Etik i naturfagsundervisningen

Flickr/ James Lord

Jeg bliver påvirket, når jeg læser beskrivelsen af projektet.

 ”Undersøgelsen er baseret på 81 timers observationer i 2., 5. og 8. klasse på tre skoler. 112 elever, 11 lærere, to pædagoger og tre forældre fra klasserne er desuden blevet interviewet til undersøgelsen, som skal danne grundlag for en mere omfattende undersøgelse om emnet”

Rapporten kan læses i sin helhed på http://projekter.au.dk/etisk-myndighed

Hvis der er cirka 45.000 lærer i Danmark, hvordan kan man så med dette statistiske materiale udtale sig om, hvordan det står til med etikken i folkeskolen. Kan denne undersøgelse være valid for lærernes brug af etik i undervisningen? Jeg er målløs!

Tænk om rapporter som denne blev brugt til at træffe beslutninger på vegne af hele folkeskolen. Tænk om dette statistiske materiale førte til etik på skoleskemaet.

Denne rapport får helt nok en plads i mit kommende oplæg af ”Håndbog i sund fornuft” 

https://www.folkeskolen.dk/652271/uddrag-fra-folkeskolens-haandbog-om-sund-fornuft 

Ingen naturfagsundervisning uden etik

Emnerne er mange. Jeg nævner blot i flæng. Stamceller, GMO, A-kraftværker, kunstig befrugtning, fangst kvoter, CO2- udslip, abort, folkesundhed, genteknologi, fødevareproduktion, kloning, organer, klima, landbrug, affald/ressourcer, robotter, kunstig intelligens og FN´s verdensmål.

At undervise i disse emner medfører etiske aspekter. Om naturfagslærerene bruger begreberne fra etikken er jeg ikke sikker på. Men man kan vel godt tale om etiske udfordringer, uden at bruge fagbegreber som pligt-, nytte- og dydsetik.

Det er jo oplagt at undervise tværfagligt fx med kristendomskundskab. I dette fag er de etiske begreber en del af fælles mål og der kan laves en transferværdi mellem begreber i fagene.

Naturfagsundervisning er ikke sort/hvid

At lære elever naturfag er ikke sort eller hvidt, men en blanding af alle nuancer. Eleverne skal have viden om de pågældende emner, og ud fra deres viden træffe egne beslutninger. Ofte vil disse beslutninger have etiske karakter.

Konventionelt eller økologisk

I 3.c arbejder vi med landbrug. Vi har bl.a. fokus på forskellighederne mellem konventionelt og økologisk landbrug. Til at begynde med er forløbet sort/hvidt for eleverne og økologi er det eneste rigtige. I løbet af undervisningen kan eleverne se, at der også er mange fordele ved konventionelt landbrug. Jeg har ikke brugt ordet etik i 3.klasse - men vi har talt om dyrevelfærd, fødevareproduktion, mængden af fødevarer og befolkningstilvækst.

Eleverne ved at vores køleskab er fyldt med økologisk mælk og konventionelt kød. Har jeg nu indoktrineret dem? Eller blot vidst dem en side af mig selv?

Hvis læreren ikke vil fortælle om sit eget etiske ståsted i forskellige sammenhæng – hvorfor skulle eleverne så fortælle deres???

Fagsprog på etikken

Jeg falder over en udtalelse fra en af forskerne:

»Og det ser på mange måder ikke så skidt ud med danske elevers etiske dannelse«, fortæller Merete Wiberg. »De elever, vi observerede, kunne diskutere etiske problemstillinger og tage stilling til løsningsforslag. Men de manglede i den grad et sprog for det. De kendte simpelthen ikke ordene etik og moral, og det var vi noget overraskede over«.

Forskerne mener, at det er vigtigt, at de unge får ord og begreber for deres argumentation, i hvert fald i de store klasser.

Hvem ved måske det lønner sig, at give eleverne et fagsprog om etikkens begreber. Hvis dette er tilfældet må være en fælles opgave i udskolingen, hvor alle fag skal spille ind.

(Så kan vi jo altid diskutere, hvilken opgave der skal fjernes, man kan jo ikke hælde mere vand i en spand- end den kan rumme)