Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Ghettoskoler – stigmatisering eller hjælp?

Så er ghettoskolerne atter offentliggjort. 23 folkeskoler er på listen, inkl. min egen skole. Hvad betyder denne liste? En stigmatisering, en hjælp, en politisk bevågenhed eller et redskab til forældre om at vælge skolen til eller fra?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flickr/ o0o

Ordet ”Ghetto” menes at stamme fra Italien helt tilbage til 1500-tallet. Her tillod myndighederne i 1516 det jødiske mindretal at bosætte sig i et afgrænset område i Venedig.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

I dag bruger vi ordet ghettoskoler om skoler, der er beliggende i en ghetto med dominans af elever med en bestemt etnisk eller social baggrund. På ghettoskoler kommer mere end 30% af eleverne med denne baggrund.

Stigmatisering

Bliver vores elever stigmatiseret, fordi de går på en ghettoskole? Betyder det noget for dem, at blive sat i denne bås? Hvad betyder det i en bys bevidsthed, at en af skolerne er en ghettoskole? Hvad med lærerne og deres selvopfattelse?

De store elever er helt klar over, at de går på en ghettoskole. De spørger til problemstillingerne, og hvorfor man laver denne slags lister. I vores by er der en klar opfattelse af, at der ligger en ghetto i det sociale boligbyggeri, hvor vores elever hovedsageligt kommer fra. En tendens blandt folk er også, at de nok ikke klarer sig så godt!

Som lærer skal man ofte forsvare sit valg af job. Når de først høre at man er folkeskolelærer – så forbløffes de, men når de hører, hvilken skole man er på, så forstummer de ofte. Her må jeg blot tilføje, at mangel på viden – gør folk forbløffet og stumme.

Hjælp eller politisk bevågenhed ?

Hvad er det landets ghettoskoler får, når de er havnet på listen? De får politisk bevågenhed. Denne gang bl.a. med et forslag til sprogtest i 0.klasse. Og hvad så? Skal de små poder, der ikke kommer igennem til det forjættede land i 1.klasse blive i 0.klasse? Hvis disse tiltag skal lykkedes kræver det PENGE. Ikke til konsulenter, firmaer der producere test og forskningsgrupper. NEJ til varme hænder – lærer og pædagoger, som kan lære de så poder at tale dansk.

Forældres valg af skole

Der er jo nogen, som går voldsomt op i at offentliggøre alt. På listen i linket kan man se de bedste og dårligste skoler i kommunerne (fra 2015). Men husk disse lister viser jo kun karakter. Alt med dannelse, livsduelighed og livet – det skal jo opleves på den enkelte skole!

https://www.sondagsavisen.dk/familien/2015-08-22-se-hele-listen-her-er-danmarks-bedste-og-vaerste-skole/

En skole har jo de elever, der bor i skoledistriktet

I ghettoskolens distrikt bor der elever, som kommer fra hjem, hvor dansktale er en mangelvarer. Det er jo ikke elevernes skyld, og det er vores opgave og ansvar at hjælpe dem. Det handler om at bryde den sociale arv, og få eleverne igennem folkeskolen, så de selv kan vælge på uddannelseshylderne, når de er færdige i 9.klasse.

Glædelig 2.søndag i advent fra en ghettoskolelærer, som er stolt af vores elever, vores skole og vores resultater – både fagligt og menneskeligt.