Mikroskopi i biologi: Man kan få ornesæd i bytte for et par roulader

Først og fremmest skal vi slå en ting fast. Det er ikke farligt at kigge på sæd, men der er naturligvis en del præmisser, der skal være opfyldt for, at det kan foregå efter bogen. Det kan i læse mere om her: Når klokken ringer. Der skal være styr på sikkerheden, vi undersøger biologisk materiale.

Som udgangspunkt anvendes der aldrig biologiske prøver fra mennesker i undervisningen. Her kan der være undtagelser med blod og spyt, men sæd er absolut ikke en af dem. 

Så hvis man vil give sig i kast med at kigge på sæd, må man have fat i de rigtige kontakter. Det kan for eksempel være sædstationer eller landmænd. Her er der stor forskel på prisen, og jeg vil derfor anbefale at kigge efter ornesæd. Her kan man snildt få et par deciliter til under 50 kroner eller tre roulader, som det plejer at koste ved min lokale griseproducent.

Når sæden er kommet i hus, skal det igen pointeres, at der arbejdes med biologisk materiale. Sæd fra dyr er ikke kategoriseret som farligt, hvilket betyder, at vi gerne må arbejde med det i folkeskolen. Jeg har dog oplevet flere elever reagere, som om det var en vildt farlig syre, men med et par handsker kan de fleste overtales.

Før-under-efter kasketten

Når man arbejder med mikroskoper, skal man naturligvis vide lidt om, hvordan sådan et virker. Hvis man er helt på bar bund og ikke har kollegaer, som kan hjælpe, vil jeg henvise til det lokale CFU, som måske kan arrangere et kursus, og ellers har Biologiforbundet nogle øvelsesvejledninger som kan give inspiration. Dog findes der ikke en vejledning om ornesæd.

Som med alle undersøgelser og ture ud af huset, er det vigtigt at have før-under-efter kasketten på. Så vidt muligt vil jeg altid gerne sikre, at eleverne får læringsmæssige oplevelser, og ikke udelukkende følelsesmæssige af slagsen. Det er derfor vigtigt at have for øje, at der er mange forløb, hvor det at kigge på sæd helt naturligt kan indgå.

Emner med gode indgangsvinkler kan for eksempel være læren om celler, livets udvikling, mikroorganismer, seksualvejledning, arvelære, genetik, kræft eller genmanipulation og kloning.

Der kan naturligvis fokuseres på forskellige elementer i de forskellige forløb:

Skal eleverne blot se noget levende i mikroskopet, eller er målet at de skal opleve, hvor meget der kan være i så lidt materiale?

De kan også lede efter mutationer blandt sædcellerne. Det er kun fantasien, der sætter grænser. 

Rigtig god fornøjelse.

Dette er også mit sidste indlæg som folkeskolens naturfagsrådgiver i denne omgang. Det har været en sjov og lærerig oplevelse, og hvis muligheden skulle opstå, kommer der helt sikkert flere faglige indspark fra mig på et senere tidspunkt.