Kunstig intelligens er konstrueret til at imiterer den menneskelige hjerne

Kunstig intelligens i fællesfagligt naturfag; ven eller fjende?

Kunstig intelligens fylder allerede rigtigt meget i den daglige undervisning, eleverne har fundet ud af, at de kan spare tid ved at få AI til at gøre arbejdet. Men hvilket potentiale kan det have i den fællesfaglige prøve, og er det værd at inkorporere?

Offentliggjort Sidst opdateret

Tilbage i foråret 2023 begyndte de første at stifte bekendtskab med kunstig intelligens på en måde, vi kunne forstå. 

ChatGPT havde taget sit indtog, og stille og roligt blev flere og flere opmærksomme på dens evner og dens muligheder. 

På min egen skole var eleverne heldigvis ikke de hurtigste til at udforske mulighederne for snyd, men lige så snart en enkelt elev havde “set lyset”, gik der ikke længe før ChatGPT skrev flere tyske stile end eleverne selv gjorde. 

AI pga. manglende fagmakker 

I første omgang gik vi fri i naturfag, for eleverne havde ikke fantasi til at bruge det nye hjælpemiddel. Men så gjorde jeg noget dristigt - og måske dumt - jeg opfordrede eleverne til at bruge kunstig intelligens til et af de fælles faglige fokusområder. 

Vi var i en situation uden en fast fysiklærer på årgangen, så det var mig som biologi og geografilærer, som skulle føre eleverne igennem forløbet - plus diverse tilkaldevikarer. Jeg forsøgte at få eleverne til at bede om hjælp i alt fra problemstillinger til arbejdsspørgsmål og undersøgelser. 

I nogle tilfælde gik det formidabelt, og i andre tilfælde var det forfærdeligt, men alt i alt var det en hjælp.

Til de næste forløb var der blevet ansat en fysiklærer, men jeg havde startet noget, som ikke kunne stoppes. Eleverne brugte AI fremfor at bede om vejledning. Problemstillinger og arbejdsspørgsmål blev kopieret uden nogen form for kritisk tænkning, og vi endte ud i flere situationer, hvor eleverne faktisk ikke forstod de spørgsmål, de ville skulle gå til eksamen med. 

Jeg holder specielt meget af et arbejdsspørgsmål, som vi ikke fik sorteret fra inden eksamen: “Hvordan påvirker ioniserende stråling DNA-strukturen og cellemetabolismen, og hvilke konsekvenser kan dette have for sundheden og evolutionen af levende organismer”. 

Jeg var nødt til at læse op på emnet, men til ingens overraskelse vidste de naturligvis ikke, hvad de “selv” havde skrevet. Generelt var det ikke en behagelig oplevelse… 

Gentænkning …

Noget skulle vi gøre, for alle elever forstod ikke problematikken - jeg havde jo givet dem lov. Første skridt var at stoppe alt brug af CharGPT. 

AI’en havde for få begrænsninger, og dens sprog var på for højt et niveau. Dernæst skulle vi sammen med eleverne udvikle en spørgeteknik og strategi, som ville kunne hjælpe med at delvist finde den rette ordlyd af en problemstilling og derudover finde nogle arbejdsspørgsmål, som de reelt set også ville kunne besvare. 

Note: Vi har aldrig brugt AI til at besvare arbejdsspørgsmålene, da det ikke har været muligt at spore kilderne på dens svar. Grundet at fristelsen fra AI kun blev større og større, satte vi ekstra fokus på kildekritik og kildehenvendelser for at sikre, at de kun brugte troværdige kilder. 

Elevguide til udformning af problemstilling

  1. Få styr på overemnet samt hvilke delemner I synes er interessante. Vil det kunne bruges i alle tre naturfag?
  2. Find problemet - intet problem ingen problemstilling. Hvilken problematik inden for jeres valgte delemne skal problemstillingen handle om?
  3. I er klar til AI (brug kun skolebot.dk eller skolegpt.dk), hvor I fx kan bruge følgende hjælpesætning: Opstil en naturfaglig problemstilling inden for det faglige område af (indsæt en form for overemne) med specielt fokus på (indsæt jeres delemne) og sørg for at problematikker omhandlende (indsæt jeres problematik) får et betydeligt fokus i problemstillingen. 
  4. Herfra vil I formentligt få et resultat, der er for langt eller vanskeligt at besvare. Derfor skal I skrive til AI, hvad den skal lave anderledes. Brug fx et mere simpelt sprog, gør problemstillingen kortere eller prøv igen.

Og det arbejde betalte sig. 

Resultaterne er, ikke overraskende, gode, men det evigt tilbagevendende spørgsmål er; er det snyd? 

Det synes vi ikke på min skole. Fremfor det er mig, der skal hjælpe eleverne med nærmest at trykke på tastaturet, får vi her en hjælp, som ikke bare effektiviserer vejledningsprocessen, men også kommer med nye input, som hverken jeg eller eleverne selv havde tænkt. 

Lærer eleverne noget af det eller er det bare en glidebane?

Ja, eleverne lærer noget, men det er klart, at der også er nogle elever som ikke gør. 

Det er uden tvivl de mindst interesserede elever, der får mindst ud af det - for naturfag er bare noget, som skal overstås hurtigst muligt og det ændrer brugen af AI ikke på, tværtimod vil det gøre det endnu nemmere. Dog oplever vi, at de engagerede elever er mere fantasifulde og nysgerrige. 

De kommer med idéer, udover det AI skriver, og vi får virkelig udvidet vores materialesamling, da vi skal skaffe de mærkeligste ting. 

Opsamling

Så er AI en ven eller fjende? Den er så absolut begge dele. 

Det hele handler om, hvordan vi bruger den. Hjælper vi eleverne med at bruge dette uendeligt kraftfulde hjælpemiddel, eller må de selv gå på opdagelse? Hvis man som lærer ikke selv har overskuddet eller modet til at hoppe med på AI-toget, er min umiddelbare tanke, at så skal I holde jeres elever langt, langt væk fra alle former for kunstig intelligens. 

Men AI er kommet for at blive, og udviklingen kommer formentligt til at gå endnu stærkere i fremtiden, så hvorfor ikke bare komme i gang allerede i dag?

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Anders Slotved er Folkeskolens naturfagsrådgiver (som vikar for Mette Mellerup). Han er lærer på Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune, hvor han underviser i alle biologitimer og de fleste geografitimer, samt er skolens naturfagskoordinator.  Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
ande619b@vehask.dk