, der ikke er kompetence vendt, men hardcore faglig viden.

Undskylde – hvad sagde du?

I lørdags var vi til fødselsdag, sammen med en masse veluddannet mennesker - læger, agronomer, hortonomer, jurister osv. Da min venlige bordherre spurgte, hvad jeg arbejdede med – kom svaret prompte. Jeg er folkeskolelærer, og jeg ELSKER mit job. Han fik rødvinen galt i halsen, og jeg kiggede ham dybt i øjnene og gentog mit svar.

Hvad har evolutionsteori med OK18 at gøre?

I de sidste uger har vi set alle de klassiske begreber fra evolutionsteorien i fri dressur. Denne gang udspiller dramaet sig hverken bland savannens dyr eller den engelske overklasse, men mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den egentlige evolution skal dog findes hos landets lærer.

Er sidste halvdel af 9.klasse meningsløs?

9.klasser, afgangsprøver og en elevarbejdsindsats, der er vidt forskellige. Hvad sker der med de unge mennesker i det sidste halvår af 9.klasse? Hvorfor taber vi elever lige på målstregen? Og måske mest interessant, sker dette i alle sociale lag?

Er natur og teknologi måske skolens væsentligste fag?

JA – men hvad er problematikkerne i faget? Jeg nævner i flæng – mangel på faglige kompetencer, mangel på faglokaler og materiale, kæmpe spænd i den faglige viden læreren skal besidde, få timer og måske en generel manglende respekt for N/T lærere.

Hvad er det fælles i naturfag?

Er der noget som er fælles i naturfagene – eller er hvert fag bedre tjent med at være sit eget? Bliver kernefagligheden i biologi, geografi og fysik/kemi reduceret til overfladisk tværfaglighed? Og kan man overhovedet undervise tværfagligt, uden at kernefagligheden fra det enkelte fag er på plads?

De ukendte spørgsmål

Dette indlæg er til ALLE naturfagslærere – for eleverne skal lære at metareflektere over de naturfaglige kompetencer fra starten af natur og teknologi. Så selvom du ikke er overbygningslærer, og ikke har afgangselever, så er dette betydningsfuld viden. Dette er en FÆLLES opgave igennem hele folkeskolens naturfagsundervisning.

Big Bang konference 2018

På torsdag og fredag mødes mere end 2100 naturfagsfolk i Odense. Samlingspunktet er naturfag. Den faglige forkælelse kommer i form af keynote speakers, workshops, messe og netværk. Det hele krydres med super lækker forplejning, underholdning og fest.

UNI-login, strejke & lockout

Fra håbefuld til frustreret. Fra en lærer som havde styr på 9.årgang (4 klasser), og deres afgangsprøve i mundtlig naturfag på trods af strejke efterfulgt af lockout – til en lærer som har fået ekstra arbejde og grå hår…

Ny naturfagsstrategi

I tirsdags blev regeringens nationale naturfagsstrategi præsenteret. Der er afsat 180 millioner kroner til strategien i årene 2018 til 2024. Regeringens målsætninger er, at flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen og vælge ungdomsuddannelser med naturfag.

Limbus

Jeg vil i dette indlæg prøve at skitsere, hvordan dagligdagen ser ud. En dagligdag fyldt med frustrationer, nedgørelse men også ilt fra undervisningen. Endnu engang tænker jeg over hvor mange lærer, der er berørt af situationen – atter engang …

Fra kald til affald

I de 10 år, jeg har været folkeskolelærer, har hverdagen budt på adskillige udfordringer. Ikke nogen, der var større end, at vi sammen, kollegaer og ledelse, kunne komme igennem dem. Efter lockouten i 2013 var det trægt at komme i gang, men det lykkedes. Men hvad med denne gang? Hvor tager dette forsømte forår os hen?

Kan ilden brænde ud?

Hvor får læreren næring fra? Hvordan holder vi til de krav, som dagligt stilles til os fra alle sider? Dagens indlæg handler ikke om naturfag, men refleksioner over mit lærerliv – og måske også dit!

På bar bund og afveje … (måske)

Har de sidste to dage, sammen med mine kollegaer, givet et hav af karakter på 9.årgang i projektopgaven. Nu sidder jeg med en kop kaffe og reflekterer over elevernes karakter. Dagens indlæg handler om disse refleksioner.

(Gratis) Efteruddannelse - JA TAK

Fire dage på universitetet med naturfagsteamet, oplæg på skolen til overbygningseleverne af en professor, tonsvis af undervisningsmateriale, forskere, didaktikere, kollegaer og fagfæller. Her er fortællingen om et projekt, som har til mål at give et fagligt boost til naturfagslærere og resultere i endnu større faglighed, mere tværfaglighed og bedre forberedelse til den fælles naturfagsprøve.

Fra organiseret kaos til elever i flow

Fra undervisning med en høj grad af stilladsering til eksperimenter, undersøgelser og materialer i hver en afkrog af lokalet. Fra en naturfagslærer, der ofte har det store overblik, til elever, der er spændte og har gnist i øjet. Mine damer og herre VELKOMMEN til Naturfagsmaraton på 6.årgang 2018.