Blog

De store videnskabsfolk - i en ny kunstnerisk fortolkning.

Juleaften på en torsdag i uge 39 #naturvidenskabsfestival

Når lysene tændes i elevernes øjne, koncentrationen emmer i alle lokaler, fællesskabet bogstaveligt kommer gående hånd i hånd mellem en 0. og 9.klasses elever og kollegaer fortæller, at de havde en fest – så ved man at årets naturvidenskabsfestivalsdag er VELLYKKET.

Publiceret Senest opdateret

Hvad er ingredienserne til en vellykket naturfagsfestivalsdag?

Man skal bruge følgende:

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

  • Et naturfagsteam, som er iderige, kan planlægge og strukturere
  • En lærergruppe, som er med at komme udenfor deres komfortzone og undervise i naturfag
  • En ledelse, som giver alle lærere timer til en fælles naturfagsdag
  • Penge til materialer
  • Elever – gerne mange

Hvis man har følgende til sin rådighed, så kan dagen blive en realitet.

Fagteamets rolle

I fagteamet skal man sørge for at få afsat fagteammøder – gerne to møder – inden uge 39, så der er tid til at planlægge.

I år gjorde vi det på følgende måde:

1.møde naturfagskoordinatoren havde sat sig ind i årets tema og underemner. Materialet på naturvidenskabsfestivallen var set igennem, og der var lavet et udkast til året fire poster.

På mødet blev posterne præsenteret, hvorefter de blev tilpasset. Naturfagslærerne valgte sig ind på den post, de gerne ville stå for, to lærere i hver gruppe. Så blev der arbejdet og brainstormet på, hvordan den enkelte post skulle være.

Vores it-/skemaansvarlige fik lister fra alle skolens lærere, hvor de havde sat deres elever på hold. På store skoler er det et relativt stort puslespil. På vores skole har vi 24 hold med cirka 25 elever på hvert hold. Eleverne er blandet fra 0. til 9. klasse, og 9.klasseseleverne er holdkaptajner.

2.møde posterne bliver lavet færdige, dvs. materiale til de 24 poster bliver pakket i kasser, og materiale bliver sendt til alle de lærere, som skulle medvirke til naturfagsdagen.

Praktisk på dagen er vores skole delt i seks områder, hvor der er fire forskellige poster. Så hver enkelt post skal dubleres 6 gange.

Plan for områder, hold og lærer

Alt information blev sendt til vores kollegaer. Postbeskrivelser, elevhold, program for dagen og kasserne med materialer blev pakket – klar til afhentning torsdag morgen.

Postbeskrivelser, kopieret lige til at tage og anden information

Naturfagsdagen

På selve dagen begynder eleverne i deres klasser, og derefter er vi fælles i skolegården.

  • Alle elever kommer på hold. De har fået skrevet deres hold bogstav på hånden, og 9.klasseselerne står med skilte i hånden.
  • Velkomst af skolelederen
  • Vi synger skolesangen
  • Eleverne laver kampråb
  • Afsted til første post.

Eleverne er i gang, og de har fire poster (med lille pause imellem), så spiser de madpakker, og holder store pause.

  • Fælles afslutning i skolegården
  • Alle tilbage i egen klasse og evaluereSSS dagen
  • TAK for i dag.

Der er cirka 1000 andre opgaver, som ikke er beskrevet i ovenstående. Det kræver vanvittigt meget forberedelse og planlægning.

Det er på sin plads at fremhæve, at dette IKKE kan lade sig gøre uden et dedikeret fagteam, som har tid sammen og kender hinandens styrker.

Vi havde en naturvidenskabsfestival, hvor mere end 600 elever var igennem fire forskellige poster, og 40 lærere gjorde deres ypperste for at give eleverne en dag fyldt med naturvidenskab og fællesskab.

Jeg er fyldt med taknemlighed over, at der stadig kan skabes dage, som er mindeværdige og anderledes på den fede måde i folkeskolen.

Lige nu er vi et lidt træt naturfagsteam, men mon ikke vi gør det igen næste år i uge 39 :0)

Denne års poster - som inspirationsmateriale

Post 1

Fokus på seks forskellige store videnskabsfolk. Her blev der kreeret mesterværker a la Andy Warhol og duppeværker a la Roy Lichtenstein

blev derudover fundet fakta om de forskellige videnskabsfolk. Elevernes fakta skal i store word-clouds og hænges op sammen med billederne som udsmykning på skolen.

Dette værksted blev primært bemandet af skolens kreative lærere.

Post 2

De små byggesten. Jeg indsætter til inspiration den tekst, som er skrevet til dette værksted, som vores kollegaer har modtaget.

Materialer til "De små byggesten"

Post nr. 2 - De små byggesten

Formel:

Eleverne skal på denne post lære, at alt omkring os er bygget op af små atomer. De kommer til at arbejde med det på flere forskellige måder/repræsentationsformer.

Videnshaps:

Der findes 118 forskellige grundstoffer – disse kan også kaldes for atomer og er samlet i Det periodiske system. Atomerne er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Nogle af de mindst almindelige atomer er hydrogen, oxygen og carbon. Du kender nok også både guld, sølv og kobber. Det kan være på 3 forskellige former: fast, flydende og gas. Vi tror på, at alle disse grundstoffer er skabt ved Big Bang og kommer fra universet. Alt omkring og os selv er opbygget af atomer.

Fremgangsmåde:

Intro (5 minutter):

1. Her skal du finde madpakken frem

2. Herefter skal du stykke for stykke fjerne en del af klapsammenmaden. Dette er for at vise, at madpakken er bygget op af flere dele, som tilsammen skaber hele madpakken. Hvor mange dele består madpakken af?

Aktivitet 1:

Punkt 1-3 udføres samtidig med punkt 4

1. Her skal eleverne gå sammen tre og tre

2. Hver gruppe får udleveret en klump modellervoks

3. Gruppen skal nu dele den på midten (i halve). Dette skal de blive ved med at gøre med den nye klump, indtil de ikke kan dele den på midten mere. Hvor mange gange kan man dele klumpen med modellervoks? Hvem kan dele den flest gange?

4. Imens grupperne arbejder med at dele modellervoks, så skal de gruppevis op til mikroskoperne og kigge på dele fra madpakken. Her er der placeret et salatblad under det et mikroskop, og under den anden er der placeret spegepølse. Hvad kan de se? Hvordan ser hhv. salat og spegepølse ud, når man har zoomet ind på dem? Kan du se, at salatbladet er opbygget af firkantet celler? Kan du se de grønne prikker i salaten – det er grønkorn? Kan du se, at spegepølse består af hakket kød?

Aktivitet 2:

1. Her arbejder eleverne videre i små grupper

2. De syv kasser skal placeres syv forskellige steder i rummet

da. De syv kasser består af:

jeg. 4 kasser med molekylesæt: I kassen er der et billede af et molekyle – eleverne skal samle molekylet magen til billedet. Derudover er der billeder af hverdagseksempler, hvor man kan finde dette molekyle.

ii. 3 plastiklommer med puslespil: Der er en facitliste (A3arket), som eleverne ikke skal have. Brikkerne består af et billede og en tekst, som passer sammen to og to. Herefter lægger man dem i rækkefølge fra størst til mindst.

3. Eleverne laver en opgave og går derefter hen til en af de andre ledige stationer.

4. Eleverne behøver ikke at nå alle stationer/kasser

Materialer:

· Madpakke

· 2 Mikroskoper

· 6 klumper modellervoks

· 4 kasser med molekylesæt

· 3 plastikklommer med puslespil

Post 3

Byg en bro af spaghetti, der kan bære en liter mælk. En gammel klassisk opgave, men den holder MAX – specielt med elever i alle aldre. Der blev bygget mindre opfindsomme og MEGET opfindsomme broer. At se elevernes blik og et hjerte der står stille, når mælken ligger på broen – er priceless.

Spagetti bro - der bliver afprøvet.

Post 4

En tur i rummet. Her skulle eleverne stifte bekendtskab med vigtigheden af kroppens fysik i rummet, lave quizzer med rumudsagn og spise frysetørret mad.