Skærmforbud må ikke skærme for teknologiforståelse

Er det skolens opgave?

I bund og grund har diskussionen ikke specielt meget med skolen at gøre. Mobilforstyrrelser er et generelt problem. Samme diskussion ser vi i hjemmene, hvor nogle indfører skærmfri tid. Eller i trafikken, hvor der er forbud mod at sms’e, mens man kører bil. Den har heller ikke specielt meget med børn at gøre. Vi voksne sidder jo også med mobiltelefoner fremme på eller under bordet til møderne på arbejdspladsen.

Og det er i øvrigt heller ikke udelukkende lokaliseret til nutiden – om end mobiltelefoner har fået problemet til at accelerere. Emma Gad diskuterede så tidligt som i 1918 Telefonhøflighed og bebudede blandt andet: ”Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun altfor ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, måske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen”.

I sidste ende må det være op til skolerne (herunder lærerne – og forhåbentlig i dialog med eleverne), hvordan de får mobilen til kun at fylde det, den skal, når den skal. Et personligt ønske fra min side ville – i tråd med Danske Skoleelevers holdning – være, at man gennem dialog med eleverne kunne skabe en kultur, hvor de bliver i tasken, når der ikke er brug for dem. Forperson, Laura Poulsen, udtalte for nylig: ”Vi mener ikke, det er det rigtige med forbud. Vi skal lære at tage stilling til mobilteknologien – og lære at lægge mobilen fra os, når det ikke giver mening at have mobilen i brug. Det er klart, det ikke skal forstyrre undervisningen, men undervisningen skal også afspejle virkeligheden, hvor mobiltelefonerne er en del af den hverdag, vi er i”.

Everybody’s Talking ’Bout It

En anden ting, som til gengæld har meget med skolen at gøre, er undervisning. Børn og unge bør undervises i at forstå de digitale teknologier, som de dagligt omgiver sig med, forbud eller ej.

Alle der husker 1990’erne, husker også, at Beverly Hills 90210 rullede over skærmen gennem hele det famøse årti. I et af sine skarpere øjeblikke ytrede Donna, specifikt i anden episode, afsnit 21, Everybody’s Talking ’Bout It, at:

”If you say kids don’t need condoms because they shouldn’t be having sex, you’re overlooking two important things. One is that a lot of kids are having sex, and the other is that they are kids. It’s like, if you have a swimming pool in your backyard, you can tell your children not to go in, you can even put a fence up around it; but if you know they’re going to find a way into that water, don’t you think you ought to teach those kids how to swim?”

Analogien er naturligvis, at børn i dag HAR mobiltelefoner, og de BRUGER deres mobiltelefoner, uanset om vi laver forbud mod at bruge dem eller ej. Forleden udtalte en skoleelev for eksempel også, at flere havde købt en ekstra telefon som backup, når de i skolen skulle aflevere deres telefoner ved timens start.

Tid til teknologiforståelse

Det betyder ikke, at jeg mener, vi bare kan give los og lade børnene (og os selv) kigge på deres skærme ustandseligt. Det betyder, at debatten ikke bør centreres så heftigt på det ret ensidige spørgsmål om forbud eller ej.

For mens vi taler og taler og bygger højere og højere hegn, vokser havet af digitale teknologier, som børnene skal lære at navigere i. Det er skolens opgave at sørge for, at børnene kan begå sig i det digitale farvand. At de udvikler indsigt i, hvordan deres mobiltelefoner (og andre digitale enheder) og programmerne i dem egentlig virker – og hvordan de kan omgås dem på en god måde. At de lærer at forstå digitale teknologiers muligheder og konsekvenser, så de har et grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Det kan kun gå for langsomt med at få indført teknologiforståelse i skolerne, og det må debatten om skærmforbud ikke skærme for.

Dette indlæg er først bragt på Dataethics.eu og er gengivet her med tilladelse.