På svampetur - undervisning i systematik

“Der var engang en mand som hed Carl von Linné, som både var zoolog, læge og botaniker. Han blev født i 1707, og så var han svensker". 

Der findes masser af fremragende undervisningsforløb om systematik og tilhørende klassifikation, men en tilbagevendende problematik er at gøre det anvendeligt for elevernes bevidsthed. 

De klassiske introopgaver, der handler om sorteringen af alt fra deres sko til ting fra en rodekasse, giver god mening for at illustrere problemerne der var, før verden blev sat i system, men derfra kommer det til at handle om, hvad vi nu kan skaffe i nærmiljøet som fx planter eller insekter. Og det fungerer, men nu er årstiden efterår, og derfor eksisterer en anden mulighed også, nemlig svampe.

Elevernes forforståelse for svampe rækker næppe længere end rød fluesvamp og alm. champignon, men med mere end 8000 svampearter i Danmark burde der være mulighed for at udvide deres horisont. 

Undervisningen kunne med fordel tage udgangspunkt i netop elevernes forforståelse, ift. hvad ved de om svampe, hvad er en svamp, og hvilke arter de kender. 

Klassifikation og bestemmelsesnøgler

Når klassifikationen af svampe skal udfoldes for eleverne, er der masser af simple kendetegn at få styr på; har svampen lameller eller rør? Er den skør eller sprød? Hvor vokser den? 

Mulighederne er tæt på uudtømmelige, men en god rettesnor er at lade sig inspirere af, hvilke bestemmelsesnøgler man vil anvende. Hvis man gerne vil bruge bestemmelsesduge, har bl.a. linaa og natweb lavet nogle i farver, som er noget mere inspirerende at bruge end de gamle i sort/hvid (som dog stadig gør det godt). 

Ud på tur

Det er klart, at en ulempe ved at skulle systematisere svampene er at få fat i dem, men så er der heldigvis en ekstra god grund til at tage på tur. 

Det store spørgsmål er så, hvor turen skal gå hen, og er man nu selv klædt helt rigtigt på til at kunne bestemme nogle af de svampe, I finder. Her findes der heldigvis en forening, som er klar til at hjælpe, en forening hvis formål netop er at hjælpe med sådanne problemstillinger. 

Foreningen for svampekundskabens fremme har lokalforeninger over det meste af Danmark og vil så vidt muligt gerne hjælpe med spørgsmål, og hvis man er ekstra heldig arrangere en guidet tur for skoleklasser. 

Svampegryde eller ej?

Når svampene er fundet og nogle af dem måske også rigtigt klassificeret, kan man falde for fristelsen af at tilberede svampene. Her skal det understreges meget kraftigt, at det kun bør gøres, hvis der ikke er den mindste tvivl om svampens egnethed for dette. 

Stol aldrig på ældre svampebøger! Man finder stadig ud af nye ting om svampe, og derfor ændres der af og til på, om svampene er hensigtsmæssige at spise. 

Svampe inddeles typisk i spisesvampe, ikke spisesvampe og giftige svampe. Nogle af spisesvampene som fx almindelig kantarel er nogenlunde simple at genkende, hvorimod andre som rødmende fluesvamp eller champignon kan være dødeligt farlige at tage fejl af. 

Så hvis svampeturen skal ende ud i svampegryde, og man blot er en lille smule usikker, kan man enten have købt svampe fra det lokale supermarked eller have tilføjet et element i undervisningen tilbage på skolen ved at have dyrket jeres egne svampe fra div. svampekits som findes i alle mulige udformninger og i mange forskellige prisklasser. 

Så hvis man skulle have det mindste mod på at tage i skoven, er det med straks at få planlagt turen. Ingen længe rammer første nattefrost, og så er det ved at være slut med svampe for denne sæson.