Blog

Hvad er signifikant i et lærervirke?

Hvilke parametre er væsentligst for at eleverne lære og trives? Er der parametre, som går igen uanset fag, klasse og alder? Er dette ens for alle lærere, eller ser vi forskelligt på, hvad der skal være fokus på i en klasse?

Publiceret Senest opdateret

Jeg bliver ofte spurgt af bekendte, studerende, praktikanter eller andre ”Mette, hvornår er man en god lærer?”

Det er jo ikke noget let spørgsmål, og ofte kommer der heller ikke hverken et kort eller et entydigt svar.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Som udgangspunkt kan de fleste lærere nok godt blive enige om, at gode lærere kan skabe et læringsmiljø, hvor eleverne kan lære og trives. Men hvordan gøres dette? Hvilke elementer er de vigtigste? Her kan lærerstanden nok ikke blive enig, så jeg nøjes med at skrive, hvad der er vigtigst for mig.

I mit lærervirke er følgende 3 områder – de mest signifikante – for den lærer, som jeg er.

1. Klasseledelse

2. Deltagelsesmulighed

3. Relationer

Klasseledelse

At kunne lede en klasse og være en tydelig voksen er for mig altafgørende. Jeg er optaget af udtrykket ”i børnenes tarv”, hvor andre er optaget af ”i barnets tarv”. Der skal være plads til alle eleverne i klassen, men i mine klasser skal det ikke være ”dem som larmer”, der sætter dagsordenen. I mine timer skal man lære naturfag og blive så dygtig som mulig.

I naturfagslokalet er jeg den tydelige voksen, og eleverne er ikke i tvivl om, hvad man må og ikke må. Det er tydeligt, at eleverne nyder at være i et lokale, hvor de kender reglerne, og at der ikke er noget, som er til forhandling i forhold til opførsel.

Deltagelsesmulighed

Hvis man formår at planlægge sin undervisning, så ALLE elever har deltagelsesmulighed, vil eleverne være med i undervisningen. Jeg har en urokkelig tro på, at alle elever gerne vil være med i undervisningen. Hvis de af den ene eller anden grund ikke er med, er det ofte fordi niveauet i undervisningen ikke passer dem. Derfor har jeg stor fokus i min planlægning og undervisning på, at skabe deltagelsesmulighed for alle elever. For min undervisning går deltagelsesmuligheden igennem den sprogbaseret undervisning, så eleverne forstår, hvad faget/emnet handler om.

Relationer

Med gode relationer til sine elever går alting bare lettere – både på de gode, men også på de dårlige dage. Relationer handler for mig om at ville sine elever og måske endnu mere væsentligt at TRO på dem. Tro på, at de kan og gerne vil.

Relationerne kommer ikke af sig selv, man skal som lærer investere i sin elever, og det koster tid og ægte interesse for dem.

Ændringer over tid

Siden jeg blev lærer, er der mange omstændigheder, som har ændret sig i skolen. Lige i forhold til dette indlæg må jeg nævne inklusionen og curlingforældre.

Det er klart, at i forhold til det jeg skriver i indlægget, at der selvfølgelig er elever, som ikke kan være i en almindelig folkeskole. De skal tilbydes et andet skoletilbud, som passer til dem. Her er hverken klasseledelse, velplanlagt undervisning med deltagelsesmulighed eller gode relationer løsningen.

Curlingforældrene som kun har øje for DERES barn kan i min optik tage pippet fra enhver lærer. At gå i en klasse er som en holdsport, hvor fællesskabet er omdrejningspunktet.

Hvad er de mest vigtigt områder for dig i dit lærervirke? Skriv en kommentar og lad os få en saglig debat i gang om, hvad der er vigtigst for den enkelte lærer – måske der er et mønster blandt de mest signifikante områder i vores lærervirke.