Jeg holder af hverdagen, MEN

”Jeg holder af hverdagen Mest af alt holder jeg af hverdagen Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt Der alligevel ikke er helt så kendt”

Vores skoleleder citer ofte overstående, sådan plejer vi at have det på skolen. Den sidste sætning rummer de små (til tider store) uforudsigeligheder vores job har.

MEN nu har jeg fået nok af hverdagen. Gnisten er slukket og ildsjælene mangler enten ilt eller brænde. Jeg overvejede at give en beskrivelse af mine uger, men det er ikke muligt. Med fire 9.klasser på 80% fremmøde, en 5-klasse hjemme til online undervisning i den ene uge modsat min 6-klasse. Samt vikartimer i to 8-klasser, der lige pt. mangler deres naturfagslærer. Så er der kun en mulighed – at tage EN dag ad gangen.

Undervisningen – dag for dag

Aldrig har jeg brugt så lang tid på at planlægge. Tænk hvis jeg mistede min kalender …. 

På 9.årgang bliver naturfagstimerne pt konverteret til engelsk, matematik og dansk. Det er godt at have skjulte linjefagskompetencer i disse tider. 

På 5. og 6. årgang er årsplanen i natur og teknologi skrinlagt og undervisningen tager udgangspunkt i – om det er fysisk eller online. Siden uge 7 har alle timerne i n/t være små undersøgelser, enten i klasseværelset eller hjemme. 

Det er god natur og teknologi undervisning, men der er ikke sammenhæng i undervisningen. Mit mål er at de kommer væk fra skærmen og oplever undervisning, der kan pirre nysgerrigheden.  Mon ikke sidegevinsten er, at de tilegner sig undersøgelseskompetencer! Vi har set på forårsbebuder, haletudser, sommerfugle, adskilt stoffer, spillet fødevarebingo, set på pH-værdier i alm væsker fra køkkenet, lavet synke/flyde forsøg, pustet balloner om med kemi. Eleverne elsker timerne. Ærlig talt den tid, jeg er sammen med dem, og vi undersøger glemmer jeg alt om corona og de udfordringer vi står midt i. Men i det øjeblik jeg træder ud af klassen, så er hverdagen da tilbage med alle deres udfordringer. Hvis jeg ikke møder udfordringerne på gangen, så kan jeg da bare åbne AULA.

Hvad er essensen af mit lærerlivet pt?

Der er længere mellem smilene, overblikket tabes, lunten bliver kort, og jeg er næppe det bundle of joy, som min kollega plejer at kalde mig. Mit vigtigste arbejdsredskab er min kalender, og omstillingsparatheden overskygger vores hverdag.

MEN smilene kommer frem i 5.klasse, når vi sammen adskiller salt, sand, stearin og jernfilspåner. Eller en af eleverne i 9.klasse siger, at du skal da blive dansklærer igen. Eller når eleverne er ved at undersøge, hvad der flyder og synker hjemme i deres køkken, og at de bliver på Teams med kamera, så jeg kan se dem undersøge samtidig med, at vi snakker. 

Hvad er essensen af dit lærerliv pt?

PS: Jeg er helt klar over, at nok er nok den 25. juni!