Blod og laboratoriesikkerhed

Regler

Først og fremmest skal det slås fast, at eleverne gerne må arbejde med blod i undervisningen. Udover blod fra slagtedyr, som altid er ok i forhold til mikroskopiøvelser, må eleverne gerne lave forsøg på menneskeblod, så længe det er deres eget. Hvis man nærlæser “Når klokken ringer (s.22)”, som fornyligt er blevet opdateret i en 2024 version, står der intet specifikt om, hvem der skal styre nålen. At lade elever stikke hinanden er ikke en god idé, men derfor kan vi som lærere sagtens assistere. Hvis det føles for usikkert, så tag en snak med skolens sundhedsplejerske eller andet sundhedspersonale om, hvordan man bedst stikker. 

Praktik

Uanset hvad blodet skal bruges til, er der flere måder at få det til at lykkes. Første skridt er at lave et narrativ i klassen om, hvor naturligt det er, at vi skal til at stikke en nål i fingeren for at få noget blod ud. Hvis vi afmystificerer handlingen og normaliserer det, er min erfaring, at det også som regel vil lykkedes at få langt de fleste elever med på “legen”. Dernæst skal vi bruge en nåletype, som indbyder til mindst muligt smerte og her anbefaler jeg klart fingerprikkere, både engangs, men også dem med udskiftelige nåle - hvis det er læreren som hjælper med til at stikke. Når der er styr på det, er det sådan set bare at foretage stikket, naturligvis med styr på ordentligt hygiejne (håndvask mv.) og stikke det korrekte sted, som er i siden af fingerspidsen. 

Anden sikkerhed

En note i forhold til anden sikkerhed er at have øje for de elever, som af forskellige årsager ikke kan klare nåle og blod. Der er næsten altid en enkelt elev, som får det fysisk dårligt. Hvis man oplever koldsved, rysten og andre tegn på en potentiel besvimelse er nær, så sørg for at eleven sidder på gulvet - så er der nemlig ikke så langt ned, hvis han/hun skulle besvime. 

Jeg gør altid meget ud af at fortælle, at det at besvime er et urinstinkt, som nogle mennesker stadig har. Når vi oplever situationer, som potentielt kan være farlige - skarpe nåle i dette tilfælde - er nogle mennesker stadig “programmerede” til at besvime, og det kan de ikke gøre for. 

Tvang eller fagligt pensum

Ingen elever skal tvinges til at stikke sig i fingeren, ligesom ingen elever skal tvinges til at lave en vejrmølle i idræt, men det er alt for nemt at sige “det har jeg ikke lyst til”. Derfor vil der sandsynligvis også være en gruppe elever, som først vil sige fra, men som måske vil kunne overtales, og det er nok her undervisningens reelle udfordring ligger - men den er sjov og spændende hver gang. Et sidste fif og måske også det vigtigste er, at sørge for at forældrene er orienterede på forhånd. Her plejer jeg altid at gøre meget ud af, hvorfor vi skal lave de undersøgelser, vi nu skal, og jeg har til dato ikke haft en eneste negativ respons. 

Undersøgelse 1 - blodtypebestemmelse

En gammel klassiker er at hive eldonkortet frem og foretage en blodtypebestemmelse. Jeg bruger det i forbindelse med undervisningsforløbet om arvelære og med underoverskriften “Er du adopteret?" Forinden har vi været igennem vigende og dominerende gener og fået styr på krydsningsskemaer. I beskeden hjem til forældrene beder jeg dem desuden om at undersøge, hvilken blodtype de selv har. Denne information kan bruges til at eleverne kan undersøge om forældrene nu også er deres biologiske forældre. Beskeden bliver skrevet med et smil, da der er en vis usikkerhed i eldonkortene, specielt hvis de har overskredet holdbarhedsdatoen. 

Undersøgelse 2 - diabetes

Før man kan undersøge noget om sukkermængder i blodet, skal der indkøbes nogle blodsukkermålere med tilhørende teststrimler, hvilket godt kan være halvdyrt. Men derfra er vejen også banet for mange interessante undersøgelser. To forskellige og ligefremme forslag er enten at tage udgangspunkt i blot at screene eleverne for diabetes. Her skal blodsukkerniveauet helst ligge mellem 4 og 10 mmol/l, så hvis det ligger uden for normalen, kan der udføres endnu en test, og ellers kan man opfordre dem til at tage en tur forbi lægen. Det er dog ikke lykkedes mig at finde nogle uopdagede diagnoser trods jeg har testet mange hundrede børn. Det andet forslag er at sammenligne elevernes blodsukkerniveau med hvad de har fået at spise i løbet af dagen, for måske at kunne tale om typer af mad og dens påvirkning. Hertil kunne man også snakke om hvordan evnen til at koncentrere sig i skolen hænger sammen med kosten, hvilket også kunne være et meningsfyldt og spændende indlæg til et kommende forældremøde.