Sådan giver du biologi og geografi mere plads i "strålingsemnet" i fællesfagligt naturfag.

Radioaktivitet - en gammel og sej traver. 

Når vi igennem de seneste 8 år har introduceret og forarbejdet emnet “strålingens indvirkning på levende organismers levevilkår” vender vi om og om igen tilbage til radioaktivitet og en lille smule om solen i forbindelse med fotosyntese og hudkræft. 

Radioaktiviteten har været dominerende og der sker ofte kortslutninger i min hjerne, når eleverne beder om vejledning i forhold til hvordan geografien og biologien kan komme i spil. Hvis det ikke skal handle om at dyrke bestrålede frø, eller kigge på kort i forhold til radon og jordbundskort, er der umiddelbart ikke så meget. Eleverne vil altid gerne bestråle insekter, men så bliver der heldigvis også plads til en snak om etik. 

Undersøgelser under kontrollerede forhold. 

Til vores seneste gennemførsel af forløbet har jeg, via vores lokale CFU, lånt en UVC-boks. En boks med spejlblanke sider og en UVC-pærer i låget, som egentligt er beregnet til desinfektion af mobiltelefoner mv. 

Potentialet i en sådan boks synes at virke stort, men inden for et normalt fagbudget også en stor udskrivning. Afhængig af størrelse og kvalitet ligger priserne på alt mellem 400 kr. og mange tusinde kr. 

UVC-lys er mest kendt for sine skadelige effekter på levende organismer, hvilket også er det, mine undersøgelser tager udgangspunkt i, men skadelige effekter kan også have sine fordele. 

Desinfektion af vand

“På verdensplan har 2,2 milliarder mennesker ikke adgang til rent, sikkert drikkevand. "At sikre adgang til sikkert vand ville reducere både sygdom og død, især blandt børn.” [unicef.dk] 

Problematikken kan normalt indtænkes i det fællesfaglige emne om rent drikkevand, men da vi selv kun kører emnet om vand i 7. klasse, vil UV-stråling formentligt være for vanskeligt at inddrage allerede der. I 9. klasse derimod kan vi sagtens tale om, hvornår stråling er ioniserende, og hvilken betydning det har for netop UVC. Hvorfor vores ozonlag er så vigtigt, og hvorfor livet opstod i vandet og ikke på landjorden (én blandt mange årsager). 

Mit forslag til undersøgelsen er:

1. Skaf noget vand, som med garanti indeholder bakterier og andre mikroorganismer, fx fra et vandhul eller en vandpyt

2. Brug nogle dyppeplader eller almindelige agarplader med kødpepton

3. Dyp, eller hæld vand på pladen, og hæld det fra igen. 

4. Sæt pladen i en inkubator (varmeskab) eller i en vindueskarm. 

5. Tag noget vand og få det gennemlyst i UVC-boksen og gentag punkt 1, 2, 3 og 4.

6. Sammenlign pladerne for bakterievækst. Har UV lyset haft nogen effekt?

Planter og bakteriers vækst

Den boks, jeg har haft lånt, har været med indbygget timer, så på den måde har jeg kunnet følge med i, hvor længe bestrålingen foregår. Det åbner op for muligheden for at undersøge, hvor skadelige UVC strålerne egentlig er for bl.a. planter og bakterier. 

Hvilke bakterier, der dyrkes på agarpladerne, er ude af vores kontrol, så vi må lege, at en bakterie er en bakterie. Igen skal der anvendes agarplader og så er det tiden, der er vores variabel. 

En relevant tilføjelse til undersøgelsen kunne også være spirede petriskåle med karse, som også udsættes for varieret tid med UVC-stråling. 

Kontrolforsøg må hertil også anbefales ved at pode nogle agarplader samt tage nogle petriskåle med karse som ikke udsættes for UVC-stråling