Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Pisa 2018 – Tilbagegang i naturfag og hvad så?
Drøje hug i medierne – endnu engang til naturfagene. Vi er konstant i vælten. Fonde og erhvervslivet har om nogen brug for vores elevers viden. Eleverne har selv brug for denne viden for at blive livsduelige. Og 9 point i PISA – hvad betyder det egentligt?
”Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger i en pressemeddelelse, at hun er bekymret over faldet i naturfag, og at det er noget, man bliver nødt til at se nærmere på. For "de kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet".”
Jeg er glad for at undervisningsministeren vil se på resultatet - altså faldet i naturfag PISA 2018. Men mest af alt kan man jo håbe på, at ”se nærmere på” kunne føre til forhold, der kunne løfte PISA, når der skal måles igen.
De forhold, der gør, at naturfagene er faldet, er, i min optik, komplekse og kræver ressourcer og viden at løse. Dette har egentlig ikke noget med PISA at gøre, men er common sense for god undervisning. Vi mangler bl.a. forberedelsestid, faglokaler og uddannede lærere.
Hvis vi nu alle kunne få ordentlige forhold til at udføre vores primæropgave – nemlig undervisningen – så ville dette også smitte af på PISA, nationale test og FP9.
Man vælger at kompetencevende mundtlige prøver, men ikke de skriftlige prøver (før sommeren 2019), teste i de gamle faghæfters mål i nationale test og PISA definere naturfagskompetencerne: ”… som elevernes vilje og evne til at engagere sig i en begrundet diskussion om videnskab og teknologi samt forklare naturfænomener ud fra videnskabelig viden. Desuden skal eleverne være i stand til at vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser og til at fortolke data og anden dokumentation på et naturvidenskabeligt grundlag.” Så landets naturfagslærere fikser gode resultater i overstående.
Nej – det gør vi ikke. De forhold, som vi har i vores daglig dag, gør at det ikke er muligt.
Ja – det gør vi. De forhold vi har i vores daglig dag, gør at det er muligt.
Vi skal jo lige husk på, at gennemsnittet i OECD-landene er 489 point og i Danmark 493 point. Der, hvor jeg bliver bekymret, er, at drengene sakker bagud. Ikke, at det undrer mig med folkeskolens opbygning. Naturfag, som burde være et undersøgelsesfag, er, på mange af landets skole blevet et læsefag. Bare ind på en portal og læs, læs, læs.
Jeg er i bund og grund ikke arrangeret i nationale test og PISA. Hele mit naturfagslærer-DNA er fokuseret og optaget af, at skabe elever med naturvidenskabelig duelighed, dannelse og kompetencer, der kan tage dem på den vildeste rejse gennem livet.
Hvad de 9 points forskel fra PISA 2015 til PISA 2018 betyder (udover et fald), det ved jeg ikke – og helt ærligt jeg er også ligeglad!!!
Har lige afsluttet en samtale med en dygtig statistiker. Samtalen indhold ord som tilfældigheder i stikprøven, statistisk signifikant, population, Timms, Pirls og andre fremmedord – for mig.
Dog faldt jeg over følgende fra samtalen: I 2000 gik 91% af de 15-årige elever i 9.klasse og i 2018 går 80% af eleverne i 8.klasse. Dette har måske ikke direkte sammenhæng mellem 2015 og 2018 – men forskellen på 8. og 9.klasse er jo 1/3 af pensum i overbygningen!!!
Summa summarum PISA er ikke lige til at gennemskue, naturfag har præsteret signifikant dårligere i 2018 end 2015, pigerne har overhalet drengene med to point og hvad så?