Læs mere fra bloggen: Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Videnskabsår22 en (jule)-gave til naturfagsundervisningen
Videnskabsår22, ”Kometernes jul”, en YouTube-kanal forærer UTALLIGE TIMERS UNDERVISNING OG INSPIRATION. Et fantastisk univers kan åbne sig for dig og dine elever – god fornøjelse & glædelig naturfaglig december.
I år er det Videnskabsår22 – hvor der sættes fokus på udbredelsen af den rolle, som grundforskning spiller.
”Videnskabsår22 tager sin inspiration fra både 100-års jubilæet for Danmarks første nobelpris i fysik, som Niels Bohr modtog i 1922, og det internationale FN-initiativ International Year of Basic Sciences for Sustainable Development, der også hylder Bohrs opdagelse af atomernes struktur.”
Videnskabsåret22 blev skudt i gang i december 2021 med julekalenderen ”Kometernes jul”. Til julekalenderen er der et helt univers på nettet, som er min anbefaling til alle landets naturfagslærere at se nærmere på til decembers undervisning i naturfag.
På hjemmesiden www.videnskabsår22.dk kan du som lærer finde informationer om året og ALT muligt andet. I dette link er der https://videnskabsaar22.dk/category/tilundervisere/ er materialer og viden til indervisere.
På YouTube https://www.youtube.com/videnskabsår22 finder du ALT mellem himmel og jord, som kan bruges i undervisningen.
På YouTube kanalen er der syv områder med forskellige vinkler og filmklip. Herunder kan du læse en kort beskrivelse til hvert af områderne.
1)Videnskab er …
· 23 små film med forskellige emner, der alle relater sig til naturfag.
2)Nat På Museet - 10 naturvidenskabelige ABC-erkendelser
· Læs mere om filmene her: www.videnskabsår22.dk/artikler/nat-pa-museet/
· For dig som er lærer: Du kan bruge filmene som et redskab til din undervisning. Du kan vise filmene, når du arbejder med erkendelserne i natur/ teknologi og/eller i forbindelse med et museumsbesøg.
· Du kan stoppe filmen undervejs og tale om de begreber og billeder, der er klippet ind. Alle videoer afsluttes med 3 centrale nøglebegreber fra videoen, som er væsentlige for at forstå erkendelsen.
· Du kan finde mere undervisningsmateriale på www.Astra.dk
3)Videnskabskalender
· Hvad er videnskab, og hvorfor er den vigtig? I Videnskabskalenderen stiller kendte skuespillere spørgsmål til forskere og får nogle fantastiske, sjove og lærerige svar.
4)Universet direkte
· I Universet Direkte dykker vi ned i videnskaben. Findes Planet 9 i virkeligheden? Hvad er et økosystem? Er der liv i rummet? Det skal vi finde ud af! Tag med vært Nicklas ind i videnskabens verden - et sted hvor virkeligheden ofte overgår fantasien!
· Længere klip – omkring 30 minutter
5)Sportskalender
· Vil du gerne komme i form? Skuespiller Shireen Noor Rasool inspirerer til daglig motion, når hun hver dag besøger en kendt dansker i sportskalenderen.
· Små klip med bevægelse
6)Eksperimenter med Testoteket
· Testotek eksperimentkalender er 24 Testotek-eksperimenter med videoer og vejledninger, der kan bruges i skolen eller derhjemme.
· Find vejledninger her: https://testoteket.dk/
· Eksperimenterne kan benyttes i den naturfaglige undervisning i grundskolen
7) Videnskaben fortalt af videnskabernes klub
· Hvorfor gør teenagere somme tider dumme ting? Kan man teleportere et menneske? Hvorfor bliver vi forelskede? Hvordan ser din smartphone ud om 20 år? Og hvorfor smager kød bedre end grøntsager?
· De og mange flere spørgsmål svarer vi på, når nogle af Danmarks dygtigste forskere forklarer om videnskaben.
Til Videnskabsår22 er der alverdens tiltag – her nævnes blot nogle enkelte: Podcast fra p1 ”Hvad er grundforskning?” Videnskabsfolkene på skolemælken.
Til alle skoler er der sendt matematikbøger ”Matematik og videnskab”. Derudover er der forskellige events, som kan ses på siden www.videnskabsår22.dk
Du kan også følge videnskabsår22 på de sociale medier.
Med ønsket om en glædelig og naturfaglig december, håber jeg, at dette indlæg kan inspirere dig, og at eleverne vil opleve magien fra naturvidenskaben.
Glædelig jul / Mette
Alt i kursiv er citater fra www.videnskabsår22.dk og https://www.youtube.com/videnskabsår22
PS Hvis du skal se noget smukt så tjek billeder fra https://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/iotd.html