Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
2. åbne brev til Børne- og undervisningsminister
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil Syv dage har nogle været tilbage i skolen. Dejligt, at være sammen med elever, kollegaer og ledelsen igen. Dejligt, at være tilbage i sit rette element – for mig mit elskede naturfagslokale. MEN… Hvad sker der for teststrategien på skolerne? Blev forældrene, eleverne og personalet ikke lovet to ugentlige test? En gang på skolerne og så en hjemmetest til eleverne og personalet?
Jeg håber, at dette sker på skoler ude i det danske land. De skoler, vi er relateret til i vores husstand, sker det ikke. Hvor testkæden knækker – ved jeg ikke.
Jer ser skolesekretærer, som er trætte. De knokler med konstante kimende telefoner. Forældre, der ringer for at få viden om test, tider, om deres børn skal blive hjemme, og hvornår de må komme i skole igen samt 1000 andre spørgsmål. På trods af, at der er skrevet på AULA med links og info. Så hvis du på et pressemøde skal rose dele af skolerne, så husk skolesekretærene. DE KNOKLER mere, end de plejer i disse dage.
Jeg ser skoleledelse, som gør, hvad de kan for at svar på ALLE mulige spørgsmål. Ekstra MED-møder for at sikre en god skoledag for elever og personale. Ekstra møder for at få skolerne til at fungere igen, igen, igen.
Jeg ser også elever, der er glade for at være tilbage, OG det er væsentligt. Desværre har jeg endnu ikke haft en hel klasse endnu, da en stor del af eleverne er hjemme i isolation – enten som nærkontakt eller smittet. Dette er en udfordring i forhold til, hvad eleverne, der er i skole, skal lære.
Når man nu har halvdelen af en 9.klasse – skal man så træde vande eller fortsætte med pensum? Hvor længe kan man træde vande, når det ikke er nødundervisning, vi skal levere?
Jeg ser kollegaer, som er bange for at blive smittet – primært af familiære årsager. Jeg ser kollegaer, som er frustreret over udmeldingerne om undervisningen på valgholdene. Jeg ser også kollegaer, som er fyldt op af corona og som bare går på arbejde, som vi gjorde inden corona.
Selv nåede jeg på arbejde en dag, så hjem i isolation, og så på arbejde igen. Jeg er blevet testet i testcentret, som forskrifterne lyder. Men nu venter jeg, som mange andre på at kunne blive testet på skolen eller få en test med hjem.
Nu fik du lige en melding fra gulvet. Vi overlever, for det er, hvad vi kan i folkeskolen. Men hvis man lover noget, så er det vigtigt at holde det …
Der er sikkert et sted, at testkæden knækker – men så skulle man ikke have lovet hele befolkningen denne teststrategi for en sikker skoleåbning.
Jeg vil afslutte mit brev – som det sidste brev:
Vi må alle håbe på det bedste i den kommende tid. Jeg frygter dog den kommende tid. Det er uundgåeligt at store dele af lærerne vil blive smittet og skal hjem i isolation. Dette skaber mistrivsel og utryghed for eleverne at mangle deres lærer. Tanken om, at lærerværelserne kan blive næsten øde pga. smitte, er vel heller ikke helt utopiske…
Så kære Pernille – hvis du har brug for at tale med en lærer, så ringer du bare 29660351 – så kan vi mødes online. Jeg uddyber også gerne dette brev.
Venligst Mette Mellerup
PS: Hvis du har noget du gerne vil skrive til ministeren, så skriv gerne en kommentar til indlægget. Hvem ved måske læser hun med ...