Et undervisningsfoløb opbygget efter 6F-modellen.

Hvordan kan kropslig tænkning bruges i naturfagene? 

Hvornår har dine elever sidst haft fokus på at bruge deres krop i naturfagsundervisningen? Har vi glemt denne resurse i den kompetencevendte undervisning, hvor undersøgelseskompetencen er løbet med opmærksomheden de sidste mange år?

Publiceret Senest opdateret

Bevægelse 

På 3.årgang har bevægelse været en del af vores sidste forløb - og hvilken øjenåbner.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
mettemellerup74@gmail.com

Der skulle undervises i ”klimaforandringer og fremtiden”, og vi valgte at se på påvirkninger af økosystemer i polarområderne pga. global opvarmning.

En del af undervisningen omhandlede en bevægelses-leg i hallen. Eleverne havde arbejdet med fødekæder i Arktis, toprovdyr og mængden af de forskellige led i fødekæden.

I hallen blev eleverne udstyret med et lille lamineret kort af den del fra fødekæden, som de skulle være. Der var plankton, små fisk, torsk, sæler, fugle, isbjørne m.fl. Der var ikke lige mange af hver, dvs. flere elever var plankton end isbjørne.

Legen blev sat i gang, og de skulle nu løbe hen til en klassekammerat. De så hinandens kort, og den som blev spist, gik om bagved den anden person og holdt vedkommende på skulderne. Sådan fortsatte de indtil toprovdyrene stod tilbage.

Så blandede vi kortene igen, og de ”legede” igen. Glæde, bevægelse og læring fyldte hallen, og det var en fornøjelse at være en del af.

 

Evaluering

Da vi evaluerede forløbet, havde eleverne – både skriftligt og mundtligt – masser af viden om, hvordan fødekæden var opbygget, forholdene mellem mængden af dyr i fødekæden og hvilke toprovdyr, der er på Arktis.

At bruge hele kroppen til at lære med er en guldmine, hvor vi som lærere kan hente guld og diamanter i læring – ved at tænke det ind i vores undervisning.

Litteratur om ”kropslig tænkning”

På KA-STEM studiet blev vi i sidste modul præsenteret for en tekst om kropslig tænkning i naturfagene.

Link https://link.springer.com/article/10.1007/s11191-021-00232-z 

Vi skulle koble 4 forskellige perspektiver – det sociale, personlige, omgivelsesorienteret og erfaringsbaseret fra teksten på vores undervisning.

I denne tekst er det ikke kun bevægelse, som sættes i gang. Måske nogle kan få glæde af læse teksten.

 

Det, som vi bl.a. fik ud af teksten, var, at vi skulle sætte de 4 perspektiver ned over en undervisningssituation. Her så vi, at vi havde 3 af de 4 perspektiver i spil i en undervisning, som var planlagt uden, at vi kendte til teksten og de 4 perspektiver.

 

Naturfag med sanser, bevægelse og hele kroppen i spil

At få eleverne til at sanse og bruge deres krop til at lære med i naturfag kan måske være en af nøglerne til at låse nogle af problematikkerne op i naturfag. Så min klare opfordring er: Kom væk fra portalerne og få gang i krop og sanser - også i overbygningen.

Det kunne være cool med en idebank fyldt med undervisningsideer, hvor sanser og bevægelse bliver udfoldet i naturfagene