Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Kan eleverne blive udmærkede til naturfag uden motivation for faget?

Mangel på faglokaler, faglærere og timer, læsning på portaler, høje faglige mål samt de almindelige benspænd i folkeskolen, hvad gør det ved eleverne i naturfag? Min påstand er, at vi pt. skaber elever med en udmærket forståelse og viden for faget, men mange mangler motivation for naturfag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette indlæg har ingen videnskabelig dokumentation. Tankerne og påstandene kommer fra vores sidste fagteammøde. Dagsordenen var helt anderledes, men vores snak endte i spørgsmålet om, at vores elever bliver dygtige, men de mangler motivationen for naturfag.

Læringsplatforme

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Undervisningen bliver ensrettet ind i læringsportaler. Timerne begynder med, at eleverne logger på samme læringsplatform, og her møder dagens mål, tekster, film, opgaver mm. Bliver indlæringen lettere for eleverne eller bare kedelig? Personligt er jeg vild med vores læringsplatform, fordi det er nemt og overskueligt for mit arbejde med at bygge forløb til eleverne. Men hvordan oplever eleverne læringsplatformene?

Portaler

En del naturfagsundervisning er blevet til læseundervisning – inkl. min egen undervisning. Der er ingen tvivl om, at store dele af den viden eleverne skal opnås i naturfag i folkeskolen, kan opnås ved at læse. Hvis vores undervisning foregår på denne måde, så bliver vores fag jo ikke til noget specielt. Hvis undersøgelserne, forsøgene, hypoteserne og evnen til at undre sig ikke bliver dyrket, så mister faget jo sine kendetegn.

Vores tid til forberedelse spiller også ind her. Det er ikke så forberedelsestungt at sætte eleverne til at læse på en portal. Skal der laves undersøgelser, så skal udstyret tjekkes, ofte skal der handles materialer ind, og der skal ryddes frem og ryddes op (hvilket kan være en udfordring, hvis man ikke har et faglokale).

Fagteamsnakken

Tilbage til fagteammødet. Der var ikke enighed i vores snak, hvilket er frugtbart. En af mine kollegaer fortalte om sit sidste forløb i fysik/kemi om plastik, hvor hum havde vendt hele forløbet på hovedet. Eleverne havde læst minimalt, lavet korte og lange undersøgelser. Elevernes umiddelbare reaktioner på forløbet var positive, og de var motiveret på et andet niveau. Jeg blev selv inspireret og begejstret af en anderledes opbygning af et forløb. Mit næste forløb efter jul omhandler ”havet som økosystem”. Det bliver vendt på hovedet. Undersøgelserne skal bære forløbet og læsning på portalerne kommer i anden række.

Det er jo ikke alle forløb, der skal bygges på denne måde. Men måske en vekselvirkning kan være med til at motivere vores elever.

Dygtige elever

På trods af sparket fra PISA, så sender vi årligt 90 til 100 duelige elever ud fra 9.klasse på Sølystskolen. De er dygtige til naturfag, men en stor del af dem er ikke interesseret i faget. Min påstand er, at deres motivation er læst ihjel.